nyt tøj.

[Andél]

Andél var ikke bange for havet. De høje bølger. Men noget andet fik ham til at reagere. Først at hun var vred. Og han hadede når folk blev vrede eller kede af det på grund af ham. Han nåede dog ikke at undskylde, før han hørte en kvinde skrige. De blå øjne så hurtigt tilbage. Der var sikkert et glimt i dem… der mindede om den han var engang. Den mand der ønskede at hjælpe andre med sit eget liv som pris. Som den lille Andél også nu ønskede at hjælpe de skrigende personer. For så mange andre var det bare folks skrig af desperation og skræk. Hos Andél gik de lige igennem marv og ben på ham. Ramte ham, med samme styrke som de store bølger nok kunne have gjort det. Om ikke mere. Noget i ham kendte godt grunden til dette der skete. Og de lyse spinkle hænder, greb blidt hendes arm. Egentlig bare for at stoppe hende. At han med healende kræfter forsøgte at berolige hende, havde han selv ingen anelse om. ”Du må stoppe… Det skræmmer dem…” bad han let, ikke direkte bestemt, men dog med en hvis alvorlighed i sig.

[Den Ældste]

hans krafter blev slet ikke reageret i hendes krop. hun grinte og så op på ham som det vrede bølger. hun så rundt på de 5 indtil videre der var låst fast hvor de var. de skreg nok mest om chok over ikke at kunne bevæge sig.
"er du stadig sikker på alle onde er misforstået.... husk på dette Andél. jeg kunne låse hele byens kroppe fast helt uden at blinke. andre af min race skal bruge hænder og virkelig mange krafter."[/color]
hun så på ham og med et blink var alle de låste låst op igen og grad og holdte om deres kære. hun lukkede øjnene og lod stormen rase af. hun vidste dette måtte ha skræmt mange men hun hadede folk forsvarede dem der faktisk var onde. hun havde jo dræbt sin mand efter han havde dræbt hende. hun dræbte gerne vis folk var dukke nok til at tro noget andet om de onde.

[Andél]

Andél trak hænderne til sig. Hun forstod ham ikke. Han hørte godt hvad hun sagde, og det var kun med til at skræmme ham på sin vis. Han kunne kun smile svagt. Og ryste let på hovedet. ”Ikke de onde. De onde er ikke misforståede… De onde er onde… Men…” Han stoppede. Så ned i jorden. Det var deres handlinger der gjorde dem til det de var. Afgjorde om de var ond eller god. At skræmme de folk var lige så ondt som nogen vampyr eller dæmon eller andet væsen kunne have gjort det. Men hvad vidste han? Han var jo bare en dum knægt, der ikke forstod noget som helst. ”Man er ond, alt efter sine handlinger… Ikke på grund af den race man er” afsluttede han så, smilte lidt mere. Han vidste ikke hvorfor han sagde det, men han følte sig sikker. Det var ens handlinger der gjorde en ond. Ikke den race man var. Bare fordi man var vampyr og blev nød til at drikke blod, var der ingen der sagde at alle vampyrer nød at dræbe? Eller noget i den stil. Det ville han i hvert fald selv holde fast i. Et sted var han endda sikker på han havde sagt dette før.

[Den Ældste]

hun vidste det på sin vis passede. men vampyre ville først være god i hendes øjne når de spurgte om de måtte få blod og ikke når de tog det som de gjorde. det var ikke sødt eller misforstået. hun så op på ham og smilte varmt. bølgerne var forsvundet fra havet. bølgerne var faldet til ro og en blid brise var over vandet. hun smilte varmt til ham og sukkede.
"du vil bare ikke tro mig... vis du var ved at blive dræbt af vampyre er de ikke misforstået. de er onde."
Den Ældste kunne ikke forstå at han ville forsvare nogen fra nythca. det var jo ikke fordi at nogen helt forstod dem der fra. selv om Den Ældste boede der halvt om halvt.

[Andél]

Andél gengældte bare det varme smil. Strøg hende let over armen, som en gestus. Han var glad for at hun ikke var vred mere. Han kunne ikke lide når folk ikke var glade og trygge. Det var kun det han stræbede efter. Glæde. Selvom han da godt til en hvis grænse kunne se hvornår ondt var ondt og ikke bare et uheld. ”Måske havde de en god grund til at gå efter mig? Næste gang må jeg jo bare forklare dem at de ikke behøver prøve at dræbe mig” svarede han positivt. Han lagde slet ikke mærke til hvordan hun hele tiden kom ind på sandheden, at han faktisk var blevet dræbt. Han vidste ikke at han, at engle, havde kræfterne til at genoplive andre eller sig selv i nogle tilfælde. Han var bare heldig, sådan så han på det. Hvordan kunne han andet når han ikke kendte til sine egne kræfter eller den virkelige verden?

[Den Ældste]

//out. grund mangel for lang tid og mangel på krea i svar.