|
|
Post by Velkan Thomas Valentine on Apr 12, 2011 17:07:16 GMT 2
CF Returned
Mørkt. Der blev råbt. Han kunne ikke forstå sproget. Ansigter. Ikke noget han kunne genkende. Alt var vildt. Han vred sig. Han var bundet. Han kunne ikke komme fri. Han så tre skikkelser bundet. Han kunne ikke kende dem. Alt var mørkt. Pludselig blev alt stille. Han prøvede at råbe, men fik vand i lungerne. Han var ved at drukne. Han vågnede op. Et mareridt, men han havde allerede glemt det. Væk var det. Disse mareridt ville dukke op igen og igen i den nærmere fremtid. Luften var kold som altid i denne evige nat. Alligevel summede det af liv. Folk der råbte af hinanden og handlende der prøvede at sælge deres varer til så mange kunder som muligt. Det var meget almindeligt i Nýchta, men det var som at komme til et andet land. Han kunne mærke at hans kræfter var på vej tilbage, men han var stadig afkræftet. Hans hovede dunkede. En irriterende hovedpine og hans mave knurrede efter mad. Han så sig omkring. Han var inde i en vogn af en art. En overdækket kærre. Han havde et tæppe over sig, og ved siden af ham lå der en grå skjorte og et par grå bukser. Han var stadig nøgen, hvilket gjorde ham en smule forlegen. Han fik trukket tøjet på med besvær, og da han var færdig var han næsten forpustet. Hans krop var stadig som en slatten klud.
En kvinde dukkede op og så ind til ha. "So you're finally awake. I can see you found your clothes." Hun kastede et brød hen til ham som han gumlede i sig. Han selv mistænkte intet. Han kunne mærke at det fyldte hans mave og det gjorde ham glad. Han havde ikke fået noget at spise i lang tid. Han kunne ikke selv huske noget. Alt var væk fra hans hukommelse.
"What's your name?" Han så undrende på kvinden, men pludselig indså han at han ikke kunne huske det. Det sidste han kunne huske var at han åbnede øjnene og så kvinden der gav ham et eller andet. Han sagde at han ikke vidste det. "Well, you can't walk around without a name, so I'm going to call you Thomas. I hope it's okay." Han kunne godt lide sit navn. Det lød godt, men nu hed han Thomas. Så var det på plads.
"Do you remember anything from your past?" Han så lidt bedrøvet ud. Alt var væk. Alligevel kunne han huske at tale og hvad ting var, men stednavne var væk. Han havde ingen anelse om hvor han var havnet. Han indrømmede også dette til kvinden som faktisk hed Magdalene. Hun var et ganske almindeligt menneske, og hun solgte urter, salver og medicin på markederne rundt i Iméra og Nýchta. Han kunne godt lide Magdalene.
"You know that it's dangerous to travel through the countries and I could use someone to protect me." Hun spurgte ham ikke direkte men hentydningen var klar nok for Thomas. "But I don't know if I can wield a sword or use a bow." Hun smilede til ham. Hun sagde at han kunne få lært det. Hun kendte en der kunne lære ham det. Så aftalte de at han passede på hende og hjalp hende med butikken, til gengæld ville hun give ham mad, husly og så ville hun prøve på at hjælpe ham med at få sin hukommelse igen. Det ville blive et spændende liv frem over, med mange udfordringer. Den unge prins ville blive udfordret mere end nogensinde.
TBC Training! |
|
