|
|
Post by Felicia Lois Morris on Feb 10, 2011 12:25:08 GMT 2
Felica kiggede undrende på Deciver. "Men..." sagde hun forvirret "du sagde da lige at du havde vænnet dig til at folk ikke lægger mærke til dig i næsten 2000 år? der er da ingen dødlige der kan leve så længe" hun gik op ad vandet og stilte sig foran ham, rettede sig op og så på ham med undersøgende blik. "hvem er du enlig?"
der hva vistnoget han ikke havde fortalt hende, men selvfølgelig, det var da ikke sikkert at han ville dele det med hende. |
|
|
|
Post by Haerion Feredir on Feb 10, 2011 13:07:07 GMT 2
"Jeg er en dødelig, men ikke på samme måde som menneskerne. Jeg ældes ikke, men mit liv ender på et tidspunkt. Elverne kender ikke til den følelse af at dø af alderdom. Hvis i dør, skal der et sværd eller en pil til, men så er i lige så skrøbelige som mennesket." Han vidste hvad han talte om. Han havde set elvere dø, men ikke på samme måde som alle andre væsner. Deres liv kunne vare til verdens undergang, men det kunne også være så kort som et øjeblik. Det havde han følt på sin egen krop. Den gang han var viklet ind i tangen på bunden af Kokkai, det frygtede hav, og det fik ikke ligefrem et bedre ry, at han også var druknet deri. |
|
|
|
Post by Felicia Lois Morris on Feb 25, 2011 17:19:43 GMT 2
Felicia stod lidt og tænkte over hans ord.
"ja, det er skam rigtig nok" sagde hun og nikkede langsomt og trådte et skridt tilbage. Felicia kendte godt til hendes racers liv. hun havde aldrig rigtig tænkt over det, men nu hvor tanken falde hende ind, var hun enlig glad for at være elver, bare tanken om at blive gammel, og få rynker, det brød hun sig ikke rigtig om. "vi kender ikke til alderdom" gav hun ham rat. |
|
