Just A Normal Day

[Merenwen Everlove]

Merenwen stod ude i haven og var helt afslappet. Hun havde sin egen kjole på idag, endnu en af de sjældne dage hvor hun havde sit eget tøj på. Saphira, hendes drage, var snoret omkring hendes højre overarm, som den også altid var. Hun kiggede ned på blomsterne, de så så triste ud, de var kønne ja, men de var alligevel så underlige at se på. Hun sukkede stille og lagde sig ned på græsset på ryggen. Hun kiggede op på den grå himmel. Hun havde kappen om sig, men hun frøs ikke selvom hun tog kappen af, hun frøs ikke så nemt. Hun sukkede og Saphira havde lagt sig ved hendes mave. Hun smilede ned til Saphira. Hun tog stille sin kappe af og foldede den sammen, så hun kunne bruge den som hovedpude, mens hun kiggede op. Vejret var ret køligt, og der var ingen vind. Hun savnede at se solen, men den havde hun ikke set i lange tider.

[Den Ældste]

vinden var der ikke men det var alligevel ubehageligt. i haven var en kvinde på vej. hendes paryk var sort og løst. hendes øjne havde kontaktlinser med farve så de var blevet grønne. hun følte det trist at mærke den tørre græs og de tørre blomster under sine føder. hendes skridt var yndefulde og flydene. hun havde en let tåge om sig og gik med rolige skridt. hun havde ikek set prinsessen der var længere fremme. Kvinden hev op i sin kjole der var hvid som sne og satte sig ned på knæ i græsset og strøg en hånd over græsset. hun blinkede og rundt om hende samlede der sig små dråber. smilet var varmt og hun prikkede hvor en dråbe om sig så den delede sig imens at hun begyndte at synge smukt om regn og det smukke ved det. dråberne delte sig og da hun prikkede den anden gang fløj de lidt væk og vandet græsset. Kvindens øjne virkede lidt falske og alligevel så ægte. det samme med det flade hår som log ned af hendes skuldre.

//Sangen.

[Merenwen Everlove]

Merenwen hørte nogen komme ud til haven hvor hun var, men hun ville ikke sige hun også var der. Hun trængte til lidt fred og ro. Hun lukkede sine øjne og trak vejret dybt. Hun kunne høre hvordan den anden person satte sig ned og begyndte at synge om regn. Sangen var smuk og ren, og hun kunne ikke lade vær med selv at nynne med, det var næsten en ren refleks at hun begyndte at synge med. Hun åbnede stille sine øjne og satte sig op, stadig med Saphira ved sit skød. Hun kiggede hen på personen der havde sunget, og hun genkendte straks personen. Det var en af tjenerne der kun tjente hendes bror. Hun sagde ikke noget, men sad bare der og kiggede på hende.

[Den Ældste]

Kvinden var tjener for prinsen men ingen her på slottet kendte hende rigtigt. ingen kendte hendes hemmelighed. de troede hun så ud som man så hende ny men inde bag det falske gemte sig en af de ældste her på slottet vis hun skulle sige det. da hun synes plænen havde fået nok vand var der en dråbe tilbage. et let grin kom over hendes læber og pludselig blev dråben som glas. helt klar. den faldt ned i hendes hånd. det var blevet en krystal. ingen på sluttet vidste hvad hun var for en race men det gjorde det kun lettere for hende. den krystal hun nu havde i hånden var smuk og hvid, den var gennemsigtig. da hun kiggede igennem dem så hun dog prinsessen og smilet forsvandt. krystalen knugede hun nu ind i sin hånd og hun så ned. det var slet ikke meningen nogen skulle se hendes evner. hun smilte lidt og sukkede. prinsessen havde sikker set det hele.

[Merenwen Everlove]

Merenwen kiggede chokeret på hende. Hun vidste ikke, at den tjener havde sådan en evne. Det var sjælden man så hende, men man havde ikke hørt at der skulle være en tjener på slottet som var en MIZU! Hun kiggede chokeret på hende med åben mund og det hele. Hun rømmede sig dog hurtigt, da hun opdagede at det hun havde gang i, ikke var særlig prinsesse agtigt. Hun rejste sig op og børstede græs og diverse ting af hendes kjole. Hun gik stille hen til tjeneren og satte sig ned i hug foran hende. "Hej.. Rolig nu, jeg vil ikke fortælle din hemmelighed til nogen. Jeg er sikker på at der er en grund til at du holder den hemmeligt for os."[/b] Hun blinkede stille til hende og kiggede hende ind i øjnene med et smil, det tydeligt viste ærlighed.

[Den Ældste]

hun så prinsessens måbende ansigt og hvordan at hun børstede sig ren og gik over til hende. det underlige var bare at prinsessen sagde det hun sagde. hun kunne jo bare at ladet som ingen ting og sagt det.
"tak deres højhed. det værdsætter jeg."
hun rejste sig op og smilte til prinsessen med et varmt smil. hun åbnede hånden og krystallen blev synlig igen.
"jeg ved ikke om jeg har en grund til at holde det hemmeligt... men jeg har heller ingen grund til at sige det.... vis De forstår"
ja det kunne lyde underligt men hun havde jo været på slottet langt før prinsen og prinsessen blev født så det måtte være underligt. dog skulle man kende mizu racen ordenligt for at påstå hun var mizu.

[Merenwen Everlove]

Merenwen smilede stille til hendes ord. "Tak er ikke nødvendigt. Jeg gør bare, hvad jeg ville have andre til at gøre, hvis de opdagede en af mine hemmeligheder."[/b] Hu smilede stille og hun kiggede imponeret på stenen i hendes hånd. Usikker på hvad hun dog skulle sige, men hun smilede dog atter til hende, da hun snakkede igen. "Nogen gange er det bedst at hemmeligheder forbliver... Hemmelige"[/b] Hun smilede stille og rejste sig op samtidig med hende.

[Den Ældste]

Kvinden så på prinsessen og smilte varmt. hun trak vejret dybt og så på prinsessen med rolige øjne.
"det er nogen gange svært at holde det hemmeligt når det ligger i ens natur."
hendes øjne så på prinsessens men langsomt gled det ud til hendes ene ørering. dens sten var faldt ud. hun så på prinsessens ørering og uden et ord dannede sig vand i det og blev til en krystal med samme farve som den anden ørering.

[Merenwen Everlove]

Merenwen smilede stille til hende, hun forstod udmærket hendes ord. "Ja, det kan være svært. Men hvis man så gerne vil holde det hemmeligt, så er det lidt nemmere at kontrollere det, syntes jeg selv. Men det afhænger vel også af personlighed, så det skifter fra person til person."[/b] Hun trak stille på hendes skuldre, mens hun smilede. Det var et emne, hun ikke vidste særlig meget om, men noget hun fandt interessant, så hvorfor ikke prøve at diskutere det, og få noget mere viden.

[Den Ældste]

hun så på prinsessen og smilte varmt til hende hun havde ret. hun var dog helt sikker på en ting. prinsessen og resten på slottet anede ikke hvem hun var som sit sande jeg. de vidste ikke hendes navn mere. hun sagde det sjældent og derfor så hun det ikke vigtigt.
"ved dette er uforskammet Deres højhed. men ved De overhovedet noget om Deres bror tjener. alsår mig?"
hun vidste det var uforskammet men det var sådan livet var når man havde en hemmelighed. hun så på prinsessen og det var tydeligt sådan som han stod at hun var ældre end man lige troede.

[Merenwen Everlove]

Merenwen tænkte sig lige om, men det tog ikke særlig lang tid før hun rystede på hendes hovede. "Intet desværre, andet end du er min brors personlige tjener, har jeg intet info om dig.. Ville gerne, men det lader til at du holder alt hemmeligt, og nu ved jeg så at du er Mizu, men ellers er jeg blank." Hun grinte lidt og smilede venligt. Hun kiggede på Saphira, som stille sneg sig op på hendes hovede og lagde sig til rette der. Hun smilede lidt af dragen og rystede på hovedet. Den var så underlig en gang imellem.

[Den Ældste]

hun så på prinsessen og smilte varmt til hende og så ned ved deres føder. tågen var vildt tyk der nede op fra tågen kom der vand dråber uden at hun rakte hånden frem som andre skulle. hun så på prinsessen og smilte.
"nemlig. ingen på slottet har nogen sinde tænkt på jeg måske var ledemorder... men ja jeg er en Mizu... men hvad ved De om Mizu'er"[/color]
hun vidste det var underlige spørgsmål til en prinsesse. men hvad vidste de kongelige om Mizuer. hvad vidste de om kendetegn? hvad vidste de om deres udseende? deres evner? hvad vidste de overhovedet?

[Merenwen Everlove]

Merenwen smilede forsigtigt til hende, og kiggede beundret på det hun gjorde med tågen og vandet. "Det er egentlig rigtig, det har jeg ikke rigtig tænkt over."[/b] Hun grinte lidt over hendes egen uforsigtighed med sådan noget. Hun tog sin hånd til hendes baghovede, og hun rodede lidt i sit hår ved baghovedet. "Men jeg kan ikke tro på at du er en lejemorder. Men jeg ved ærlig talt ikke ret meget om Mizuer, andet end deres evner, og det de kan gøre med vand. Udseendsmæsigt og alt det der, aner jeg intet, da jeg må indrømme at det med læsning og koncentration med sådan noget, ikke ligefrem er den bedste evne jeg har"[/b] Hun smilte lidt genert over, at hun måtte indrømme at alt den indlærning man havde prøvet at lære hende, havde røget ind af det ene øre og ud af det andet.

[Den Ældste]

hun smilte til prinsessen og vidste nogen havde det sådan.
"lærer du vis jeg fortæller dig istedet for du skal læse"
prinsessen havde ret. hun var ikke lejemorder. men ingen havde tænkt over at hun kunne være det fordi de ikke kendte noget til hende. men prinsessen kunne vist godt klare at lære noget om Mizu'er. hun var jo selv en så hun kunne måske lære prinsessen om mizu'erne. hun vidste mere end nogen anden og kunne jo også prøve at betro sig til prinsessen.

[Merenwen Everlove]

Merenwen smilede rystende på hovedet, og smilede derefter efter lidt tid undskyldende til hende. "Det tror jeg desværre ikke ville hjælpe spor. Det har nogen prøvet, og jeg kan sige dig, at det gik heller ikke særlig godt. Jeg er bare ikke den type der vil lære ting, jeg vil nok hellere opleve dem, eller noget i den stil."[/b] Hun grinte lidt. Hun fik sig selv til at fremstille sig som en dum type, syntes hun i hvert fald selv. Men hun var ikke nogen dum person, tværtimod. Hun hadede bare at læse og andre ting, at være inde i et indelukket rum, og høre nogen snakke om noget kedeligt, eller læse det kunne også gøre det. Hun ville falde i søvn, uanset om hun syntes det var spændende eller ej.