|
|
Post by Kamatayan Anghel on Jan 29, 2011 19:57:27 GMT 2
Det var endnu en af de dage han skulle ordne noget mere eller mindre beskidt. Der var en gruppe mennesker der havde udtalt sig kritisk om kongehuset, og de skulle så henrettes. Dog skulle de fleste blive taget til fange, så de kunne blive til føde for kongefamilien.
Der havde været en halv snes mennesker da han dukkede op på deres mødested. De fire af dem havde mistet hovedet, og så havde de sidste enten overgivet sig, ellers havde han slået dem ud. De endte alligevel med at alle blev slået ud, så var de lettere at transportere.
Det havde taget ham en del tid at få de overlevende tilbage til slottet, og der var allerede fyldt med sultne folk foran døren. Det havde der været siden man havde hørt hans vingeslag, og kampen havde været kort, men hans tøj og hele hans krop var smurt ind i blod fra ofrene.
Han havde lige afleveret de to sidste af oprørene og han havde bedt en stuepige om at sende en tjener op på hans værelse med noget frugt. Han havde virkelig behov for et bad, og han gad ikke til at bevæge sig ned i spisesalen for at spise. Der var altid så mørkt og tomt, så foretrak han sit lidt lysere værelse.
Meget lys var der nu ikke, men der var langt mere lys end så mange andre steder på slottet. Han var lige fløjet ind af sin altandør og havde tændt nogle stearinlys rundt omkring. Han var et eller andet sted lidt ligeglad om tjeneren eller pigen var bange for ilden, men han kunne nu godt lide den, og den blev der så længe han var på sit værelse.
Han havde stadig sin le på ryggen, og den dryppede af blod. Blodet dryppede ned på hans skulder og trak lange røde striber ned af hans arrede overkrop, som allerede var blodplettet. Hans bandagere var næsten helt røde, da de havde suget utrolig meget blod til sig. Hans mørkegrå kutte var nu nærmest i en dyb rød. Hans bukser så bare våde ud, og de blev bare mere sorte virkede det til. Hans vinger og håret var nok det der havde fået mindst blod på sig, men de røde dråber var dog stadig tydelige.
*It always surprises me, how much blood those humans contain.* Beskrivelse af værelset i første post i denne tråd |
|
|
|
Post by Cadfael Fay Nightwood on Feb 1, 2011 2:22:21 GMT 2
Cadfael vandrede langsomt gennem den mørke gang, i hænderne bar han en skål med frugt, der skulle bringes til de kongeliges rådgiver, og eftersom at han havde været den eneste i nærheden, var det ham der havde fået opgaven... Han var ikke synderligt glad for denne opgave, for et sted brød han sig ikke om denne Kamatayan, han så ham som værende alt for voldelig, men på den anden side, var det vel egentlig hans job, at udryde dem, der gik imod kongehuset... Han stoppede langsomt op udenfor døren, skubbede noget af det lange, hvide hår om bag en skulder, før han førte hånden hen til døren og bankede på, sikrede sig, at det nu også var i orden at gå ind... Han trådte langsomt et skridt tilbage, ventede på, at der skulle komme svar, fra den anden side af døren...
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on Feb 1, 2011 9:17:41 GMT 2
Han hørte at der blev banket på døren. "Come in!" Hans svar var kort og lige til, men ikke særlig hård, og meget venligt.
Mens han ventede på at tjeneren skulle træde ind, bandt han lige sin le af sin ryg, stilte den op af væggen og tog hans sin blodindsmurte kutte af. Nu stod han bare i hans sorte bukser, og hans underarme var stadig indbundet i de blodrøde bandager. Han ville lige spise før han tog sig et bad. Han havde ikke travlt. Jo han skulle rapportere til kongen, og hvis han ikke var der skulle han bare henvænde sig til Jace, kronprinsen af Nýchta. Og hvis han ikke var der blev det Velkan. Og hvis han ikke var der, så skulle han bare vente. Hvis det kun var Velkan der var der, ville han helst vente. Velkan gjorde jo heller ikke særlig meget ved det, og ville nok bare lade det ligge. Han gad ikke at koncentrere sig om landets godtbefinden.
Nå, men det måtte vente. Han skulle lige have noget mad og så et forfriskende bad, og noget rent tøj på. Hvor han dog glædede sig. Endelig at slippe for det klistrede stads der var over hele hans krop. |
|
|
|
Post by Cadfael Fay Nightwood on Feb 1, 2011 22:14:37 GMT 2
Cadfael pustede stille ud, som han åbnede døren og trådte ind, han var ikke normalt den der bragte mad rundt, han sørgede som regel for at alle havde det godt, underholdt dem, hv is det var nødvendigt, men der var ikke nogen af pigerne fra køkkenet, der var til stede, så han måtte udføre deres arbejde... Han holdt hovedet bøjet, blikket rettet mod jorden, han forholdt sig ydmyg, når han var i nærheden af folk, der var højerestående end ham selv, han ville ikke virke uhøflig på nogen måde, eller være skyld i, at andre blev vrede... Han bukkede svagt, holdt skålen med frugt en smule frem "Deres frugt..."
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on Feb 1, 2011 22:51:01 GMT 2
Han vendte sig om mod Cadfael da han trådte ind i rummet. "Oh, it's you Cadfael. All the maids are occupied?" Han smilede venligt til elveren, mens han tog i mod frugten. Han stilte det på det lille bord han havde på sit værelse og satte sig ned. "Take a seat. I do believe that you aren't that busy now." Han lavede en venlig gestus til en stol der stod i nærheden. Han syntes det var lidt sjovt med alle de tjenere og piger der var så ydmyge over for ham, bare fordi han var kongens rådgiver. Han skulle jo ikke engang rådgive om hvem der skulle slås ihjel, mere om der skulle slås nogen ihjel, og det spørgsmål plejede Jace altid at svare på, fordi der var en tjener der var lidt for kæk. |
|
|
|
Post by Cadfael Fay Nightwood on Feb 1, 2011 22:58:37 GMT 2
Cadfael var ikke videre vant til bare at blive inviteret til at sidde ned, men alligevel gjorde han det, satte sig, på den stol der blev ham anvist... Han skubbede lidt af det hvide, sølvlignende hår væk fra ansigtet, rettede blikket imod ham, hvad han så skulle foretage sig nu, havde han ingen idé om, ej heller havde han nogen idé om, hvorfor han overhovedet var blevet inviteret til at sætte sig... Han rømmede sig stille, det blinde øje væskede svagt, han havde egentlig brug for at få klappen af, få øjen vasket, for det begyndte at blive ubehageligt, men han kunne ikke tillade sig at gå nu, rettede blot blikket mod ham "Ingen af pigerne var til stede... Så de sendte mig i stedet... Jeg håber ikke det går imod Herrens forventninger..."
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on Feb 1, 2011 23:08:48 GMT 2
Han tog sig t æble og bed i det saftige kød. Noget af saften dryppede ned på hans hage, som han fangede i hans blodrøde bandager, hvilket resulterede i at noget af blodet blev hængende i de hvide skægstubbe, så hans hage blev rød. Han sukkede lidt. Det måtte vente til han kunne få sit bad, men nu ville han spise.
"Everything is fine Cadfael. And please call me Kamatayan. You don't need to be formal in my presence." Han smilede venligt til Cadfael igen, og tog endnu et bid af æblet. Han virkelig nød den friske smag i munden. Han vidste ikke helt hvor de fik frugten fra, men det var nu ligegyldigt. Han fik det han bad om. |
|
|
|
Post by Cadfael Fay Nightwood on Feb 1, 2011 23:23:38 GMT 2
Cadfael rømmede sig atter, rettede blikket mod gulvet, han vidste godt, at han ikke behøvede at være så høflig hele tiden, men han foretrak det nu sådan, så han ikke kom i problemer... Langsomt lod han en hånd stryge lidt af det hvide, silkelignende hår om bag et spidst øre "Jeg foretrækker at være høflig... Da skabes der ikke så mange problemer..." Hans stemme var lav, en smule hæs, han frygtede lidt, at han var ved at blive syg, han havde hostet det meste af dagen, til irritation for de andre tjenere, der ikke alle var lige så høflige som han var... Men de gik også ud fra, at han var som mørkelvere var flest; ufølsom, og generelt ligeglad, skønt det langtfra var tilfældet...
|
|
|
|
Post by Kamatayan Anghel on Feb 1, 2011 23:37:45 GMT 2
Han smilede lidt skævt. Nogen gange kunne der godt være noget om, at det er sikkrest at være høflig, men ikke i alle tilfælde. "Well, it's a good idea to be polite in front of the king or the crown prince, but not the best idea in front of prince Velkan. You would get the opposite effect. He is rather temperamental. Well, the whole Valentine family is."
Han spiste resten af æblet, og stillede skroget på bordet. Denne gang tog han sig en klase med druer. De var også store og saftige og dejlig søde. |
|
|
|
Post by Cadfael Fay Nightwood on Feb 1, 2011 23:57:32 GMT 2
Cadfael lyttede til hans ord, det var sandt nok, men han fortrak nu alligevel at være høflig overfor folk... Han vred sine hænder en smule, hans øje kløede noget så forfærdeligt, og ganske stille, begyndte en tyk væske at løbe ud fra under hans klap... Han sukkede stille, en smule irriteret, han hadede de dage, hvor hans øje var mere følsomt end normalt... Han pustede stille ud, havde den største lyst til bare at tage klappen af, få øjet vasket, men han vidste, at det ikke ville være specielt høfligt at gøre, nu han holdt denne Kamatayan med selskab...
|
|
