Some practise

[Izumi Mei Yin]

Det hele startede faktisk ikke i Iméra, det var heller ikke meningen at skikkelsen skulle have været der, men nu hvor hun alligevel var kommet over broen, kunne hun lige så godt få undersøgt stedet lidt og måske senere bevæge sig ned til landets stripbar bare for at undersøge konkurrenterne fra det andet land. Dagen var egentlig startet, som en ganske almindelig arbejdsdag, der skulle have fortsat hele dagen, men Izumi havde fået lov til at tage lidt fri, da hun havde tjent over sit normale beløb. Fordelen ved at solen var forsvundet var at mændene efterfølgende næsten kom løbende til stripbaren hele dagen lang, fordi det var mørkt udenfor hele tiden. Det havde blot været til deres fordel at solen forsvandt, derfor var Nýchta jo også imod at solen nogensinde skulle komme tilbage.

Men nu var det sådan at Izumi befandt sig i Iméra og det var kun på grund af at hun til tider var så nysgerrig. Hun gik igennem den store skov, som lå ud til Cyappu. Egentlig så kendte hun området meget godt, da hun havde tilbragt det meste af hendes barndom i Iméra, det var der hun var blevet født og nogle gange følte sig mere hjemme. Men nu skulle stedet udforskes ned til mindste detalje. Dog var hendes interesse faldet på en mindre hule midt inde i Fiudo skoven. Hun gik med rolige skridt ind i hulen og kiggede sig lidt omkring. Der gik ikke lang tid før at hun langsomt begyndte at synge, men samtidig også bevæge sig til melodien. Hun kunne lige så godt bruge freden til noget nyttigt, nemlig at øve et nyt nummer for kunderne.

[flint]

Dagen vae som mange ander Sort trist flint, ville snart ønske af der var nolge folk som snadt fandt ud af, at lave en kunstig sol i var flad til dem.Flint hadet godt hørt om en Professer som studerte men det, men det var ikke lykkes for ham helt den siste sprang i luften den ville nu være meget godt med lidt sol så dagen ikke virket så lange flint sad på en lille sten og kikket sig rundt der var altid så stille her i byen men skoven var hans hjem og der ville han nok blive lang itd i nu vis der ikke skete noget som han ikket hadet forud set overhovet han to sin violin og begynte af spille smuk det gav gen lyd i skoven og det var som om skoven begydte af visket med dens palde mod hinaden for af spille med i den flint kunne mange sange men den her var toralt hans ynlings og han håbet den ville berolige folk som kom gåne og føle sig velkommen her flint var ikke noget ondt væsen i var fald ikke set i hans øjne men et rolige og smukt væsen som gjor sit peste

[Izumi Mei Yin]

3zumis bevægelser var smidige og man ville hurtigt kunne fornemme, at hun havde styr på sin krop og hvordan hun skulle bevæge sig for at få det bedste ud af sig selv, og for dem som måske kiggede på. Dog var der noget som forstyrrede hende en smule, selvom det var en yndig melodi, så var den lettere langsom, dog valgte hun at følge rytmen. Hendes bevægelser blev langsommere, men på den måde blev de også bare mere lokkende. Hun ønskede ikke en gang at stoppe med at bevæge sig, selvom hun gerne ville finde kilden til musikken. Langsomt bevægede hun sig ud af hulen, dog slap hun ikke den sensuelle dans, som hun var gået i gang med, siden at hun hørte den yndefulde melodi stryg hende om ørerne. Hun fulgte lyden og valgte at synge med på melodien. Hendes stemme var yndefuld og let. Det lagde sig, som et beskyttende tæppe hen over skoven, som om hun var en beskytter, men det var i hvert fald ikke det man ville kalde hende, hvis man først så hende på en dårlig dag.

Izumi trådte pludselig frem fra træernes skygger og lod blikket glide hen mod violinisten, som spillede den smukke melodi, som faldt så godt i hak med hendes stemme. Pludselig stoppede hun roligt op og nejede for ham, før at hun fortsatte til hans melodi. Hendes påklædning var let, som en hver anden stripper, der nød den frihed som de kunne tage sig med hensyn til tøjstil. Hun bevægede hofterne rundt i cirkulere bevægelser og lod sin udstråling være forførende uden at sige et ord.

[flint]

flint bliv forskræket og stoppet med af spille da han hørte en eller så en kvinde han smilet til hinden det var lang tid siden han hadet haft en af snakke med flint kunde godt snakke med ander men det var fra det andet land vis de var da til af snakke med men så mange ander var flint også nys han kendte ikke til Kærlihed han viste ikke vågen den følse eller vågen man kom tæt ind på folk flint så op på skyren man kunne se det ville blive stom vær han sukket lige så stille og kikket ned af sig self hvad skulle han ellers gøre hved det han smilet rolige og svaget " jamen goddag"
han smilet og lage violin væk hans blodte hår sad som det så ud som om det stritte til vær sin side hans maske lå i sin taske hvad mund hun var hun linget en elver men hvad skulle der dov ske med ham han sukket let igen og ville ønske at han viste hvad hans framtid men hvad skulle han gøre

[Izumi Mei Yin]

I det at musikken stoppede gik hun automatisk også i stå. Det var jo sådanset musikken som drev hende lige på nuværende tidspunkt. Hun lod sit blik betragte ham stille og roligt, men trak let på skulderne og skulle lige til at vende om for at gå tilbage og øve. Lige på dette tidspunkt havde hun ikke lagt mærke til at vejret lagde op til et stormvejr, for det var slet ikke sådan noget hun var klædt på til. Dog stoppede hun, da hun fik et glimt af hans ansigtsudtryk.
"Godaften den herre, som kan håndtere et smukt instrument" sagde hun lettere lokkende og bevægede sig efterfølgende hen mod ham, dog stoppede hun et par meter fra ham, da hun ikke var sikker på, om hun nu også blot var løbet ind i en fra Iméra eller om det i virkeligheden var en fra Nýchta, som ønskede at lokke folk i sin fælde, i så fald, så ville han få sig en større overraskelse, hvis han først gik til angreb mod hende.
"Du ligner en som kunne have brug for lidt opmuntring" sagde hun med et drilsk smil på læben og lod sin hånd glide ned af kroppen. Det kunne jo være at det kunne få ham til at undersøge hendes krop nærmere og måske bringe hans tanker væk fra det som gjorde ham trist.

[flint]

flint så stille på hinden og tæke sig om han hadet arldig rørt på en kvinde hvorfor danset hun helle tiden han så på hinden " hmmm hvad laver du?" svaget han stille og tækete sig om igen mens hans tuderte hinden med et hævet øj bryn flint var ikke den vorlige tybe men vis man gjor ham sur skulle man passe på der var noget hved hidnen som flint ikke ragtit kunde lide det var som om hun overskad nolge granser han ratte blikket op mod skovens græne og smilet " tak skal de have jeg har også spille i meget lang tid " flint viste ikke helt vågen han skulle op føre sig hun så meget smuk ud men hvad skulle han gøre han sukket og kikket sig om kring og så sig igen det var rat med lidt selvskab det følte ham tryk hved det hele

[Izumi Mei Yin]

Hendes blik blev en smule undrende, men det forsvandt hurtigt, så han ikke ville nå at opfatte det. Det kunne godt opfattes som noget ondt i dette land, hvis man så sådan på folk. Izumi smilte med et sødt smil på læben og bevægede sig tættere på ham.
"Jeg startede med at øve mig på mit næste show, men så valgte jeg at følge din musik. Men egentlig, så er jeg en danser" sagde hun med et blidt smil på læben og satte sig ned på hug, hvorefter hun lod sine hænder glide ud til sine ben og spredte dem foran ham, så han kunne se ind til hendes trusser. Mon det ville gå op for ham, hvilken form for danser hun var, hvis hun først rigtigt kom igang.
"Jeg kom herud for at øve mig og mangler faktisk en til at spille musik, så jeg har noget at bevæge mig til" sagde hun med en lokkende stemme og pegede på hans violin, som at give tegn til at han da sagtens kunne være den, som kunne spille en melodi for hende. Hvis han ville.

[flint]

Flint fatte stade ikke ragtit hvad det var hun forto sig var hun danser han rømdet lidt da hun viste sine trusser for ham for ham var det teng til hun ville have ham han så lidt væk og så på sin violin han smilet let " tja jeg kan da godt spille noget for dig vis det skal være men skal det ikke være et varmer sted hvor der er lidt tag " han så op "mit nav er forrasten flint " svaget han rolige og smilet til hende hvad skulle han ellers lave han kunde vel lige så godt gøre noget han håbet bar på at hun var en sød pige men det føltes ragtit for flint han rejste sig stille op og begydte af gå hjem hans lange kappe faldt ned på jorden og hans svær han stille ned af siden af han " [/b]de må også hved af være sulten[/B] " flint så stille på hinden og gik rolige hen til henden flint hadet sin stil og det ville man nok også ligge mærke til rat hurtit og det af han var rat så god toren og gav folk en chanse

[Izumi Mei Yin]

Et let grin forlod hendes læber i det at han rødmede ved synet af hendes trusser, for hende var det da ganske roligt og da slet ikke noget man skulle være flov over at se. Men noget kunne tyde på, at han slet ikke var som alle andre mænd, der fandtes i Nýchta og sikkert også i Iméra. Hendes blik var roligt, men også lokkende. Hun ville meget hellere igang med at øve til sit næste show, det kunne jo også være helt fint, hvis hun muligvis kunne få noget konstruktivt kritik, så hun vidste hvad hun skulle gøre bedre.
"Skønt!" udråbte hun idet at han takkede ja til at ville spille for hende, det var lige det som hun manglede for at kunne forbedre sine evner. Hun fulgte roligt efter ham og lod sit blik glide rundt omkring hende. Hun blev nød til at vænne sig til de nye indtryk som strøg mod hendes sind. Der var dog meget som mindede hende om hendes barndom, den gang hun var mørkelver og boede i Iméra sammen med hendes far, mor og storesøster. Det var underligt, at hun nu var alene.

"Mit navn er Izumi Mei Yin" sagde hun med en let undertone at sødme idet at hendes blik gled hen mod ham igen. Hun lagde let hovedet på skrå og fulgte bare lystigt med ham. da han næsten spurgte hende om hun var sulten nikkede hun bare lydløst, da hun ikke skulle trænge sig på. Nok kom hun fra Nýchta, men hun behøvede ikke at være ond hele tiden.

[flint]

flint smilet og gik rolige hved siden af hende det var som om han viste hvad der skulle ske med ham han gik rolige tætter på han lage stille hoved mod hindens øre " jeg hved hvor de er fra frøken" visket flint stille og rolige til hinden men smilet bar ikke bange så så mange ander ville være han løfte hoved igen og så sig om kring mens tavs heden kom over dem flint gik bar vider og nynned en glad sang som hans far sang helle tiden for ham han så sig om kring "de kan være ganske rolige jeg ville ikke sige noget eller noget i den form det ligger ikke i min nartur af hævne mig eller gør folk ond" svaget han rolige og lage rolige arme om henden bliket så lidt i hendens øjne hun hadet nu meget smukke øjne han så lidt hen mod en gammel hytte som var inde i et bjav det var meget hygglige sted

[Izumi Mei Yin]

Det kom en smule bag på hende, at han lige pludselig nærmede sig hende på den måde. Det var ikke ligefrem noget hun havde forventet, efter den reaktion, som hun havde set tidligere, men da han fortalte at han kendte hendes hemmelighed, kunne hun ikke andet end at grine svagt for sig selv. Izumi vendte sig om mod ham og så på ham med de milde øjne, det var egentlig utroligt, at han havde gættet det, når hun egentlig havde prøvet at skjule det med en smule sødme, men hun havde åbenbart meget at lære.
"Men der er til gengæld noget som du ikke ved. Jeg er blevet født her i Iméra og har alle mine barndoms minder her" sagde hun med et ganske roligt smil på læben og så afventede på ham, for at se om han mon ville reagere på det. Hun ville nok selv blive overrasket over at få sådan noget at vide. Da man ikke forventede sådan noget at folk der kom fra Nýchta. Dem som blev født i Iméra flyttede jo meget sjældent til Nýchta, da der ikke var bedre forhold der.

"For min skyld, må du selv bestemme om du vil sige det til nogen eller ej. Men jeg kan godt sige at du kan komme til at fortryde det" sagde hun fortsat med en rolig stemme. Hun prøvede i det mindste at virke overbevisende. Selvom hun sagtens hurtigt kunne få ham dræbt, hvis det var det hun ønskede. Dog så hun ham mere som en kunde, der skulle tilfredsstilles lige nu og det havde hun tænkt sig at gøre. Da han lagde armene rundt om hende, gjorde hun blot det samme, dog lidt længere nede på hans krop, da hun ikke kunne nå helt så højt igen.

[flint]

flint stoppet rolige op og så på hinden med et stille smil "som jeg sage til dig søde du har ikke noget af være bange for i mine arme er du i sikker hender " et rolige smile kom fram for ham da de kom til det lille træ hus åbet han døren og så sig om kring " det ser ikke ud af meget men det er da et hjem " flint vente sig om og så på den smukke Izumi han ville ikke gøre noget lige nu han satte sig ned og begydte af spille igen men en som man kunde danse til det var jo det de var her for flint kendet ikke til nolge følser og det var nok også der for han ikke var så nem at logge som Izumi ombardt trodet af hun var flint smilet og så op " hvordan kan det være du ville være det andet sted ind for her" svaget han rolige og så på hindens mørke hår som han viste var så smukt og blødt han logget øjne og spille vider grotten gjor af det fik det til af lyde som om nolge hadet sadt høj taler op

[Izumi Mei Yin]

Kunne det være muligt, at han ikke havde forstået, hvad hun prøvede at fortælle ham, men i bund og grund gjorde det jo ikke noget. For så kunne dette møde sikkert gå hen og ende som noget helt andet end det, som Izumi havde lagt op til, til at starte med. Langsomt trak hun armen til sig igen, men det var ikke i nogen ond mening, det var bare en form for refleks i det at de ankom til hans hjem. Hendes blik betragtede hver eneste krog af hans hjem. Det var jo i bund og grund et fint lille træhus, som han havde fået skaffet sig der. Det var sikkert bedre end det, som hun ville have mulighed for at skaffe selv lige nu. Dog ville hun ikke mangle penge, da hendes arbejde jo gav en ordentlig stak penge.
"Jeg synes, da at det ser nydeligt ud" sagde hun ganske ærligt eller prøvede i hvert fald at virke så overbevisende, som overhovedet muligt. I bund og grund, så var det da et flot hus eller en flot lille træhytte, han havde fået skaffet sig. Det måtte jo være dejligt med sit eget hus.

Et smil bredte sig over hendes læber, da han først begyndte at spille, hun havde faktisk ikke lige regnet med at han ville hjælpe hende, men var glad for det, for så behøvede hun ikke være selv om det. Og kritik, samt ros, kunne hun jo godt bruge til at blive bedre. I takt med at rytmen steg begyndte hendes krop også at bevæge sig i de sensuelle bevægelser, som virkede lokkende og uimodståelig. Izumi lukkede roligt øjnene og lod bare musikken få hendes krop til at bevæge sig. Dog valgte hun at holde øje med ham bare for at sikre sig at han ikke lige pludselig skulle forstyrre hende. Hun håbede dog på at han ville spille videre uanset hvad.
"Jeg passer bedre til Nýchta som her. Hvis du så mit sande 'jeg' ville du også give mig ret" sagde hun roligt, som om det var ingenting. Men det var det jo heller ikke for hende. Izumi havde altid været som hun nu en gang var og hun var da også ligeglad med om der var nogen, som mente at hun burde opføre sig pænere og mere venlig overfor andre. Hun havde da stadig styr på sin ondskab og kunne fortsat forholde sit rolig overfor folk i Iméra, selvom hun havde forladt landet for længe siden, da hun hørte til Nýchta. Hendes bevægelser var fortsat sensuelle, imens at hun nærmede sig ham bare for at se, hvordan han ville reagere, hvis han blev en del af hendes show. Musikken var også fantastisk i træhytten, det var næsten magisk.

[flint]

Flint smilet rolige til hende mens han spilled vider han så på hendens sensuele danse og han kunde i bund og grund ikke forstå hvad det var for noget hun lavet flint smilet sødt til hende man kunne godt se hun var god flint ville ikke stoppe han spillet vider Rænge begydte af komme ned unden for han viste ikke helt hvad der skulle ske men det af Izumi var her glæte kund flint rat meget flint sanvet af og til nolge af snakke med og høre om ny heder som skete rundt om kring i verden ind til vider hadet han ikke hørt noget som helst over det hele men hvad skulle han ellers sige til det efter et stukke tid stoppe flint musiken han rejste sig det var tid til af han miniterte han så stille hen til hende "der er mad hænde hved borte vis du er sulten jeg skal miniter lidt inden vi gå til ro " i det flint sage det gik han ind i et lille rum det var et side bjav hvor der var cystaler i helle grotten og en ænkel træ som spiret med røde æbler der satte flint sig og slappet af

[Izumi Mei Yin]

Idet at musikken bare fortsatte, fortsatte Izumi også med at bevæge sig hendes bevægelser blev mere og mere forførende og mon ikke snart han ville bukke under, hvis han bare gav hende en lille chance? Dog gik der ikke lang tid før at hun opfattede at han måske ikke en gang var så interesseret, som hun havde håbet på. Det virkede også som om at han heller ikke vidste hvad hun foretog sig. Så var det jo klart, at han ikke kendte til det. Det var et problem, som hun bestemt ikke var van til at støde på. Det gik hende også langsomt på nerverne, men så måtte hun jo bare tage drastiske metoder i brug. Ellers ville hun blot stikke af og finde nogle andre.

Pludselig kunne hun høre vandet ramme træhytten mure og rystede irriteret på hovedet, da hun ikke havde tænkt sig at gå udenfor i regnvejr. Stille og roligt vendte hun sig mod ham og nikkede til hans svar.
"Jeg kunne vel ikke lå dit bad?" spurgte hun stille og roligt, da musikken først var stoppet, og han havde kurs ind imod et rum, hvor han åbenbart skulle meditere, det kunne jo kun betyde at han havde behov for ro. Så kunne hun vel godt gå i bad?