Post by Den Ældste on Mar 8, 2011 12:29:05 GMT 2
en nat med lyn og regn gjorde det behageligt for en mizu som Den Ældste som igennem hele sit liv var blevet betragtet som vis af sine arts fæller. Men Den Ædste vidste at hun ikke kunne leve for evigt og en ny måtte overtage min det var ikke alle mizuer som ville se det i øjnene da de ikke kunne se Den Ældste væk.
Den Ældste var gammel men smuk. regnen gjorde hende glad og der var ingen tåge. hun gik over broen til Nýchta imens at hun nynnede en sang hun havde elsket at synge og som altid gjorde hende glad. hun satte sig ned ved kløften og så ned i afgrunden og forestilte sig at falde ned. der var jo langt ned.
Vagterne på broen havde nærmest slet ikke lagt mærke til hende da hun gik over. det var jo nok pga hendes sang. det var som at hypnotisere andre men det hjælp hende tit.
Den Ældste var gammel men smuk. regnen gjorde hende glad og der var ingen tåge. hun gik over broen til Nýchta imens at hun nynnede en sang hun havde elsket at synge og som altid gjorde hende glad. hun satte sig ned ved kløften og så ned i afgrunden og forestilte sig at falde ned. der var jo langt ned.
Vagterne på broen havde nærmest slet ikke lagt mærke til hende da hun gik over. det var jo nok pga hendes sang. det var som at hypnotisere andre men det hjælp hende tit.
