Why am I here ? [Draco]

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki var ikke så lidt nervøs da han godt to dage efter sit møde med Draco, nu havde valgt at opsøge ham for at få hjælp. Eller… han havde sagt til sig selv at det var for at lære nye triks og komme ind på livet af ham. Han havde bare svært ved at indse og direkte sige og ikke mindst bede om hjælp. Det kunne han ikke. Sådan var han bare ikke. Nej. Han var ikke blevet mindre nervøs, da han fandt ud af at for at opsøge Draco, skulle han til slottet. Han havde aldrig været der, og havde aldrig haft intentioner om at skulle være der. Han havde altid ungået kongehuset, fordi han ikke ville tvinges til at være spion. Han ville ikke blandes ind i sådan et liv hvor andre bestemte over ham og ofrede hans liv på deres vegne. Sådan som hans mors skæbne havde været det.
Hideaki viste den seddel han havde fået af Draco til vagterne, hvilket førte til at han blev lukket ind på området. Han var ikke i sit oprindelige udseende dog. Mandligt køn, jo. Men alt ved hans rigtig udseende var gemt væk. I stedet lignede han en mere adelig person. Iført forholdsvis anstændigt og pænt tøj. Udseendet han var i var af en slank ung mand, langt blondt hår og med grønne øjne. Han kunne ikke huske hvor han havde set fyren henne før, men det lagde han nu ikke så meget i. Han vidste bare at viste han sig som en af sine mere brugte udseende, ville nogle eventuelt genkende ham.
Hideaki spurgte med naturlig tøven om vej til Dracos hjem, og blev ledt af en ung tjener, gennem slottets gange hvor han endte for an en dør, lige så magen til de andre dører. Først da tjeneren var smuttet bankede han forsigtigt på. Ville Draco være overrasket over at se ham? Han var personligt overrasket over at han var der. Hvorfor han faktisk var kommet.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco havde brugt sin tid med henblik på at han nok ville dukke op så han havde gjort en masse ting klar til at han kunne komme i gang, mange af dem ville nok virke barnlige men det var vigtigt han fik alt med hvis han ville komme ind i en ny verden, han kunne ikke bare rende rundt som han havde gjort. Og han blev nød til at stole på andre end sig selv, så det var en prøvelse for dem begge. Han var lige kommet ud af badet da der blev banket på døren, han havde været på træningsbanen med de nye rekrutter hele morgenen som han havde trængt til et bad. Han kom ud til døren iført en morgen kåbe og sit sværd hængende ned langs siden, selv på slottet var han forberedt på alt.
Han åbnede døren og sukkede meget stille som han så det ikke var nogen han kendte, han så bare koldt op på ham som om hans blik sagde ”snak hurtigt eller hovedet ryger”. Han hadede at blive forstyrret når han ikke var forberedt på det. Han regnede jo med at der nok ville gå længere tid inden manden opsøgte ham så han regnede ikke med at det ville være ham der stod der. Draco havde stort set aldrig gæster på slottet, han havde egentlig sine forældres hus han også boede i, men det var kun når han følte han havde brug for en ferie væk fra slottet i nogle dage.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki skulle til at sige noget da døren blev åbnet. Men Draco var kommet ham i forkøbet, hvilket gjorde at Hideaki blev mundlam. Han havde ikke forventet andet reaktion. og så vidste han at Draco var sådan. Et sted kunne han kun smil, hvilket han også gjorde, over Draco. Han var mindst lige så nuttet når han var streng som når han var vred eller flov. Nej! han havde ikke tid til at tænke på sådan noget. Det var ikke godt. Han skulle jo vende et nyt blad. Ikke gå hen og få lyst til at voldtage Draco. Han rystede det af sig og gik i stedet ind og lukkede døren efter sig. Efter dette, skiftede han udseende. Tilbage til sit rigtige udseende. Draco ville trods alt kende ham sådan. ”Det ville nok ikke være så smart at lade mit hoved ryge… Hvis du virkelig vil hjælpe mig?” lød det med en let leen fra Hideaki, der dog tydeligt følte sig usikker på omgivelserne og alt det han var ved at gå ind til.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco blev en smule mere rolig som han så ham skiftet og vendte sig stille for at gå ind og finde noget ordentligt tøj, han kunne og ville ikke sidde i kåbe når han havde gæster. Han gik kort ind i andet rum og kom så ud i et par sorte bukser og en rød skjorte som han uglede lidt i det blonde hår. Han smilede faktisk, noget han jo ikke vidste men det var noget der ikke skete tit. Han gav ham roligt tegn til at sætte sig ned i sofaen og satte sig selv i en stol overfor. ”Først har jeg noget du skal skrive under på, eller kan vi ikke begynde” kom det stille fra ham. Det var kun et papir og der stod ikke ret meget, det lød nogen lunde sådan her :
Ved at skrive under på denne kontrakt giver jeg (navn) rettighederne til at springe fra op.
Jeg siger derved ja til at gøre dette til enden og jeg vil ikke give op.
Hvis noget skulle ske under træning som giver mig fysiske eller psykiske skader kan det ikke falde tilbage på min underviser.
Jeg siger også ja til at tilbringe de første 3 måneder af programmet i underviserens vila isoleret fra at kunne gøre hvad jeg normalt foretager mig.
Draco rakte ham en blyant så han kunne skrive under, han kunne ikke hjælpe nogen som valgt at give op, og han vidste godt hvor meget det kunne være at få smidt i hovedet, for en som var usikker, men det var det første og vigtigste skridt han kunne tage.

[Hideaki Chiyoko]

Med megen styrke undlog Hideaki at smugkigge. Han ville nu ellers godt se Dracos krop blottet. Endnu en af hans tanker der måtte væk hvis dette skulle lykkes. Han stod i stedet… mere eller mindre tålmodigt… og ventede på at Draco kom ud igen. Mindst lige så køn som før. Han kunne ikke gøre for sine tanker. Selvom de til dels også generede ham lidt. Han satte sig, undrende over ordene. Underskrive noget? Var det virkelig nødvendigt? Well… åbenbart. Hideaki lod de røde øjne søge hen over teksten. Han kunne jo sagtens læse hvis han var nødsaget til det. Indirekte tabte han lidt næse og mund. Ikke at han lod det vise. Men han var ganske overrasket at draco holdt det så strikt. Måtte han så end ikke tage i byen og drikke? Eller… have lidt sjov? Det ville jo ikke skade ham ? Eller… jo måske. Hideaki tog tøvende imod blyanten. Isoleret i 3 måneder… Et svært valg. Derfor valgte Hideaki tøvagtigt at vende situationen om. ”Whaa… Tør du overhovedet være så tæt på mig i 3 måneder Draco?... Jeg mener… husk nu på jeg kender din hemmelighed?” kommenterede han, sådan i et forsøg på måske… at undlade at skulle skrive under?

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco smilede bare grumt ved hans kommentar og kunne ikke lade være med at se grumt på ham. Han havde skam selv skrevet kontrakten så han var fuldt ud sikker på det hele. ”Jeg gør det skam vel vidende om det hele, og det er skam også en træning for mig som det er for dig…” kom det stille fra ham som han lænede sig tilbage i stolen og bare så på ham, han forventede han skrev under for gjorde han ikke kunne han ikke bruge sin tid på ham og det ville ikke være til nogen nytte for ham. Han rejste sig dog stille for at gå ud og hente noget at drikke, de kunne jo ikke bare sidde og tørste hele dagen hvis det ville tage ham så længe at skrive under. Han smilede til ham som han kom tilbage med noget vand og nogle kager, de var egentlig til når han havde det dårligt men han kunne lige så godt bruge dem på ham.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki bemærkede hurtigt det grumme smil. Draco havde vidst dette længe åbenbart. Og ville tydeligt ikke lade sig rokke af at Hideaki kendte mandens hemmelighed og kunne bruge den mod ham. Ikke at han ville som sådan. Han vidste jo godt hvor meget det der med seksuelt samværd åbenbart betød for Draco. Men altså? Nårh ja, han måtte nok også hellere lære at lade være med at lyve og true. Som Draco rejste sig for at hente noget at drikke skrev Hideaki under. Ikke fordi han på nogen måde var blevet mindre usikker, eller mere sikker for den sags skyld. Det var lige som et plaster… det skulle bare hives af hurtigt, for så var smerten mindskende. Samme nu, hvor han blot skrev sit navn på papiret. Hans rigtige, fulde navn. Mærkelig følelse det gav. At have oplyst og nedskrevet sit rigtige navn sådan. Han kunne komme til at stå i arkiver nu? Han måtte blot vente og se på hvad der skete. Som Draco kom igen, faldt Hideakis blik på kagerne. Han havde aldrig fået rigtig bag før, sådan kager. Han var vant til simpel, hurtig mad. En stuvning osv. Ikke sådanne noget her. ”…Til mig?”. det var tydeligt han ikke kunne fatte at nogle serverede kage for ham. Bare det var et helt nyt kapitel i bogen. Lige som det var faktisk at være blevet inviteret ind i en andens hjem.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco satte bare kagerne foran ham og nikkede, det var til ham, han så han havde skrevet under og tog kontrakten i lommen og så var det det, de var nu officielt elev og underviser. Han smilede som han satte sig igen og så på ham meget roligt. Han selv drak noget af vandet og ventede bare på at se hvad han nu ville gøre, her kunne han ikke gøre ham noget og det vidste han, så der var ingen grund til at frygte noget. Men efter deres sidste møde havde han dog fået nogle meen. Han kunne ikke længere skifte tøj i samme lokale som sine soldater og han var ikke glad for at være tæt på nogen i det hele taget, selv hans venner på slottet holdt han en vis afstand til, men han ville ikke indrømme det for han ville ikke skulle forklare hvorfor det var han gjorde sådan.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki skævede tvivleden hen på Draco som han nuppede en kage. Ville Draco kunne finde på at skade ham? der kunne let være gift i kagerne. men det ville ikke forklare hvorfor han så ville gå gennem alt dette for at få ham til at være der og gøre som der blev sagt og skrive under. Nej, gav ingen mening. Hideaki smagte på kagen. Godt... meget sødt, men et sted havde han jo også en sød tand. han havde bare aldrig forkælet den før. "Mhh... Smager goodt" mumlede han, tydeligt en anelse overrasket. Men glad. Tydeligt også glad. Han tænkte slet ikke på at skjule sådanne følelser og udtryk for Draco lige da. Det hele, hans liv, var allerede ved at blive vendt op og ned på. Så hvad betød et lille smil?

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco kunne ikke andet end at smile over det hele ved det han sagde, det var bare for nuttet, og han kunne ikke fatte han faktisk havde frygtet denne mand, men det havde der jo været en grund til, nok samme grund som gjorde at han ikke sad i sofaen med ham men overfor ham i stedet. Han var ikke ude på at dræbe ham, han ville selv have noget ud af det her møde med ham, og han regnede da med at de ville holde i den planlagte tid. Han sukkede meget stille og så bare roligt på ham. ”Bare rolig, jeg regner ikke med at du komme til at føle det som et fængsel…” kom det fra ham som det var at han rejste sig gik lidt rundt, han havde ikke sværdet ned af siden hvilket gjorde ham meget urolig i sig selv, men det prøvede han at skjule for ham.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki anede ikke at han var nuttet. Ej heller hvor ufarlig han lige nu virkede. Han tænkte faktisk slet ikke over sådan noget. I stedet var han ved at gumle endnu en kage. Ved ordene smilte han lidt for sig selv. Han ville ikke føle sig fange hvis der var kager som dem her hvor de skulle være? Han vidste slet ikke at det ville smage så godt. Kager. Han havde altid tænkt at det kun var noget små piger spiste. Ha, Han kunne godt forestille sig Draco som en lille pige. Selvom han ville være mere nuttet som en lille dreng. HIDEAKI! Tsk Tsk. Men han kunne jo ikke lade være ? ”Hm, Draco?... hvilket type mand kan du bedst lide ?” spurgte han let, ud af det blå og med et smil på læben. Det var mere eller mindre venligt ment. Han var blot nysgerrig. Draco måtte jo vide han var til mænd fordi der var en mand han havde lyst til at være sammen med ?

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco havde slet ikke set den sætning komme og han var meget overrasket over at han faktisk blev spurgt det, han rystede svagt på hænderne, han kunne ikke helt finde ud af om han var bange eller bare nervøs. Han sank en klump og stod bare med ryggen til ham. ”En dominerende type, en som kan få mig til at føle mig lille og underdanig” kom det meget lavt fra ham som han så ned og var knald rød i hele hovedet, han havde aldrig sagt det til nogen, men han kunne vel lige så godt få det ud, han vidste jo hvad han var og han vidste at han skulle leve med ham i noget tid så der var vel ikke noget i at skjule det. Han turde dog ikke vænne sig, han ville ikke lade ham se ham så rød i hovedet, det var virkelig pinligt for ham og han ville ikke indrømme det. Han ville have en mand som kunne smide ham op af væggen og holde ham der selvom han ikke havde lyst, men en som stadig lyttede til ham, han ville bare have en som kunne gøre ham til en lille lydig hvalp ved dens vilje.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki smilte om end mere ved svaret. Uhhh… Spændende… Det var derfor at Draco havde været så flov og samtidig dels medgørlig i skoven. Han havde nydt at blive domineret. Havde nydt at blive set på som et legetøj. Selvom Hideaki i dét tilfælde ikke også havde været typen der hørte efter og ikke gik ud over grænserne. Hideaki kom let på benene. Draco der vendte væk fra ham ville kun opdage ham hvis han hørte de ellers listende skridt. Let gik han hen, i et forsøg på at ville trykke kroppen op af mandens bag fra. ”Well… Så du må have nydt det i skoven Draco? jeg mener… jeg er lige din type?” drillede han, åbenlyst. Han kunne virkelig bare ikke lade være. Ikke når det kom til Draco. Manden var så forbandet nuttet og kær. Specielt når han var flov eller vred.

[Draco Flammeth Von Richinburg]

Draco hørte intet da hans tanker løb løbsk lige nu, ja han havde været svag i skoven da det havde været meget spændende for ham, men det ville han jo ikke indrømme. Han bed sig i læben dog gik der ikke længe før ham mærkede ham selv blive trygt mellem Hideaki, han havde ikke regnet med det og blev meget overrasket, hvilket han udtrykte med en lille pivende lyd, dog var det ikke længe før han blev knald rød i hovedet og bar så ned og væk. Han kunne ikke få sig selv til at svare på det, det var alt alt for pinligt. Han ville vidste jo ikke hvad der ville ske, men alligevel ville han gerne vide mere. Han bed sig i læben og rystede stille. Det var jo spændende for ham, men han var samtidig også bange, men han prøvede at skjule det for ham.

[Hideaki Chiyoko]

Hideaki var ikke rough. I stedet hævede han let hænderne, lod den ene placere sig på mandens mave og holdt ham tæt ind til sig, mens den anden strøg ind til huden og op af halsen med blide fingre. Dette, dog for med et forsøg at vende ansigtet. Der var en fordel i at være bare en anelse højere. Nu hvor han jo hvis han selv drejede lidt, kunne kysse Draco hvis han ville. Han lod dog være. Vente blot ansigtet så deres øjne kunne mødes. De røde øjne af Hideaki glimtede let, dog ikke skumle eller triumferende som man måske ville kunne have forventet. De virkede langt dybere, og hemmelige. Han sagde intet. Det ville ødelægge stemningen, der dog sikkert snart ville blive ødelagt af en lussing alligevel. Han forventede ikke at Draco ville finde sig i det, men hey, man kunne altid gøre forsøget ?