en ny dag en ny ven

[flint]

dagen var som mange ander dyen var ude af sit skul i skoven Elvern var ude for af studer Narturen og nyden den ander sad hjemme i ders hytter hved en lille å med et lille spring vand kunne man se en person som stod inden i det det var flint han var i gang med af mintær man kunne se hans Musklet krop den var ikke så stor men de var der og man kunne se dem flint hadet sedet der en times tid under den mens for af få ro i sindete vandet som Plaferd om ham hadet han ikke noget i mod den lyd var logget ud i hovet og piske smlen som var der var som masase han sad helt nøgen med foldet ben og lige ruk man kunne se ham lyse han prøvet af få styr på nolge følser men det var svært af og til men det lykket da også

[Den Ældste]

oppe på toppen af vandfaldet stod en kvinde med smukke blå øjne som himlen og langt brunt hår som gik til hendes læn. hun så op på himlen og havde en smuk hvid kjole på. hun trak vejret dybt og hoppede ned i floden bag hende og lod vandet hjælpe hende til at gå mod strømmen. hun kom over til den ene bred og satte sig yndefuldt ned på breden med føderne i vandet. de smukke blå øjne så i vandet og så en lille fisk svømme om hendes ben.
"Lille fisk. svøm du nu hjem. vandet er stærk, men tro du nu på din kraft."
hun elskede at synge og hendes stemme var fantastisk. hun så fisken svømmede alt den kunne og hun grinte af det. hendes grin kunne høres som ego rundt om i skoven. dog vidste hun at hendes stemme var magisk og at vis folk hørte den ville de blive logget og føle som hun sang.

[flint]

Flint mærket hurtit af der var en foranding i vandet han kikket op men Glemte helt af der var vand sår han fik det lige i hovet flint smilet let og sputte det ud igen han tæket af han heller måtte finde ude af hvem der hadet tudte nærme sig skoven flint fik sit tøj på og fik et bælte om sig sin lange brune kappe agtit jakke stille begydte Flint af klater op hved den side som han Hadet hørt stemmen komme fra flint løfte hovet og helt ragtit så sad der en kvinden han tæket let han ville ikke forskærke hinden men da han skulle til af løfte en fod på den anden sten kom sten ud af jorden og faldt ned og flint kom med en jamen for af bede om ikke at flade ned i dag "Unskyld frye kan jeg få let hjelp " flint han kun i i noget græs stå som lige var stærkt nok til ham

[Den Ældste]

Den Ældste sad roligt og så på fisken og så den svømme væk da manden gled og kom med en høj lyd. hun lagde hovedet på skrå og havde ryggen til ham og så efter fisken. pludselig tog noget vand fat i hans føder og blev til krystaler og hev ham op til jorden. det landte på jorden og blev til vand igen så han var fri.
hun så bare efter fisken og havde endnu ikke set på ham. som om hun ikke havde opdaget ham. dog vendte hun hovedet mod ham og havde et smil der varmede sjæle. hendes føder kunne man ikke se i vandet. hendes hvide kjole var nemlig så lang at den gik helt til hendes føder og lidt mere.

[flint]

flint kom op på braden og så sig let rundt han smilet stille og fik øje på kvinden "tak skal du have det var lige før jeg var faldet ned " Flint smilet men puste også og måtte sede lidt i skræk hvad mund der hadet værte sket vis hun ikke hadet værte der og radet ham flint så på Den Ældeste og tækete sig let om han kendete ikke til Kvinden men hvorfor skulle han også det han var elver og bevoget skoven så godt som han nu kunne Flint lyste stille op og kunne mærke varmen

[Den Ældste]

Elver og Mizuer havde arbejdet sammen i mange år. da solen ikke dampede vand kom der ikke regn så mizuer og elver var sammen og elverne fik jo skoven til at ha det godt imens at mizuerne vandede skoven. Den Ældste kørte en hånd ned over vandet og sukkede lidt.
"jeg redde Dem ikke. vandet redde Dem."
hendes stemme var blød og flydene som hadet. der var ingen fejl i hendes stemme og den lød som vis man var under vandet og hørte hvordan vandet gled igennem ens krop. stemmen var varm som vis solen havde været der til at varme folk. Den Ældste havde jo ikke reddet ham. hun havde bare tænkt på om vandet ville og det gjorde det. vis det var hende skulle hun jo ha gået over til ham og taget fat i ham. hun var helt stille og rolig og da han rødmede så hun bare ned i vandet igen og så efter fisk

[Den Ældste]

//out