Just jump?

[Seth Calisto Shade]

Seth var gået gennem Kizumi, men ikke mod Katsu eller nogen andre steder, nej han nærmede sig Cyappu uden enlig at tænke over det. Da træerne begyndte at fylde mindre blev Seth en anelse mere opmærksom, han opdagede et stort hul i jorden, det måtte være kløften Cyappu. Efter Seth rendte de to ulve, som Gren havde et nært venskab med, men de var fulgt efter ham, selvom han havde op til flere gange bedt dem om at gå hjem igen, men de ville ikke høre.
Seth kiggede ned i kløften et stykke tid, før han endelig satte sig ned ved kanten kun nogle få centimeter fra at kunne falde ned, men det generede ham enlig ikke særlig meget, da han alligevel bare ville dø.

[Aeden]

Kløften strakte sig faretruende, så langt øjet rækkede den ene og den anden vej, som Aedens blik søgte mod venstre. Han bevægede sig sjældent derud, til kløften, hvorfor risikere at miste balancen, eller hvad ellers der nu kunne ske. Alligevel stod den unge mand nu, godt nok langt fra kanden, og så på kløften. Havde kun lige nået punktet hvortil han var endt, på den plads han stod på nu. Han kom ikke fra noget bestemt sted, og havde på denne vandren intet bestemt mål. Han gik blot, for ikke at blive rastløs, for ikke at tænke for meget, tænke på minder, på mad eller på varme. Det var spild af tid og resurser. Hovedet var stort set tomt, til han da skævede mod den anden side af kløften. Iméra havde aldrig rigtig interesseret ham. Hvorfor skulle det også? Han var en varulv. At skulle tænke på at klare sig selv var nok for ham at give sig til.

[Seth Calisto Shade]

Seth kiggede nu over ulvene, som var blevet opmærksomme på noget, men de forblev rolige. Han kiggede selv mod retningen, hvor de kiggede, og fik øje på den anden skikkelse, der bevægede sig langs Cyappu. Typisk, som om han havde brug for selvskab nu, når trængte til at være alene, men skikkelsen var alligevel det stykke væk, så det generede ham ikke yderligere.
Seth lagde sig ned på ryggen og lagde den ene arm under hovedet, mens den anden lagde sig på hans mave. Han var typisk kun klædt i sine bukser, sko/støvler, og hans jakke, han bar ingen trøje eller T-shirt. Hans ene ben søgte ud over kanten og dinglede lidt frem og tilbage, han gjorde det bare uden enlig at tænke. Han bed tænderne lidt sammen og knyttede den ene hånd nu, hvor han igen tænkte på Gren, hvor havde han lyst til at slå ham.

[Aeden]

De blågrå øjne søgte nok engang hen over området, efter at Aeden havde brugt tid på at glo lidt ud over kanten. Havde nærmet sig lidt yderligere. Kløften skræmte ham ikke. Men han havde ingen lyst til at lege med skæbnen, havde ingen lyst til at dø. Hvorfor dog også det når livet slet ikke var så dårligt igen? Trods han var fattig, var han overbevidst om at livet kunne være værre. Man kunne være slave… for en eller anden fancy rigmand. En eller anden idiot. Så hellere være fattig. Tanken var egentlig morende, og han kunne ikke lade være med at smile. Det var vel altid mere dejligt at være fri, end fanget, uanset situationen. Aeden gik langsomt videre, langs kløften, stadig med en hvis afstand til kanten. Ikke med blikket på den, men med blikket, mod horisonten. Selvom han intet havde at give sig til, kedede han sig ikke. Om det var med vilje eller ej, at han ikke bemærkede den fremmede længere væk, vidste han ikke. Han kunne jo sagtens se ham hvis blot han kiggede den rigtig vej. Burde nok også have fornemmet at denne var varulv. Han var afslappet. Stadig på vagt, men betydeligt afslappet.

[Seth Calisto Shade]

Seth havde lukket øjne og lyttede kun svagt til omgivelserne, mens hans tanker fløj rundt i hovedet på ham. Han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre. Han ville gerne lærer at kontrollere sin forvandling, men det krævede, at an forblev ved Gren, da det var ham, som skulle lære ham det. Men han gad heller ikke være i nærheden af Gren, da han stadigvæk følte en form for had til denne mand, som skulle være hans far. Og så savnede han af allermest et job, så han kunne få tømt sine tanker helt, så han slap for at skulle spekulere så meget.
Seth åbnede øjne, da han havde hørt skridt. Det måtte være den anden, som han havde set før. Han fnyste lidt, han var også træt af de skærpede sanser han havde, som varulv, han ønskede bare at være normal og leve et normalt liv. Hans ønske var da ikke så besværlig, så hvorfor kunne det ikke gå i opfyldelse.

[Aeden]

Aeden forsøgte at ignorere stemmen, der blev ved med at formane ham om at han burde passe på, være forsigtigt og være på vagt. Som om nogle ville være dumdristige nok til at angribe ham et sted som dette? Hvor en lille fejl, kunne sende en ned over kløftens side. Alligevel fortsatte stemmen. Den anden side i ham. Et sted var det også svært at ignorere manden. Ulvene. Og til sidst endte han dog også med at stoppe op. Kort betragte fra afstand, manden der havde gjort sig det behageligt. Aeden var åbenbart ikke den eneste der tog tingene roligt. På et øjeblik så han ned i jorden. Han ville ikke til at ende i et slagsmål, men da han skulle forbi manden også, var det at han tøvede. Man kunne vel aldrig være for forsigtig med andre. Fremmede.

[Seth Calisto Shade]

Seth drejede hovedet en anelse og var også nød til at kigge lidt bag ud. Han havde hørt skridtene, som var stoppet, men han følte, at personen ligesom var tæt på. Han fik øje skikkelsen, som han før havde set længere henne. Han satte sig op og trak sig en anelse væk fra kanten, så han kunne sætte sig i skrædderstilling, han orkede ikke at rejse sig. Han havde stadig sin front mod dybet fra Cyappu. Ulvene, som lå et stykke bag ham, havde åbenbart lagt sig halvt til at sove, men de var stadig opmærksomme, hvilket man kunne se, fordi der deres haler var i bevægelse. Seth kiggede nu igen på skikkelsen, som bare stod der. "Hvorfor står du bare der?"[/color] spurgte han en anelse irriteret, det var træls, at der ikke var nogen, som havde det instinkt, der sagde, at personen gerne ville være selv. Dog gled der et hånligt smil over hans læber.