Post by Kamatayan Anghel on Jan 31, 2011 18:55:59 GMT 2
Inden denne verden blev til eksisterede der kun en kraft. Han havde mange navne, men alle kendte det elviske navn Laermeluion. I intetheden spillede han sin skabende musik. Musikken var både smuk, rolig, vild, hæslig, god, ond, elegant og klodset. Alt kunne findes i hans musik.
Mens han spillede skete der underfulde ting. Rundt om Laermeluion blev der et sort Mørke, men musikken fortsatte. Bagefter fulgte Lyset trop. Laermeluion gav dem navne. Lyset hed Tegalad og mørket fik navnet Erdolliel. Disse to fulgtes ad hele tiden og de elskede hinanden. Dog blev deres kærlighed afbrudt af Tusmørket, Authion. Authion lagde splid mellem Tegalad og Erdolliel og siden da hadede de hinanden. Som straf satte Laermeluion Authion til at adskille Tegalad og Erdolliel.
Bagefter kom solen og månen. Ligesom Tegalad og Erdolliel elskede de hinanden, men de blev placeret hos de stridende magter og kunne aldrig kunne røre hinanden igen. Dog sendte Rilien sit lys til Ithilwen, og hun sendte det tilbage til sin elskede, så de altid kunne føle hinanden, på trods af Authions barierre. Ithilwen fødte sine børn Elenerne, men de skulle blive hos deres mor til evig tid.
Bagefter kom Hirgon og Castiel. De blev placeret i midten af Authion. Hirgon lagde sig ned og blev til bjerge og dale, mens Castiel lagde sig og blev til have, søer og floder. Tegalad og Erdolliel satte sig i bevægelse om denne del der var dukket op mellem dem, og de fortsatte i en evig dans.
Denne gang dukkede Sidhpantion og Narylfiel. Narylfiel varmede jorden, og vandet begyndte at fordampe, og der kom skyer og tåge. Jorden blev hed nogle steder og op af nogle bjerge kom der smeltet sten. Sidhpantion sendte kølige vinde over verden og skyerne begyndte at blive kolde og sendte regn og sne over verden. Nogle steder frøs søer og floder til is. De skiftede til at fryse og tø verden.
De næste til at komme var Lostithenniel og Bellrauthien. Lostithenniel plantede sine frø over jorden og i vandet, mens Bellrauthien sendte dyrene ud over engen, himlen og havet.
Laermeluion spillede endnu engang på sin fløjte, men der lyden kunne ikke beskrives.
Kort efter dukkede der et væsen op. Dets skæbne var at beskytte den verden de var kommet til. De skulle leve sammen med den. Dette væsen begyndte dog at elske forskellige dele af verden. Nogen af dem foretrak lyset og solen, andre holdt mest af mørket og månen, nogen tog ind i skoven, da de elskede naturen mest, mens de sidste aldrig kunne beslutte sig.
Verden var nu opstået, og det hele levede i harmoni, på trods af lysets og mørkets evige stridighed, men alle vidste at sådan kunne det aldrig forblive.
Navnene er elviske og har hver deres betydning. Jeg har hentet navnene fra denne side, så hvis du er interreseret i navnenes betydning kan du finde dem der. (Tip: Tryk Ctrl+F og søg på navnet)
