Post by Camill Angelique Arnauld on Sept 24, 2010 9:28:29 GMT 2
”Når solen først viste sig på himlen var vampyrerne i landet de hurtigste til at fordufte fra gaderne, men vi andre racer, som godt kunne tåle lyset, men stadig afskyede det, vi gik rundt i gaderne og ventede bare på at solen ville forsvinde igen. Dagene blev bare længere og længere, da solen blev længere oppe på himlen. Selv vampyrerne blev nød til at bevæge sig rundt i skyggerne for at få noget blod. Noget der kunne tolkes som en nødvendighed, hvis de havde planer om at overleve.
En aften var himlen mere mørk end normal, flere og flere havde lagt mærke til det og vampyrerne selv nød den ekstra mørke de kunne få. Morgenen efter skete det, som vi alle havde ventet på. Solen dukkede aldrig op på himlen igen. Det var underligt, men hvorfor tænke på hvordan det skete, når det jo i grunden ikke gjorde noget. Med tiden har vampyrerne taget mere og mere over i Nýchta, så vi andre er blevet overmandet af vampyrerne, fordi de netop har gjort dem selv til herskere i landet. Vi andre i landet nyder blot mørket og kan indtil videre godt leve med at vampyrerne styrer, men det kan ende med at give interne problemer til sidst. Men hvad sker der hvis lyset pludselig skulle vende tilbage?”
- Seto fra byen Katsu i Nýchta.
