|
Post by Camill Angelique Arnauld on Jun 23, 2011 12:58:31 GMT 2
Utroligt nok, så valgte Kiba at følge med hende frivilligt, det var faktisk en anelse mere, end hun havde kunnet håbe på, nu hvor han godt vidste, at der foregik noget udenfor. Idet at de bevægede sig nedenunder, blev Camill nød til at koncentrere sig om det der også foregik udenfor, som hun var blevet en del af, meget hurtigt. Hendes blik var nogle gange en smule fraværende og det var nok derfor at hun ikke reagerede hurtigt nok til at få stoppet Kiba i at løbe udenfor. "Kom så tilbage Kiba!" råbte hun frustreret og irriteret, da han endnu en gang valgte at trodse hende, selvom hun da tydeligvis havde forklaret ham sidste gang, at det ikke ville være specielt smart i længden at trodse hendes vilje. Hun farede hurtigt ud af døren efter ham. Og kiggede en smule rundt i tågen, dog havde hun knap så svært ved at kigge sig omkring, da hun jo godt vidste hvor den anden udøde befandt sig henne. Hun valgte dog at trække sig en smule tilbage, så den udøde, som hun før havde styret til perfektion blev sig selv igen og farede direkte mod Aeden.
|
|
|
Post by Kiba Harunko on Jun 28, 2011 22:53:41 GMT 2
Kiba hørte godt camill og overvejede et kort øjeblik at gå tilbage men så så han mod tågen. han var der inde. Kiba måtte hjælpe ham. kiba så mod camill og rystede på hovedet. ja han havde været fanget af hende så længe som han havde været fønix næsten så nu skulle det være slut. Kiba løb ind i tågen og hørte godt hans stemme at kiba skulle løbe men det ville han ikke "jeg går ikke uden dig" råbte kiba og kom så tæt på ham at han kunne se ham igennem tågen. Kiba smilte og så mod den udøde. han var aldrig tryg i deres nærhed. han løb over til ham og så venligt på ham. "jeg vil hjælpe. jeg ved bare ikke hvordan" sagde han roligt og smilte lidt. vis cam vandt var Kiba sikkert så godt som død. men hvad. han følte sig jo død hos cam.
|
|