Well, my friend

[Kamatayan Anghel]

Han sad nede i spisesalen helt alene. Det var egentlig midt om dagen, hvis solen kunne indikere det, men det var så mørkt som altid, bortset for nogle stearinlys der oplyste rummet meget svagt, bare for hans skyld, så han kunne se sin mad ordentligt.
Han sad med et fad frugt, med både druer, æbler og pærer. Han sad med et saftigt æble i hånden. Han havde taget en bid og nød den søde saft fra frugten.
Hans le stod lænet op af stolens ryglæn. Den reflekterede lidt af stearinlysenes lys, og det spillede over det sølvskinnende blad, og gav den et tiltrækkende lys.
Selvom det var meget koldt udenfor, så beskyttede væggene meget mod kulden, men af en eller anden grund havde kulden aldrig rørt Kamatayan over hovedet. Hans bryst var nøgent som altid, og lyset fremhævede blot hans muskuløse kontur en smule ekstra.
Pigen der lige havde bragt ham frugten var gået ud af rummet for ikke så lang tid siden. Hun havde rødmet over hans nøgenhed. Der var tydeligvis nogen af arbejderne på slottet der ikke var helt vant til hans tøjstil. Han nød faktisk al den opmærksomhed han fik fra diverse kvinder på stedet. Han havde dog også set nogle glimt i enkelte mænd, men de var ikke så tydelige som hos kvinderne.
Han tog endnu en bid, hvis lyd næsten ryngede igennem den tomme spisesal. Han syntes egentlig at det var meget underligt at side i spisesalen helt alene. Han var vant til at nogen af de andre også var med til at spise, men nu var der ingen. Måske var han bare begyndt at spise mere, og de andre havde et mindre behov for mad. Han havde nu også meget at gøre. Der havde været nogen der var gået fuldstændig amok med halvblods producering, og de gik amok i flere dele af landet. Hans opgave var at finde producenten, og tilindtet gøre ham og de vildtløbende halblods vampyrer. Han havde virkelig travlt lige nu, men han havde endeligt fået ram på den vampyr der ville have masser af undersåtter. Nu manglede han bare at få mindsket mængden af halvbloder.

[Shiki Ravenheart]

Det var dag, men alligevel ikke for Shiki fandtes begrebet nat og dag ikke mere. De 2 modsætninger forsvandt den dag lyset forsvandt og var nu ikke vigtige længere. Nu var det nat og det ville det forevigt være. Shiki var ikke så tit på slottet, han havde adgang til en del der og havde også et værelse til når han endelig var der, men han kunne ikke prale af at det var tit. Han havde en masse ting at se til men selvfølgelig skulle kongen have raporter om det til tider og Shiki havde også selv nogle små ting der skulle sættes igang. Shiki havde næsten lige ankommet igen til slottet efter at have været væk en måneds tid. Der havde været nogen problemmer på en Millitær skole og Shiki havde aldrig prøvet at lærer rekruter op så det havde han fået lov til. Deres skrig havde virkelig givet ham uendelig meget underholdning og de havde vidst også lært noget af det. Han kom gående ned ad gangen mod spisesalen iført et par stramme sorte bukser og militær støvler og til sidst en tætsidene tshirt med en sort lang jakke udover og et katana ved hans side, mad var vel rart nok til tider så han havde besluttet sig for at snuppe noget at spise. Han åbnede stille og roligt døren og fik som det første øje på Kama. Han smillede ikke eller noget men sur eller trist var han nu heller ikke, hans ansigt var ret så neutralt og hilsene mens han gik mod ham uden et ord.

[Kamatayan Anghel]

Han vendte sit hoved mod døren da den pludselig gik op. Lyden af støvler der trampede mod gulvet rungede lidt i den store spisesal. Han smilte lidt da han så hvem det var. Dødbideren Shiki. Gud hvor havde han svært ved at få knægten til at grine, men han havde skam ikke givet op.
"Well, well, well. Look what the cat has dragged in. Shiki Ravenheart. Did you have a great time with the recruits, your sadistic bastard. I hope they will survive the night." Han grinede lidt. Shiki lignte lidt en der var blevet taget ind af katten. Hans vinger så lettere pjusket ud, så han må have haft travlt med alle de stakkels rekrutter.
Han besøgte sjældent barakkerne, selvom han blev nød til at tjekke deres loyalitet overfor kongen. Nogen af dem så ud som om de ikke havde sovet siden solen forsvandt, mens andre havde det lidt bedre. Nýchtas hærfører var ikke lige den mest sympatiske. Mange ville foretrække Kama som hærfører af de stakkels soldater, men han blev aldrig den store kriger. Jo han kunne finde ud af det, men han gad ikke hundse med en masse folk, og slet ikke parrere ordrene fuldstændig fra andre, så han duede værken som leder og soldat, så han nøjedes med at være rådgiver.
"Join me my friend. It's rather boring to sit alone." Han smilede og sendte en venlig gestus til stolen overfor ham.

[Shiki Ravenheart]

Shiki havde nu ikke rigtigt noget imod Kama, nogengange var han bare lidt for glad og lallende. Shiki havde intet imod optimisme, den skulle bare bruges rigtigt og ikke på en eller anden syg lykkelig måde. Han gik roligt hen mod Kama og kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet da han talte, men det var mere af fornøjelsen over natten før og smillet var udentvivl langt mere frydene end glad. Lidt kunne han da trække i sine smilebånd. " Well hello there Kama..." sagde han først og kiggede på ham med sine gule øjne. " I Dont care they were a bunch of retards anyway" Fortsatte han og sukkede roligt, var det virkelig sådan fremtidens folk så ud? De fleste af dem var villige til at bukke sig for hver mindste kommando uden at blinke og så fuldførte de alligevel den ikke ordentligt og så havde Shiki også fundet ud af han aldrig skulle have samleje med en soldat igen det havde dog virkelig været et helvede. " sure i was going t grab something to eat anyway, where are the maids?" sagde han mens han fik sat sig ved siden af Kama og kiggede ham kort i øjnene og lod sin hånd glide hen og kærtegne en lok af hans hår " But enough about those worthless soldiers, what have you been doing?" sagde han roligt og med et lille drillende smil der stadig var køligt og roligt. En af pigerne kom forbi i samme øjeblik da han lige havde snakket om hvor tjenestepigerne var. Hun begyndte at rødme over hele hovedet da hun så situationen. Men Shiki legede bare lidt rundt som han altid gjorder også omkring hans venner, dog havde han ikke rigtigt gjort sådan noget ved Kama før, mest fordi han meget i starten havde været irrterende.

[Kamatayan Anghel]

Han lod sig ikke anfægte af Shikis kærtegn af hans hår. Sådan var Shiki nu en gang, og det var han en smule vandt til.
"Well, a vampire was creating a load of halfbloods, and I had to eliminate him and his.. creations. Took me some time to chase that little rat, but I finally got him." Han smilede en smule stolt over det. Jo han havde brugt meget tid på det, men han havde heller ikke rigtig nogen der hjalp ham. Han kunne godt have brugt en varulv og deres fantastiske sporingssans, men kongen brød sig absolut ikke om at en varulv skulle hjælpe med sådan en opgave. Han havde sagt at hvis varulvene fik for meget magt ville de bare styrte ham af tronen. Kama havde prøvet at føre de racer sammen, men det gik bare aldrig. Måske ville det gå lidt lettere når Jace kom på tronen. Så kunne hele Nýchta stå sammen om at erobre Iméra.
Han sendte pigen et smil. Gud hvor kunne de tjenestepiger dog rødme. Hele tiden. Dog ikke så meget som den der var kommet til at gå ind til ham mens han var i bad. Et eller andet sted havde han på fornemmelsen at hun havde gjort det med vilje, men han havde ingen beviser.
"You have found some delicious fruit my dear. It's really superb."
Pigen nejede lidt taknemligt over hans kommentar. Han tog endnu en bid af sit æble. Saften dryppede lidt ned af mundvigen. Han fangede det i sin bandage, inden den nåede ned over halsen og ned over hans bryst. Det blev altid så klistret.

[Shiki Ravenheart]

Shiki lyttede til hvad hansagde, Kama havde vidst været hårdt arbejdende, dog var Shiki lidt trist over at han ikke kunne få nogen reaktion frem hos ham mere ved at gøre sådan nogle ting, men det var nok fordi Kama kendte ham nu. " sounds like youve been bussy while ive been away" sagde Shiki og slap totten igen da tjeneste pigen kom ind, hvorfor var Kama altid så venlig overfor folk og så enda tjenestepiger. Ikke nok med de var tjeneste folk de var oven i købet kvinder og deres rødmende reaktioner var Shiki forlængst blevet træt af. Der var nu intet specielt over dem. " Get me some fruit too girl, and do it fast i hate waiting " sagde han og kiggede hende seriøst i øjnene hvorefter at hendes smil langsomt blev til en stum mine. Hun var tydeligvis bange for hvad der ville ske vis hun ikke gjorder det hurtigt nok. Men det var også meningen, han havde ikke rigtigt så meget til overs for den slags kvinder de skulle bare bringe ham hans mad og længere var den ikke! Da kvinden var rendt ud i køkkenet kiggede Shiki på ham igen " How can you stand thoose people, so pathetic... " sagde han og så ud mod køkkendøren hun lige var gået ud af, Shiki havde i starten været høflig overfor Kama men da de blev venner var han nu bare sig selv og det gik nu også godt.

[Kamatayan Anghel]

Han begyndte at grine da tjenestepigen var gået. Han synes det var så sjovt at se på Shikis skuffede ansigt. Han kunne underholde sig så meget ved det. Han vidste godt at det ikke var så pænt, men han kunne ikke lade være. Det var alt for fristende. Han vidste godt at Shiki nok ikke synes det var så sjovt, men man kunne da altid prøve.
Da han kom med kommentaren omkring hvorfor han kunne holde tjenestefolket ud begyndte han lige så stille at stoppe med at grine.
"Well, they give me food, and the service is great. Well sometimes they just come crashing into my room while I take a bath, but that can happen to every one." Han smiled til Shiki. Han havde skam ikke noget imod tjenestefolket. De var da altid så søde ved ham. Nok også fordi han var så sød ved dem, men det var da underordnet. De var da flinke alligevel, og så beundrede nogen af dem ham, og det var da bare en ekstra bonus.

[Shiki Ravenheart]

Shiki tog sig til hovedet mens han sagde " Why are you always laugthing at even the smallest things" Det var virkelig en gåde for Shiki til tider, hvorfor var Kama altid så glad det var ikke naturligt for deres slags at være så solskins glade på den måde. Men han havde nu vendt sig til det med tiden og blev ikke så irriteret over det mere som han havde været engang.
Shiki var altid populær med kvinderne indtil de lærte ham at kende, mest fordi han ikke var det mindste venlig ved dem, vis det så bare havde været venlig og dominerende så havde han nok fået et par kvinder efter sig, men det var lidt det han prøvede at undgå. "It may be true that they bring us food but service not really, a bunch og blushing girls no thank you" sagde han og holdte en kort pause " Ah you tried that too? its really anoying, and after one of them found me in there with someone it has only gotton worse" sagde han og sagde nok ikke alt han gjorder, det var en mand han havde med og de kyssede og lidt ..meget mere end det, perverse stuepiger hele bundtet!Da pigen kom tilbage satte hun hurtigt tallerkenen og nejede hvorefter hun igen smuttede ud i køkkenet.

[Kamatayan Anghel]

Han kunne ikke lade være med at grine mere da han så helt opgivende ud, men han fik dog taget sig sammen til sidst.
"Must be some of my parents old angel blood. You should try to be a little bit more optimistic. Makes the day a little bit more funny." Han prikkede Shiki på brystkassen. Ikke hårdt, men alligevel lige mellem hans ribben. Han skulle virkelig koncentrere sig for ikke at byde ham på canabis for sjov. Han tog skam ikke det stof selv, men han havde hørt at man skulle blive lidt underlig i hovedet af det.
"I think they are some kind of cute. Like puppies. They always look so scared and harmeless, and you want always to cudle them. Don't you know that feeling? Probably not.

Well, I never had that problem. I'm seldom together with someone in my room, if I actually am in my room."
Helt hemmeligt var det ikke det med Shikis seksualitet. Jo pigen havde sladret lidt omkring på slottet, og noget var skam også kommet ham for øre, men han lagde ikke så meget vægt i det. Det var jo bare en lyst, så må man da vel have lov til at udføre den.

[Shiki Ravenheart]

Shiki ville aldrig kunne samligne sig selv med englene, kunne godt være at dødsengle og engle var hinandens modsætninger og begge parter havde vinger, men så dybt ville han ikke synke. " I am optimistic, but defiantly not in the same way as you" sagde han og tog et æble op og tog en bid af det. Shiki var ret optimistiks når det drejede sig om modgang og håb for fremtiden, han var bare ikke ekstremt glad på den måde. Mest fordi verden til tider kede ham. At havde levet så længe blev virkelig en ubehalig ting med tiden. Shiki sagde ikke noget til prikket i brystkassen, det gjorder lidt ligemeget.
Shiki rystede lidt opgivende på hovedet af Kama da han sagde at pigerne var nuttede. Det syntes Shiki ihvertfald ikke, hvordan kunne så irriterende væsner være nuttede? Han forstod det virkelig ikke, men det var det vidst heller ikke meningen at han skulle.

[Kamatayan Anghel]

"Maybe you should take some cannabis. It should give you the mood, or maybe you will only go berserk, witch wouldn't be such a great idea. I could also stuff you with amanita. Maybe they will suit the soldiers a little bit more in a fight. A great battle with berserks. Wouldn't it just be magnificent? I would find it rather amusing." Han kunne simpelthen ikke modstå at både tilbyde ham hash og fluesvamp. Han ville synes det var så sjovt at se Shiki fuldstændig skæv, på grund af forskellige euforiserende stoffer. Han ville rulle rundt af grin hvis hans vinger ville tillade det, men Shiki synes nok at det ikke var særlig sjovt. Han kunne til tider være så deprimerende, og det svært at få Kama ned med humøret.

[Shiki Ravenheart]

Shiki kunne ikke lade vær med at føle sig underholdt da Kama forslog at han skulle prøve hash og fluesvamp, hvor ung troede Kama lige at Shiki var? Det havde han da prøvet i sine unge dage og det ville han aldrig prøve igen, ved fluesvampen havde Shiki gået ret så meget amok og kommet til at dræbe nogen mennesker, eller det var det han havde fået at vide, han kunne ikke rigtigt huske det og ved hash var han faktisk endt ud i op til flere grineflip. "Sure it would be entertaning for you my friend, but i have to say no on this one" sagde Shiki og spiste det sidste af sit æble, han fandt nu ikke den slags rusmidler særligt underholdene, selvfølgelig skulle det prøves, men når det var gjort var der intet sjovt over det mere.

[Kamatayan Anghel]

Han skar en grimasse af Shiki, der viste at Shiki godt kunne være lidt mere spontan. "Oh come on. Don't be such a dead parrot." Han sukkede lidt. Shiki virkede altid så doven når de mødtes. Jo han kunne være meget vild, men det var mere på den drabelig og blodige måde som det nu egentlig hørte dødsenglene til, men han fortrak nu altså nogle løjer. Han elskede at drille, og de kunne til tider også blive temlig lede, men det underholdte ham bare ekstra meget, hvis han kunne forskrække folk. Det var skam noget af det han havde det sjovest med.

[Shiki Ravenheart]

Shiki syntes nu ikke at han var en død papegøje, men måske skulle man prøve det igen. Måske kunne han så få lidt fred for Kama et stykke tid. Selvom Shiki så selvfølgelig ville forlange at Kama også gjorder det. Selvom han havde svært ved at forstille sig hvordan Kama ville blive, kunne man overhovedet blive mere glad og livlig end Kama? Shiki vidste det ikke men det kunne nu være spændene at se. Han sad kort og så lidt overvejende ud. " Alright i chanced my mind, ill do it... But only if you will too" sagde han og mente det seriøst, han havde kedet sig i lang tid og selvom hash og alt det pis ikke var noget for ham så kunne det være meget interresant og se hvordan Kama blev, noget for noget. Kama ville gerne se ham høj så ville shiki også se Kama høj. Det skulle nok blive underholdene vis Kama sagde ja.

[Kamatayan Anghel]

Han havde ikke ligefrem regnet med at det hele ville ende med at tage den drejning.
"Well, I don't think it's the best for neither of us. We would only send Nýchta in ruin, and that wouldn't be the greatest idea." Han var ikke sikker på hvor galt det kunne gå hvis han tog hash. Måske blev han måske bare det fuldstændig modsatte. Fuldstændig sindsyg og halshuggede alt og alle. Den risiko var han nu ikke villig til at tage. Og give Shiki det kunne godt være sjovt, men også yderst farligt. Hvis de begge to ville tage det, ville slottet ende som en ruin, og det skulle ikke ske.