water?

[Camill Angelique Arnauld]

Camill nikkede blot, da det så ud til at Jenna og måske også Tammy var med på ideen. Der gik hellere ikke lang tid før at hun begyndte at se sig lidt omkring, dog endte blikket med at glide ud på det sorte vand.
"Så skal vi da bare afsted"
sagde hun med et koldt smil på læben, selvom det var tydeligt for hende at se at dette nok skulle blive meget interessant, så længe de bare ville støde på noget modstand ellers ville der jo ikke være så meget i det, at lave ballade. Hun lød hænderne glide ned af sin krop, hvorefter de blev stukket ned i hendes lommer. Det første hun fik fat i var en flaske, men i den anden lomme lå der også en daggert, men ikke en helt almindelig en af slagsen, der var skam noget specielt over den. Nemlig det som den var blevet lavet af.

[Jenna]

Jenna grinede blot og blikket gled da også over på hendes elev med et sigende blik, hvis ikke de fandt noget ballade skulle hun nok sørge for der blev det. om de 'gode' borgere ville eller ej så skulle hun nok sætte gang i det hele om nødvendigt "har du alt hvad du behøver ud over dig selv?" lød det i en drillende tone fra hende, kunne hun slippe af sted med det ville hun skam have sin egen sjov. hun havde jo kun et par århundrede at leve i endnu

[Camill Angelique Arnauld]

"Er andet nødvendigt?"
spurgte hun med et drilsk smil på læben og vendte blikket mod Iméra, der desværre for dem lå et godt stykke væk. Men så havde de da tid til at tænke over hvilken form ballade de ville udsætte indbyggerne i Iméra for. Det skulle jo helst være bare lidt gennemtænkt, desuden så skulle Camill også passe en anelse på, medmindre at hun ønskede større problemer senere, hvis det først nåede kongehuset i Nýchta. Hendes rolige, men kolde blik, gled hen mod Tammy med et smil på læben. De kunne sikkert få det meget sjovt, hvis de først fik sat ordentlig gang i det hele.

[Jenna]

Tammy så på Camill og sendte hende et oprigtigt smil igen imens Jenna lige tænkte sig om "hmmm, så mange gode valg jo... vi kunne tage den første person vi mødte og plage denne? håbe på noget modstand når vi smutter over broen. nærmest sikret der" Jenna behøvede ikke være forsigtig, dem der ville stoppe hende skulle først igennem en massiv hær af udøde og derefter Tammy også hvis de ville af med hende så nemt blev det ihvertfald ikke

[Camill Angelique Arnauld]

Camill kunne godt lide tanke om at der var mulighed for at støde på noget ballade ved broerne, men sådan havde det jo altid været, selvom sikkerheden efterhånden var blevet stærkere. Vagterne undlod sjældent at overse noget efterhånden. Men det gjorde jo bare det hele mere interessant. Grunden til at Camill ville blive nød til at holde sin identitet skjult, var fordi hun jo repræsenterede livvagterne i Nýchta.
"Hvor kan vi finde mest udfordring?"
spurgte Camill med et snedigt smil på læben, da hun absolut ikke havde tænkt sig at snige sig udset over Cyappu. Det var jo meningen at folk skulle ligge mærke til dem, det ville jo kun blive sjovere på det grundlag. Desuden kunne det jo være at Tammy også havde noget oppe i ærmet?

[Jenna]

Jenna smilede lidt ved spørgsmålet og svarede "det ville jo nok være at valse lige mod broen, eller at trave gennem bjergene og se om gargoylerne viser sig. personligt foretrækker jeg nu nok at se en skræmt vagts fjæs når han pludselig ikke kan hugge hurtigt nok til at redde sig selv. det sådan et spøjst udtryk" de kunne jo også bruge Tammy som spejder selvom alle der kendte Jenna vidste at hun ikke gjorde det fordi hun havde lyst men var nød til det for ikke at komme i et problem hun muligvis ikke selv kunne klare med sin magi, og så længe hun levede ville Tammy også leve videre heldigvis

[Camill Angelique Arnauld]

Ideen om at skulle bevæge sig over bjergene, var ikke ligefrem noget som hun ville stemme for, ikke som det allerførste i hvert fald. Det ville jo blot betyde, at de kunne ende ind i nogle gargoyler, som sikkert ikke ville være helt så venlige og hamløse, som nogle vagter måske ville være. Men hvis det først kom til vagterne, så ville chokket muligvis være nok til at få dem til at stikke halen mellem benene. Dog ville nogle vagterne nok være lidt mere modige end andre. Vagterne fra Nýchta ville muligvis ikke have så meget imod, hvis de bevægede sig over broen, men hvis de først satte benene på jorden på Iméra's side, så ville vagterne nok straks være der til at tvinge dem tilbage til Nýchta. Det ville blot være underholdende.
"Det kunne nu være meget sjovt at se ansigtsudtrykkene på vagterne fra Iméra"
sagde hun med et drilsk og koldt smil på læben, da hun kom i tanke om, hvordan deres møde kunne komme til at foregå, selvom man aldrig kunne være sikker på om det ville være nogle stærke og modige vagter eller nogle dumdristige vagter.