Memories

[Paige & Alexis]

Der var egentlig ikke fordi humøret var særlig højt, at pigerne var gået igennem Fiudo og hen til Sutón. De ønskede blot at bruge lidt tid på dem selv og måske prøve at finde sig selv i alt det der lige pludselig var sket. Det var Alexis, som havde startet det hele, for egentlig skulle de to piger være blevet hjemme i deres taglejlighed for at gøre lidt rent. Det lignede nemlig efterhånden et kæmpe rod, men Alexis havde været fast besluttet på at de skulle tage lidt hjemme fra, derfor var de endt her. "Alexis.." lod det lettere opgivende fra Paige, der var trasket efter hende, efter at hun længe havde prøvet at overtale sin søster til at lade vær med at gå ud i skoven. Men hun var ikke kommet nogen vegne og var derfor endt med at gå med hende. Bare for at holde øje med hende. Alexis var allerede meget langt foran hende, men Paige vidste dog stadigvæk hvor hun var henne.
Længere fremme bevægede den livlige skikkelse sig i et hurtigt tempo, nok var det ikke løb, men det var en form for hurtigt gang, hvis man kunne sige det. Det lange mørkeblå hår fik lov til at lege i luften, da det ikke var blevet sat op, men det var jo næsten aldrig sat på. I takt med at hun kom længere væk fra sin søster satte hun stille og roligt farten ned, da hun helst ikke ville komme al for langt væk igen. "Skynd dig lidt, Paige" råbte hun tilbage mod Paige, der efterhånden var 100 meter bagved hende eller noget i den stil. Dog resulterede det blot i at Paige rystede på hovedet og forvandlede sig til Puma'en. Detvar nok ikke lige noget man så hver dag, da hun sjældent brugte sine kræfter, kun når det var nødvendigt for hende at indhente sin søster, som det var nu. Alexis stoppede op og så tilbage mod Paige, der begyndte at løbe hen mod hende og først forvandlede sig tilbage, idet at de to piger stod overfor hinanden. Alexis lagde blot armene over kors og rakte tunge af sin søster, hvorefter hun satte i løb og løb videre mod sten samlingen.

[Jenna]

Jenna sad sammen med en lille skikkelse der stirrede frem for sig, nærmest overvågende hver gang blikket rørte på sig imens den ældre kvinde bare aede hende i håret. som en mor gjorde med sin datter og det var der jo næppe noget galt i, hvis man da lige så væk fra den abnormale hud og hårfarve samt de sorte øjne med gule iris og sorte pupiller for begge to "gå du ud og undersøg området Tammy" den udøde pige så op på sin mor "ja moder" inden hun rejste sig for at gå rundt og se sig omkring i området

[Paige & Alexis]

Det var nærmest blevet mere og mere umuligt for Paige at holde styr på Alexis. Det var lidt som om at hun hele tiden prøvede at presse hendes grænser, som om Alexis forsøgte at teste hendes evner til det yderste. Dog valgte Paige langt fra at give op, hun satte dog denne gang i løb efter hende, da det også var hårdt for hende hele tiden at skifte imellem menneske skikkelse og sine dyreform, men det kunne også være tegn på at hun manglede lidt træning. "Vent nu på mig, Alexis" sagde hun lettere fortabt, da hun virkelig ikke orkede den energi, som Alexis tilsyneladende havde for meget af. Heldigvis for hende gik Alexis lige pludselig i stå og betragtede de mange sten, som lå rundt omkring. Hun havde faktisk aldrig før hørt om dette sted, men de var vist også bare endt derude ved et tilfælde, fordi Alexis prøvede at løbe fra sin søster hele tiden.
Der gik ikke lang tid før at Paige endelig havde indhentet Alexis, der blot lod sit blik glide rundt på de mange sten. "Ved du, hvorfor de ligger herude Paige?" spurgte Alexis mere eller mindre forsigtigt, da det godt kunne være en smule pinligt, at hun faktisk ikke vidste noget omkring det. Men Paige trak lidt på skulderne og begyndte langsomt at gå rundt om stenene for at se om hun kunne finde en ledetråde til hvad det kunne være. "Måske bare tilfældigt?" svarede Paige lettere undrende, da der ikke rigtig var noget, som tydede på at der var sket noget specielt på stedet, men alligevel endte hun ved en større sten, hvorpå hun kunne fornemme en form for skrift eller indgravering? Dog havde hendes søster valgt at bruge stenene til noget andet, nemlig at fordrive tiden og det skulle hun selvfølgelig gøre ved at springe fra sten til sten, som om hun aldrig blev ældre, dog havde hun da næsten lige rundet de 19 år, så det var måske en mindre barnlig opførelse fra hendes side af.

[Jenna]

Jenna blev siddende, stemmer i nærheden nåede hende og Tammy med, den lille pige gik derhen og undersøgte lydende ved at kigge om hjørnerne stille og roligt indtil hun så to piger, af udseende ældre end hende men hun var sikkert ældre end de to til sammen. rollen som forvirret lille pige burde virke så længe de ikke opdagede at hun var udød nurde der ikke være noget galt og Jenna ledte da efter noget underholdning så hvis hun kunne vise sin mor noget af den slags var det kun bedre

[Paige & Alexis]

Paige kunne ikke lade vær med at ryste af Alexis, der tydeligvis morede sig med at hoppe fra sten til sten, men kunne hun bebrejde hende? Nej faktisk ikke, for hun havde selv været sådan på et tidspunkt. Det var vel bare en fase, som Alexis skulle igennem. En fase, som Paige for længst havde lagt fra sig. Alexis havde i hvert fald ikke svært ved at hoppe fra sten til sten også selvom der nogen gange var længere end andre. Men det var jo bare en udfordring i sig selv. Så det morede hende blot. "Jeg tror at det er nogle hellige sten" sagde Paige lige pludselig, da hun lod hånden glide hen over den store sten, for at se om hun måske kunne tyde skriften, selvom det var meget svært. Desuden så gav det hellere ikke mening for hende. Hun kunne jo ikke det ældre sprog, som havde eksisteret for over 1000 år siden. Alexis gik også i stå, så snart hun hørte ordet hellig og farede ned fra stenene hen mod Paige. "Hvad tror du, at der står?" spurgte hun lettere nysgerrig, da hun så indgraveringen. Det var tydeligt, at det var noget som interesserede hende bare en lille smule. Pigerne havde faktisk ikke lagt mærke til, at der var andre i området.

[Jenna]

Tammy trådte frem "moder ved det måske" lød det fra hende med hænderne på ryggen som hun stille ventede på de to unge kvinders reaktion over at stå overfor sådan et unormalt udseende barn som hende. hun morede sig når folk blev bange for hende ja men det var også rart når folk ikke bare vendte sig om ved synet af hende og sendte hende et oprigtigt smil, noget hun sjældent så hos andre end Jenna

[Paige & Alexis]

Det var selvfølgelig meget klart at de to piger blev temmelig overrasket over at der lige pludselig var andre tilstede end dem selv. Dog kunne man ikke se på dem at de var meget overrasket. Da valgte dog bare stille og roligt at vende sig mod skikkelsen, dog var Alexis knap så hurtigt, da hun var travlt optaget med indskriften. Det var da interessant. "Hvem er moder?" spurgte Alexis roligt, hvor efter at hun vendte sig mod den lille pige eller det var i hvert fald hvad hun så ud til at være på sit udseende. Alexis gik dog langsomt i stå, da hun først havde fået tid til at betragte den lille pige. Hendes udseende var så anderledes, at hun ikke rigtig vidste hvordan hun skulle reagere på det. Dog valgte hun at tænke i andre baner end det der nok var rigtigt. "Er du formskifter siden du ser så speciel ud?" spurgte hun langsomt, men også nysgerrig, da hun gerne ville vide om hun havde fundet en af sin artsfælle. Grunden til at hun nok ikke gik ud fra at pigen var død eller noget i den stil, var fordi hun aldrig havde set en død. Deres forældre var hurtigt blevet skjult for dem. Paige derimod rystede lidt på hovedet og gik stille og roligt tilbage, dog blev hun i nærheden af Alexis for at være sikker på at kunne få fat på hendes i tide, hvis der nu skete noget. Hun havde nemlig en anden fornemmelse af, hvem eller hvad tøsen kunne være. "Hvorfor henter du ikke din moder?" spurgte Paige lige pludselig, da hun håbede på at det hele bare var et trick eller noget, hun ville i hvert fald ikke gerne tro på sandheden. Det kunne jo sagtens være at der var nogen som kontrollerede hende? Paige havde før hørt om de såkaldte Necromancer, men aldrig set en. Og hun håbede inderligt ikke på at støde ind i en.

[Jenna]

Tammy bukkede for dem, hun var trods alt pænt opdraget "selvfølgelig" hvorefter hun gik tilbage, et blik over skulderen som hun svarede på spørgsmålet om sin race "moder ved det bedst" nærmest mystisk som hun gik for at hente Jenny. der gik heller ikke lang tid før man kunne høre en kvindes stemme spørge "hvad er der Tammy?" inden Tammy kom om hjørnet med hvad der kunne tages for en ældre og mere veludviklet udgave af sig med i hånden

[Paige & Alexis]

Pigerne kunne ikke lade vær med at kigge undrende på hinanden, men alligevel var Paige mere opmærksom på hvad der skete rundt omkring dem, fordi hun af en eller anden grund ikke var tryg ved denne situation. Mon det var klart nok? Altså blot en selvfølge når man stod overfor den slags personer? Selvom at Paige havde bedt den lille pige om at hente sin moder, så var hun ikke særlig sikker på om det nu også var en god ide? "Alexis.. Vær opmærksom.. Jeg tror ikke, at vi kan stole al for meget på pigen og hendes moder" sagde hun lettere lavt, da det selvfølgelig ikke var meningen at pigen og hendes moder skulle høre hendes bekymring og det at hun faktisk ikke stolede på dem. Alexis nikkede blot stille og roligt. Både Alexis og Paige stirrede i den retning, hvor pigen var kommet fra, men også forsvundet hen igen. Alexis vendte sit hovedet mod Paige og valgte at stille sig ned ved siden af hende. Dog lod hun sit blik hvile på stenen i et kort øjeblik for hun ville faktisk gerne vide hvad der stod på stenen.

I det at de hørte en anden stemme, var de begge to sikre på at pigen havde hentet sin moder, men om de var sikre på hvad der skulle ske, vidste de ikke. Alexis forholdt sig måske mere roligt end sin søster, da hun ikke havde nogen fornemmelse af hvem de var. Hun håbede jo faktisk bare på at pigen var en formskifter, så hun havde mulighed for at lære en fra sin egen race at kende. Da det først fik synet af den ældre kvinde, som blot lignede en ældre udgave af pigen kunne Paige ikke lade vær med at smile. Prøvede hun at lave sjov med dem? "De må være hendes moder?" spurgte Paige stille og roligt, da hun ikke ønskede at få problemer lige med det samme, samtidig med at hun valgte at skjule sit smil igen. "Hun siger, at du kan svare på nogle af vores spørgsmål og jeg har et: Er hun en formskifter? Fordi for mig at se, så ser hun meget speciel og anderledes ud" spurgte Alexis nysgerrig og det var meget tydeligt at se, at hun gerne ville vide det. Så længe svaret på spørgmålet ville være et ja. Ellers vidste hun ikke hvordan hun skulle forklare pigens sære udseende. Men det samme var hendes mor jo også? Så var de begge blot formskiftere?

[Jenna]

Jenna så på de to unge kvinder og sagde roligt "nej, bare en meget gammel necromancer, ingen grund til panik... ville jeg skade jer havde jeg omringet stedet her med udøde samme øjeblik jeg kunne se jer" hvilket jo var sandt nok. hun havde ingen grund til at gøre skade på disse to så længe de ikke ville løbe bort og afsløre at en necromancer var kommet ind og nu slappede af her på stedet, så var hun nød til at stoppe dem for at hendes fred ikke blev forstyrret uden videre

[Paige & Alexis]

Paige og Alexis lod deres blikke møde hinanden, var denne kvinde til at stole på. Lige nu havde det været en fordel, hvis de havde haft mulighed for at snakke sammen uden at kvinden og pigen ville kunne høre dem. Dog valgte de at følge deres instinkt, selvom man hurtigt kunne blive i tvivl om udfaldet, efterhånden som de to piger lod deres blikke hvile på pigen og kvinden. Var de bare lidt luskede, prøvede de måske at narre dem til noget? Det var lettere forvirrende. Dog gyste de ved ordet udøde? Var hun Necromancer og hvad med hendes datter? Det måtte være hendes datter, nu hvor de lignede hinanden så meget. "Specielt udseende" røg det lettere provokerende ud af Alexis, da hun så småt havde regnet ud, at pigen ikke var formskifter, selvom hun virkelig havde håbet det. "Er folk ikke efter jer? Jeg går næsten ud fra at det ikke bliver særlig svært for vagterne at finde frem til jer, hvis det skulle komme så vidt." Alexis virkede på en måde helt forandret, men det var nok mere fordi hun følte sig usikker ved situationen, da hun ikke vidste, hvordan hun skulle forholde sig til situationen. Paige var nærmest mundlam og overrasket over hendes lillesøsters ord, da hun valgte at trække Alexis til sig og forsøge at få hende til at tie stille. "Alexis, du skal lære at holde din mund til tider" mumlede hun lettere irriteret og lod blikket glide hen på kvinden. Det var næsten som om at Paige var bange for kvinden, selvom hun selv havde sagt at området ville være blevet omringet af udøde, hvis hun ønskede at skade dem. Alexis vred sig lidt, da Paige fortsat havde fat i hendes arm, det fik hende blot til at surmule lidt over at Paige altid skulle have det sidste ord.