en lille tyv som mig.

[Itami]

ikke mange drenge var som Itami. ikke mange i det hele taget. Itami var alene og tit ret ufoståredet. han var nok kun 16 år i udseende men han huskede alt der havde været sket igennem hans 50 årige liv. Itami's uskyldige ansigt gjorde at ingen mistænkte ham for at være farlig. men Itami kunne gøre folk han ikke ønskede at gøre fortrad fortrad men grinte altid vis det skete.

Vokse så Itami som en uskyldren sjæl. en der ikke gjorde nogen som helt noget eller ville kunne finde på det. Itami var for dem bare en helt almindelig dreng som bare manglede et sted at bo. en ældre mand kom forbi der hvor Itami sad. Itami kunne se at manden havde en smuk pung båndet fast i sit bælte. Itami fik rejste sig og fulgte efter manden i ligt tid og i den tid havde han fået bundet pungen op fra bæltet og taget den selv og gik tilbage til en væk og satte sig. helst uden at blive opdaget.

[Izumi Mei Yin]

Det var egentlig utroligt så ofte at hun besøgte Iméra, men det måtte der jo næsten være en grund til. Nok var det, det land som hun blev født i, men behøvede det at betyde så meget for hende. Det var hun ikke helt så sikker på. Men nu var Izumi altså kommet til byen og hun var ikke sikker på om der var nogen som ville kunne genkende hende, altså som mørkelver. Izumi vandrede lettere forvirret rundt på markedet, da der var sket nogle større forandring siden at hun havde været der sidst, men mon ikke hun snart ville rende ind i nogle drenge, som ville kommentere hendes påklædning. Hun havde nemlig ikke haft tid til at skifte, efter at hun var færdig på arbejdet, så hun gik fortsat rundt i en kort top med tilsvarende korte bukser, som alt sad stramt, men det generede hende ikke at se folk blikke. Det kunne jo være at hun kunne skaffe kunder til Nýchta, hvor hun egentligt arbejdede. Izumi's skridt var rolig, imens at hun bevægede sig igennem markedet.

[Itami]

Itami var en dreng men han var ikke en som intrasserede sig for kvinder. han sad bare med pungen og roede ved den helt roligt. han så op på folk der gloede på den unge pige som havde lidt tøj på. Itami var ikke selv så intresseret. han hørte pludseligt at manden han havde taget pungen fra skreg op at nogen havde stjålet hans pung. Itami smilte ingen i også selv om han ikke helt forstod hvad manden sagde kunne han lige ane det.
Itami's uskyldige ansigt gjorde man ikke beskyldte ham for noget. han virkede for uskyldig, for ren til at gøre den slags. men han skulle jo overleve på andet end bær.

[Izumi Mei Yin]

I bund og grund, så blev Izumi lettere overrasket over at der i det hele taget var nogen i Iméra som stjal? Det passede da slet ikke til landet ry, men det kunne jo være at det var blevet sådan efter at solen forsvandt. Desuden så havde hun ikke været i Iméra i meget lang tid, så hun vidste ikke hvordan tingene havde udviklet sig. Hun begyndte straks at se sig omkring, for det kunne jo være, at hun havde mulighed for at finde den skyldige, ikke fordi hun var interesseret i at hjælpe manden. Hun ville dog gerne vide, hvem der havde haft den tanke om at stjæle fra en anden på markedet. Der gik ikke lang tid før at hun fik øje på den lille dreng, som tilsynladene rodede rundt i en pung, der tydeligvis ikke var hans, for det virkede ikke til at han vidste, hvor han skulle lede henne, hvis han søgte efter penge. Med rolige skridt bevægede hun sig lydløst hen mod drengen om der var nogen som fulgte hendes vej, måtte de jo selv om, så kunne det være at de ville få øje på den skyldige, selvom drengen så meget uskyldig ud?

[Itami]

Itami sad roligt og legede med pungen men da kvinden nærmede sig Itami så op på hende. han lagde pungen ind under trøjen og rejste sig op og rykkede sig lidt ind i den nærmeste gyde. han foldede sine vinger ud af sin trøje klar til at prøve at lette vis hun kom alt for tæt på. han havde set at hun havde set rundt efter manden havde råbt. han vidste at han var den skyldige men hvorfor skulle han sige det. Det hvide tøj og det smukke hår og ansigt skulle da ikke plages af en kvinde der prøvede at finde den uskyldige. da han så hende begyndte han at baske og han var da også kommet halvvejs op af murene da hans vinger ikke rigtigt lystede rigtigt så de baskede ikke i takt så han faldt ned med et ordenligt brag i nogen skraldespande.

[Izumi Mei Yin]

Et koldt grin strøg igennem luften i det at han prøvede at stikke af fra hende. Dog virkede det ikke som om at grinet kom fra hende. Hun virkede som en uskyldig kvinde, der blot klædte sig lidt let. Med rolige skridt bevægede hun sig hen mod ham og tilbød ham sin hånd, så han kunne komme ud af skraldespandene igen. Dette mindede hende blot om hendes barndom. Det var også et forfærdeligt sted at tage hen, medmindre at man virkelig ønskede at huske sin barndom, der var mild. Izumi var faktisk meget rolig med hensyn til at vente på hans reaktion, dog kunne hun ikke vente på et svar fra ham eller bare en afvisning.
"Det var noget af en landing, du lavede der" sagde hun med et let smil på læben og lod blikket glide ned mod sin hånd for at se om han mon ville tage imod den eller blot tøve. Hun havde jo ikke nogen tanker om at skulle afsløre ham. For noget kunne tyde på at han faktisk havde behov for de penge som han havde stjålet fra manden, selvom det ikke gjorde det mere fair af den grund.

[Itami]

Itami havde ikke regnet med den landing og ham som troede at han havde styr på sine vinger. han så op og opdagede hånden ligeforan sig. hvad skulle han dog gøre. han hørte hendes stemme og det var tydeligt at han virkelig lyttede og prøvede at få det til at gi mening. da det så endelig gav mening rakte han ud mod hendes hånd men lige inden han tog den slå han den væk så der kun ville være en kort smerte som slaget også. han rejste sig og hev spanden af sig og stilte den igen. Itami så på hende og lagde hovedet på skrå.
Itami var helt klar en anderledes dreng. hans udseende var meget normalt i imera men ikke mange havde de smukke røde vinger som han havde bag sig. han så bag sig og man kunne se på hans ansigt at han virkelig anstrengte for at få vingerne til at folde sig tilbage til at ligge på ryggen inder trøjen. Han så på kvinden og det tøj hun bar. hvordan kunne hun dog holde varmen i det tøj. det var jo nærmest intet.

[Izumi Mei Yin]

Izumi's blik hvilede mod drengen og hendes øjne udtrykte da også en form for venlighed, det var i hvert fald ikke sådan, at man ville blive bange for hende lige med det samme. Men det kunne det jo godt udvikle sig til i sidste ende, hvis han vidste tegn på noget andet. Af ren og skær refleks trak Izumi hånden til sig i det at en smerte for lige igennem hendes krop. Heldigvis for hende, så holdt den hurtigt op igen. Det var hun også lettet over, da den var mere eller mindre ubehagelig. Hendes blik forandrede sig hurtigt og det blev mere alvorligt, dog prøvede hun at virke sød.
"Hvem er du?" spurgte hun lettere hårdt og en smule irriteret over det der lige var sket, hun havde jo kun prøvet at hjælpe, så hun forstod det ikke, men det måtte jo næsten være tegn på at hun ikke skulle være venlig, eller forstod denne dreng det bare helt anderledes end så mange andre, når man tilbød sin hånd?

[Itami]

Itami havde lige fået set hvordan hendes øjne var forandret men for ham var det ligemeget. han var van til folk ikke behandled ham godt når de kendte ha, han så på hende og da hun spurgte hvem han var så han ned i jorden og rynkede brynet. han havde husket et navn. han var ikke sikker på det men det var da et navn.
"I.... Itami."
frem stammede han da han endelig huskede det. men det var også svært at huske det når det var så mange år siden. han så på hende med tomme øjne. der var ikke kærlighed i dem. som om han ikke vidste hvad det var hvilket han heller ikke gjorde. han så hendes had i øjnene og noget fik ham til at smile. mindet. mindet om slavehandlerne. deres had til ikke at kunne knække ham.

[Izumi Mei Yin]

På den ene eller anden side, så var der noget lusket over drengen, men det kunne også bare være hendes opfattelse af ham nu hvor han havde påført hende smerter og hun havde da ikke gjort noget for at true ham? Hendes blik var lettere irriteret over det han havde gjort, men hun prøvede dog at bevare roen. Dog rystede hun let på hovedet, da hun hørte hans navn, det var ikke noget, som sagde hende noget, men alligevel så kunne det jo være, at der lå noget i navnet i sig selv. Smerte, så vidt hun huskede så var det i hvert fald det Itami betød, men hun kunne ikke være helt sikker.
"Ikke fordi jeg spurgte dig om navnet, men ville mere vide, hvad du er? Mit navn er Izumi" sagde hun mere eller mindre roligt, dog kunne man fortsat høre en hård undertone, fordi hun stadig var lettere irriteret. Et smil bredte sig over hendes læber, da hun kom i tanke om noget som kunne være sjovt at prøve på ham, nu hvor hun jo ikke kunne røre ham, da det tilsyneladende betød, at hun ville få påført smerter af en eller anden underlig art.

[Itami]

Itami så på hende. smerte. han gav smerte men gik det ikke. han så på hende og kunne godt se at det ikke var så godt at han havde fået gjort hende noget. han var ikke sikker på hvad han var da han jo ikke helt kunne læse eller tale. han knyttede næven foran sit ansigt og så på næven. hvordan forklarede man hvad man var. han så op fra næven og løsnede den. han kiggede pludseligt op og så mod pigen.
"fugl... Fugl jeg"
anden sætning pegede han på sig selv for at sige han var en fugl. men faktisk det han hentyede det var ikke en normal fulg men fønixen. han havde set den da han så op men det var jo ikke sikkert at hun så den. Fønixen var jo ikke just det mest menneskevante dyr man kendte men en god beskytter tilgengæld.

[Izumi Mei Yin]

I bund og grund vidste hun ikke hvor hun skulle starte henne, men det kunne vel også være ligemeget, så længe drengen stadig stod foran hende blev hun næsten nød til at forholde sig rolig ellers ville han jo prøve at stikke af. Izumi lagde stille og roligt hovedet lidt på skrå, da hun ikke helt forstod hvad drengen mente med fugl? Hun kunne da godt se, at han havde nogle smukke vinger, men hun havde også set at han endnu ikke havde lært at gøre det ordentligt.

"En fugl? Mener du så ikke en engel?" sagde hun lettere undrende, da hun ikke kendte nogen anden form for race, der skulle have en relation til en fugl. Izumi havde ikke hørt om racen Phoenix, men det var vel ikke hendes skyld? Hun kunne jo umuligt vide alt. Hendes blik gled ind i drengen øjne, et glimt af ondskab kom til syne i hendes øjne i det at hun fortsat ikke havde glemt, den smerte han havde påført hende. Et koldt smil gled over hendes læber.

"Prøv du lige at følge med mig" sagde hun med et koldt smil på læben, da hun ville prøve at lade som om at hun ville tage sig lidt af ham. Før hun ville undersøge, hvad det egentlig var der havde givet hende den smerte, som han tilsyneladende ikke vidste hvad var. Desuden ville hun gerne finde ud af hvilken race han var. Fugl.

[Itami]

Itami så på kvinden og da hun spurgte engel rystede han på hovedet og pegede op "fugl.... fugl" på himlen var den smukke røde fønix og fløj rundt for at holde øje med Itami. Itami så hvordan kvinden smilte koldt og med det samme der var der en rød lampe i Itami som blinkede advarende. han synes ikke om hende. da hun ville ha han skulle følge med så var det at han foldede vingerne ud så skyndte ham at baske og prøvede at komme op igen da han bare ville væk fra kvinden.

[Izumi Mei Yin]

Ikke fordi hun forstod, hvor han ville hen med det, men alligevel valgte hun at følge hans finger for der efter at få øje på Phoenix'en, som fløj rundt over dem. Hvad skulle det helt præcist betyde? Kunne det muligvis beskrive de farvede vinger, som sikkert ikke tilhørte en engel. Hendes blik vendte dog tilbage mod ham. Izumi trådte nogle få skridt tilbage i det at drengen forsøgte at flygte. Et enkelt smil gled over hendes læber, hvorefter hun prøvede at række ud efter ham, selvom hun godt vidste at det ikke kunne lade sig gøre, så lod hun som om at hun virkelig forsøgte.

"Nu leger du jo bare med mig" sagde hun lettere skuffet over at han i det hele taget prøvede at stikke af fra hende. Stille og roligt gled hendes arm ned langs med siden, men lige med et blev hendes blik koldt, men også koncentreret. Hun valgte at gøre brug af en af sine mange evner. Blodstyrring. Det ville nok føles som om at en hånd greb fat om en og blot holdt godt fast i sig. Men i virkeligheden var det noget helt andet som foregik. Izumi tog kontrollen over drengens blod, så hun ville kunne trække ham ned til sig igen og få ham til at gå "frivilligt" med hende.

[Itami]

Itami fløj op af og pludselig så han at han kom nærmere mod jorden. men hvordan. hvorfor gjorde kroppen ikke hvad hans tænker bad den om. det var nyt. anderledes og underligt. men Itami var jo heller ikke kendt ved mizuernes evner. Itami var en knægt. en knægt uden lærer. en knægt uden en at se op til så han så heller ikke op til nogen andre end fønixen.
"skrid"
kom det bare fra itami. et af de ord han tit havde hørt når han stjal. skrid. hvad betød det. intet for ham. han skulle jo bare overleve på en eller anden måde.