Just One Single Dance..

[Izumi Mei Yin]

Hele situationen var muligvis ved at tage overhånd, men Izumi var dog fast besluttet på, at det ikke var nødvendigt for hende at gøre brug af sine medfødte evner, selvom det havde været meget lettere for hende. Dog kunne man hurtigt fornemme en form for ændring i hendes personlighed, også selvom manden muligvis valgte at slippe sit greb. Alligevel forsøgte hun at tage det med ro for ikke lige pludselig at ende i et slagsmål, selvom det var det hun havde lyst til lige nu. Da han valgte at give slip på hende rejste hun sig op, hvorefter det var tydeligt at se hendes kolde blik i øjnene, det var knap så forførende mere, da hun forsøgte at holde sig selv hen. Egentlig burde hun blot have vendt ryggen til ham, men endte med et sætte en fod op imellem hans ben og roligt presse til. Vel viden om at det sagtens kunne gå galt og at hun egentlig ikke burde lege med ilden, men hun var en smule frustreret, så hun var vel undskyldt? Demonstrativt valgte hun at vende ham ryggen og bevæge sig videre igennem mængden, dog skulle man passe på med et forstyrre hende lige nu, da hun var knap så venlig efter den omgang.

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo så efter Izumi, der til sidst giv væk. Vampyren bed sig fortrydende i læben, sikke en idiot. Chev betragtede ham i smug, stadig ikke afklaret med beslutningen om hvorvidt han skulle gå hen og give den yngre end yderligere reprimande. Han sukkede, det var ikke sjovt... Vampyren vidste allerede hvem der var tale om og derfor ville vedkommende formentlig stikke halen imellem benene. Chev mente heller ikke det var en god ide at gå hen til Izumi: han kunne mærke at hun var oprørt. Selv han skulle måske ikke lege med hendes ild. Han lænte sig tilbage og lukkede kort øjnene i som han tog en tår af sin whiskey og efterfølgende hældte mere op... Så hende skulle man ikke håbe på ville skænke sit blod... hvor trist, Cheveyo var alligevel lidt nysgerrig, altså... han havde jo aldrig smagt en mizus blod. På den anden side, Cheveyo havde ikke opført sig uacceptabelt... han havde behandlet Izumi ret godt, efter hans egen mening. Han lænte hovedet op af væggen og havde stadig lukkede øjne. Han mediterede for en stund... på en måde havde han lyst til at konfrontere vampyren, men samtidig var det ligegyldigt... Cheveyo kunne ikke gøre for det, han elskede simpelthen at starte fejder, selvom han vidste at han nok skulle vinde dem i forvejen.

[Izumi Mei Yin]

Underligt nok så valgte vampyren ikke en gang at gøre modstand mod hende, selvom hun faktisk havde forventet det. Dog var hun en smule lettet over, at hun ikke behøvede afsløre sig selv. Hendes blik vendte sig mod scenen, dog forlod hun scenen i det sekund, hvor en danser trådte op for at give et større show. Hun gik efterfølgende hen i den anden ende af lokalet og lænede sig op af væggen med armene over kors.
"Izumi.."
stemmen var lav og det var tydeligvis ikke en kunde, som kaldte på hende, for deres stemmer plejede at være meget mere voldsomme eller desperate, denne stemme var blot lav og behersket. Dog vidste hun godt, hvem der søgte hendes opmærksomhed, da et smil viste sig på hendes læber, hvorefter hun vendte sig om mod en højere skikkelse end sig selv. Det var Matthew.. Nok nærmere kendt som dørvagten, og noget kunne tyde på at han havde set hvad der var foregået der inde.
"Op med humøret Izumi, det sker efterhånden hver dag. Vampyrerne har svært ved at kontrollere sig selv, da deres racer sidder på tronen"
sagde han roligt og lænede sig op af væggen ved siden af hende. Dog vendte Izumi blikket ud mod publikum før hendes blik søgte hen mod baren. Bare for at holde lidt øje med Cheveyo. Dog havde hun på fornemmelsen af at denne Cheveyo ikke var som de andre, knap så voldsom. Mon hun tog fejl?

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo var mindst lige så slem, men han havde dog manerer. Han gjorde alting med mere eller mindre stil og han kunne aldrig finde på at tage blod fra en stripper der ikke var villig. Han var trods alt på et offentligt sted... og selvom han var vampyr og kunne gøre hvad han ville, så ændrede det ikke på det faktum at enhver måtte vise sig fra sin bedste side, i hvertfald når man var i en situation med masser af øjne der betragtede hver eneste træk man tog. Cheveyo kunne ikke døje sig og blev nød til at gå hen og have et ord eller to med den vampyr. Han havde noget der mindede om faderinstinkt over for andre vampyrer, i hvertfald når det gjaldt deres opførsel:
"Måske skulle du ikke være så ivrig næste gang... Det er trods alt et offentligt sted som du befinder dig på. Desuden, måske er vi den dominerende race... men vi må huske at have manere, ikke?"
Han så indgående på vampyren der langsomt nikkede. Cheveyo nikkede kort igen og vendte tilbage til sin plads. Han så efter Izumi og fandt hende til sidst med øjnene. Hun snakkede med dørmanden, men hun så umiddelbart stadig ud til at være lidt oprørt. Han lagde hovedet på en hånd og betragtede hende. Han var lige som den vampyr og det måtte hun aldrig glemme. Det virkede som om at hun havde glemt det for en stund, glemt at vampyrer var væsener der kunne finde på hvad som helst og somregel uden at tage hensyn til andre. Han var et koldhjertet væsen i enden... han var ikke en man skulle tage chancen med.

[Izumi Mei Yin]

Matthew forsøgte helt sikkert at få hende til at falde ned og det lykkedes, som altid, for ham. Egentlig virkede det underligt at han kunne gøre det, men det var nok nærmere fordi Izumi havde kendt ham længe og derved vidste hvordan han havde det og omvendt. Deres venskab byggede også på noget andet, som at de hjalp hinanden med de forskellige ting, specielt hvis Izumi havde det med at komme for sent, så dækkede han over hende. Men det var vel bare en tjeneste? Matthew vidste samtidig også mere om hende en nogen anden gjorde, da hun ikke havde andre at betro sig til, bortset fra hendes søstre, selvfølgelig..
"Det gør nok Matthew.. Jeg skal bare lige vænne mig til tanken at nogle kunder måske kan finde på at sætte tænderne i mig.. Medmindre at jeg skræmmer dem væk"
sagde hun en smule eftertænksomt, hvoraf et skummelt smil viste sig på hendes læber. Dog gik Matthew ind foran hende og rystede på hovedet. Han vidste godt hvad hun mente og følte ikke selv at det var særlig smart, da det blot ville ende med at hun fik et større problemer ud af det.. Vampyrerne havde jo deres plads på tronen?
"Tag den med ro og nyd din titel, Izumi"
sagde han med et let smil på læben før at han igen forsvandt hen mod døren. Han kunne jo ikke bare tillade sig at blive indenfør, når hans arbejde befandt sig udenfor. Izumi stod kort og tænkte lidt før hun bevægede sig mod baren, dog ikke i direkte retning mod Cheveyo.

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo sad og nød sin whiskey, nu havde han færdiggjort sin flaske og det var nu meningen at han skulle videre i nattens tekst. Han sukkede let og tændte en cigaret. Han rejste sig op og rettede på sit slips, strammede det til igen. Han kørte en hånd igennem det gyldenbrune hår og fik samtidig øje på Izumi. Måske skulle han lige gå hen og snakke med hende, forklarer hende hvad hun åbenbart ikke vidste i forvejen. Han håbede ikke at han nu ville virke skræmmende for hende, selvom sandheden jo var at han ville kunne være mindst lige så slem som vampyren derhenne. Han gik hen imod hende og tog et sug af cigaretten:
"Izumi... jeg er ked af hvordan den vampyr opførte sig, han burde have nogle manerer..."[/b]
Han smilte svagt og lænte sig op af baren. Han så tænksomt ned på sin cigaret, som han fra tid til anden inhalerede fra den:
"Du burde vide at ikke alle vampyrer er så hæmningsløse, men..."
Han så på hende med et indgående blik og nærmede sig hende kort. Hans hæse stemme var som en slanges hvislen:
"Du kan aldrig stole på en vampyr... Vi er mere instinktive end vi er rationelle, uanset hvor menneskelige vi virker til tider."
hans smil blev skævt, som han sukkede let. Faktum var at hun nok heller ikke skulle blive for tilpas med ham, noget som hun indtil videre måske ikke vidste helt... Han lod en finger løbe ned af hendes kind og ned af hendes hals. Den var iskold, men blød og tirrende. Den evige ambivalens, som konstant fik andre væsener til at falde i en vampyrs fælde:
"Du kan ikke stole på mig heller, Izumi... Men jeg har gode manerer."
Han så kort på hende med de glimtende øjne, der tydeligt afslørede røvdyret i ham. Med det sagt, gik han langsomt imod indgangen. Hun burde vide dette, eftersom hun tydeligvis ikke var bevidst om hvad vampyrer kunne finde på. Det var ikke altid åbenlyst hvornår de ville slå til... eller hvor hårdt.

[Izumi Mei Yin]

Izumi lagde armene op på baren og stod i et kort sekund bare og tænkte over sine handlinger, men det var jo ikke rigtig endt galt, så hun kunne sagtens tage den med ro, men samtidig blev hun også nød til at huske, at vampyrerne sad på tronen. Som Matthew havde gjort hende opmærksom på. Nogle gange var det i orden at glemme ting, men hun havde dog begået en større fejltagelse og vidste godt at det ikke måtte gentage sig. Langsomt knurrede hun hænderne sammen og vendte sin opmærksomhed mod Cheveyo, der havde kursen mod hende. I hendes blik kunne man nærmest fornemme en form for had, dog forsøgte hun at skjule glimtet bag en simpel facade, som ikke var godt bygget op.
"Vampyrer har aldrig nogen manerer ikke når de kommer her. For I tror at I bare ejer det hele, fordi I sidder på tronen. Hvad ville I gøre, hvis I blev skubbet af tronen?"
om det var reel snak var ikke til at sige, da Izumi lige nu bare være styret af et mindre raseri inde i hendes krop, som hun havde svært ved at kontrollere, men alligevel gjorde et forsøg. Lige nu var det bare snak? Det kunne sagtens blive meget værre?
"På et eller andet punkt er i alle hæmningsløse.. Tror aldrig nogensinde at jeg kommer til at stole på andre end mig selv.."
Hendes stemme var muligvis ved at knække over, men alligevel forsøgte hun at bevare roen. Det betød dog også at hun i et kort øjeblik valgte at lukke øjnene for at køle ned. Dog åbnede hun øjnene i det split sekund, hvor hans kolde hånd rørte hendes kind. Egentlig havde hun lyst til at træde tilbage, men blev underligt nok stående og lyttede først nu rigtig til hans ord. Stole på en vampyr ville næppe være muligt end ikke at stole på ham. Selvom hun følte at han var anderledes, men var det bare på grund af hans manerer?
"Godt, at jeg ikke behøver stoler på nogen, da jeg sagtens kan klare mig selv? Men mon ikke Deres manerer forsvinder med tiden, Cheveyo?"
spurgte hun indgående og lod blikket følge ham i det øjeblik at han vendte sig mod indgangen. Det havde endnu en gang været en af de mindre visit, dog regnede hun egentlig ikke med at se ham igen. Da hun åbenlyst havde fortalt sin mening om vampyrer. Mon det var en dårlig ide? Sikkert..

[Cheveyo Hakan]

Cheveyos øjne var kort klemt lidt mere sammen af hendes første ord. Hun skulle ikke tirre ham for meget på det punkt. Han havde fået vampyrerne til det punkt de var nu og han var stolt. Han skulle også nok sørge for at de aldrig blev væltet af tronen. Han gjorde dog intet, da han tydeligt kunne se hun var oprørt over den anden vampyrs handlinger. At hun var overbevist om at hun kunne stole på sig selv sagde han intet imod. Det var rigtigt. I enden kunne man kun stole på sig selv og det gjorde Cheveyo for det meste også. Han smilte mystisk over hendes sidste ord, som han kort tog et skridt nærmere imod hende:
"Måske... det kommer an på så meget."
Han betragtede hende kort før han som sagt gik ud af døren fra baren. Hun ville nok se ham igen, men Izumi tvivlede vel på dette. Han havde ikke i sinde at overbevise hende om at han var ufarlig, det burde hun have vidst fra starten af... men jo, han var anderledes. Han kunne også styre sig selv, til en hvis grænse selvfølgelig, for som han sagde,så var han i enden mere drevet af hvad han var end af hvad der var rigtigt at gøre. Han slikkede sig om hjørnetænderne, som han drog ud i natten. Han var et rovdyr, han ville aldrig blive tam... der skulle i hvertfald meget til.

[Izumi Mei Yin]

Musikken i baggrunden var lige pludselig blevet lukket ude, som om de befandt sig i et rum uden andre lyde end deres stemmer. Det kunne sagtens være at Izumi kun havde det på den måde, men det var nok mere fordi hun forsøgte at skjule sin aggression, selvom om det var svært. Hun trådte roligt et skridt tilbage, da han gik imod hende eller bare et skridt nærmere. Egentlig var hun ikke sikker på, hvor vidt hun selv ville gå, men hun var sikker på, at han næppe ville angribe hende, så længe at hun befandt sig inde på The Black Diamond, så hun forholdt sig rolig og behersket, da hun langsomt var faldet ned. Tid var det eneste hun havde behøvet.
"Hvad kommer det an på?"
sagde hun lettere undrende, da hun ikke rigtig vidste hvad han mente med det. Hvad var det der ville have den afgørende påvirkning på ham? Om hun gerne ville vide det, var ikke helt sikker, da hun sikkert ville fortryde det.. Hendes blik fulgte hans bevægelser mod døren, også da han valgte at gå ud fra The Black Diamond. Underligt nok så ledte hendes skridt hende hen mod udgangen, dog stoppede hun op, da hun skulle til at tage det sidste skridt ud.
"Tak for i aften, Cheveyo.."
sagde hun lettere lavmælt og var ikke en gang sikker på at han hørte det. Hun havde jo forståelse for at han åbenbart var en travl mand, der ikke havde så meget tid til fornøjelse, som så mange andre.

[Cheveyo Hakan]

Cheveyo smilte blot hemmelighedsfuldt til hendes spørgsmål. Som han gik ud af døren hørte han hendes høflige afsked. Han stoppede kort op og så sig over skulderen på hende:
"Det er mig der takker. Godnat, Izumi..."
Igen betragtede han hende for en stund, men forsvandt så endelig ud af hendes verden. Han var en travl mand, travlere end de fleste kunne forestille sig, men ville han have fornøjelse, så lavede han altid rum til dette. Han ville da også komme igen, men om Izumi var der, det vidste man aldrig.

- Out.

[Izumi Mei Yin]

Nok befandt man sig i Nýchta, men der var stadig mulighed for at støde på mere høflige personer, end man måske forventede af folk, som havde bosat sig i Nýchta. Izumi var til tider en høflig kvinde, men andre gange kunne hun godt bevise det stik modsatte. Izumi fulgte ham så længe det var hende muligt, dog nikkede hun kort til hans afsked før at hun forsvandt ind i mængden af kunder, der blot ventede på at få fingrene i hende.. Aftenen var egentlig kun lige begyndt, men Izumi selv var ikke rigtig i humør til at skulle underholde befolkningen i Nýchta, så hun vendte tidligt hjem.
Der var jo egentlig rigeligt at tænke over, men alligevel regnede hun ikke med at hun ville støde ind i Cheveyo igen i så fald, så ville det sikkert ikke blive et helt almindeligt møde næste gang..

//out