Alone

[Izumi Mei Yin]

Gaderne virkede tomme og en smule livløse, men mon ikke lidt ballade ville kunne ændre på det. Dog virkede det ikke særlig sjovt, at lave ballade, når der ikke var nogen til stede, som det kunne gå ud over. Luften virkede en smule tung, som om den bare hang ned over en. Det var ikke en gang behageligt og kunne sikker også godt være grunden til at folk valgte at blive indendørs. Men på den anden side, så virkede himlen fredelig. Som om der aldrig kunne ske noget dårligt, men nu var man jo også i Nýchta? Så man skulle ikke forvente at byen ville være fredelig for evigt. Gaderne i Katsu virkede muligvis tomme, men der kunne altid lure en skræmmende type rundt om det næste hjørne..
Selvom luften var ubehagelig havde Izumi taget et valg om at få luftet tankerne en smule, før at hun nok ville trække sig tilbage for natten. Hun var iklædt en mørk kjole og det lange krøllede hånd hang løst ned af hendes skuldre, dog legede vinden nogle gange med hendes hår. Men det generede hende ikke. Hun gik bare roligt igennem gaderne, selvom hendes tøj sagtens kunne dække mere end det gjorde lige nu. Kjolen var trods alt lårkort.

[Aeris]

Et svagt lys lyste op i gaderne, men det bevæget sig forfærdelig hurtigt. Det var de færreste der vil nå at opfatte der var nogen eller rettere sagt noget tilstede. Lyset glimtet stoppet op og lyste en tand mere op og pludselig stod en ung mand der med udseende tilsvarende de unge 20'er. Han var iklædt i usædvanlig hvidt tøj for at befinde sig i Nýtcha, han havde tilsvarende langt hvidt hår. Han kastede et hastigt blik over skulderen blot for at orientere sig om sin position, før han begyndte at gå frem. Han rakte sin ene arm i vejret og et vindpust støtte mod hånden og en lang vandrepind kom frem i den, som han brugte flittigt i sin vandren for at komme frem. Det så dog ikke ud, som han havde brug for den, da han virkede usædvanlig let til bens selv for sin alder. Han havde et friskt smil på læben og fik øje på et par vagter, der kom i hans retning. Han satte i løb mod dem, men 5 meter før dem hoppet han op og forsvandt nærmest. 20 meter bag dem dukket han på ny op igen med et grin og forsvandt rundt om hjørnet, hvor han fik øje på en ung kvinde. Han lagde hovedet lidt på skrå og betragtet hende. Hun var egentlige ganske nydelig for at være en dødelig. Han smilte svagt og fulgte efter hende. Han vidste ikke helt hvad hans plan var, men hun ville nok opdage ham. Grundet hans hvide tøj.

[Izumi Mei Yin]

Det var lidt som om der var noget som forstyrrede hendes blik. Det virkede på en måde skarpt, men også lyst og det var helt klart ikke noget, som hørte til i Nýchta. Dog havde hun ikke i sinde at vende sig om, da hun ikke følte, at det ville være nødvendigt. Mange havde det også ofte med at tage fejl af hende, selvom hun havde det job, som endnu en gang havde fået anskaffet sig, men faktisk nød for det måske. Med mindre at kunderne blev for nærgående. Det var noget, som kunne irritere hende.
Hvis man kaldte Izumi for dødelige, så ville man muligvis tage fejl til et vist punkt. Izumi var på en måde blevet genfødt, den dag, hvor nogen havde forsøgt at drukne hende. Men til hendes overraskelse, så blev hun til en Mizu med langt stærkere kræfter end hun i sit tidligere liv havde kunnet forstille sig. Dog var hun jo ikke ligefrem udødelig, men hun var da genopstået. Et smil gled over hendes læber, da hun havde på fornemmelsen af, at hun muligvis blev forfulgt af lyset selv? Med en elegant bevægelse vendte hun rundt og lagde roligt armene over kors, hvorefter hun blot lod sit blik betragte manden i stilhed. Som om hun forventede, at han ville starte med at forklare hans nysgerrighed?

[Aeris]

Hans blik gled fra tå til top af hende. Selvom han et af elementerne, så havde han aldrig brugt særligt meget tid på jorden, da han normalt var et med vindene. Det skete dog, som i disse situationer, hvor verden var i stor konflikt at han igen kunne begå sig på jorden. Han blandet sig dog ikke disse konflikter, men måske situationen var en anden denne gang.
Havde han set hende før? Muligvis, men det var ikke særlig relevant. Han blev mere enig med sig selv om han ligeså godt kunne hilse på hende, så han hallede ind på hende uden at det syntes, som han gik hurtigere end hende. Hun vendte sig om og så ud som en der forlangte en forklaring. "Godaften" sagde han friskt og smilende og gik op til hende, så de stod med en enkelt meters mellemrum. Han lod der være stille et kort øjeblik. Hans forståelse af væsnerne på jorden var ikke den bedste, men det gjalde vidst alle elementerne.
Han lagde hovedet en tand på skrå "Må jeg have lov til at akompagnier Dem, på sådan en stille og sjæl forladt aften" spurgte han og godtog ikke nej for et svar. Det var også en af de ting, der var ved at være et af elementerne, nej var ikke et svar man kunne acceptere, jo mindre det kom ovenfra. Væsenerne her på jorden var blot nogen der skulle følge trop og gøre som de blev bedt om. Dog var Aeris en af de mere venlig sindet elementer, der ikke ville presse nogen imod deres vilje.

[Izumi Mei Yin]

Izumi var egentlig ikke rigtig på vagt overfor han, da han ikke mindede hende om en man skulle frygte? Et smil gled over hendes smalle læber, de udtrykte en form for ro, men også en stærk vilje. Hun valgte kort at studere ham, da hans fremtoning virkede så meget anderledes end dem, som faktisk kom fra Nýchta. Hun virkede også afslappet og langt fra utryg ved den fremmede, men det kunne sikkert godt ændre sig? Mange fik det indtryk af at hun var mørk elver, men det havde hun da også en gang været? Dog ændrede hendes udseende sig ikke, da hun blev Mizu.
"Godaften hr"
Hendes stemme var flydende og rolig, men det var sådan hun havde det lige nu, da hun blot var afslappet. Roligt foldede hun hænderne foran sig og lagde hovedet på skrå, for at de ham fra en anden vinkel?
Hun undrede sig dog en smule over hans spørgsmål, selvom hun ikke kunne se noget forkert i det. Smilet forsvandt hellere ikke så hurtigt igen. Hendes blik betragtede ham, da han kom nærmere.
"kan jeg sige nej?"
Spurgte hun med et drilsk smil på læben og lige i øjeblikket ville man nok ikke forbinde hende med en fra Nýchta..

[Aeris]

Han sendte hende smil og antog hun udmærket kendte svaret "Kan man kontrollere vindene?" spurgte han og gjorde tegn til at hun skulle føre an i deres færd i nattelivet. Der var lidt stille i starten. Aeris gik nød vinden i sit hår, det var meningen med hans liv følte han. Der havde aldrig været andet andet for at ham følge med vinden, derfor var det ret specielt for ham de gange, hvor han kom ned på jorden og så hvordan andres hverdag var. Han fandt det yderst interessant og i dag var det blevet Izumis tur. Han lod sit blik dreje en halv omgang væk fra en gammel bygning, der så mere eller mindre faldefærdig ud og over på Izumi "Fortæl mig, hvor er vi på vej hen?" spurgte han og smilte svagt til hende og pustede svagt i hendes retning for at lade vinden blæse hendes hår op.

[Izumi Mei Yin]

Izumi så en smule forundret på ham, da han spurgte om man kunne kontrollere vindene? Hun kendte ikke nogle racer, der havde magten til at gøre det, så det var vel et nej? Men det kunne jo være, at der lå mere i hans ord, end som hun først havde antaget.
"Det går jeg ikke ud fra"
sagde hun undrende, og lod blikket glide op mod himlen. Det virkede nu meget fredeligt og hun følte sig på en måde tilpas i hans nærvær. Der var i hvert fald ingen grund til at tage en vis afstand fra ham. Hun smilte roligt og lod blikket glide tilbage af den vej, hvor hun var kommet fra. Dog faldt blikket tilbage mod ham, da han spurgte hende om noget.
"Det ved jeg faktisk ikke. Jeg forsøgte bare at nyde stilheden og vindens lette brise"
sagde hun med et smil på læben. Hendes skridt var rolige og elegante, som om hun virkelig havde kontrol over sine bevægelser. Dog lukkede hun roligt øjnene, da hun mærkede vinden mod sit ansigt, hvorefter det krøllede hår bevægede sig i takt med den lette brise. Det var beroligende og hun følte sig da også afslappet, selvom det ville være dumt at forblive sådan i Nýchta.
"Jeg burde egentlig vende tilbage til mit arbejde, men jeg kan godt lide vinden mod mit ansigt og indenfor er luften altid så tung"
sagde hun irriteret, da hun ikke havde lyst til at gå enten fra ham eller vinden. Det virkede jo næsten, som om det hele hang sammen? Hun valgte dog at føre an, det kunne jo være, at han havde lyst til at følge hende? Han kunne jo altid lukke øjnene, når han så hvor hun arbejdede.

[Aeris]

Han lo lavmælt, da hun fortalte at hun nød vinden. Det gjorde ham glad at høre, der var andre der fandt vindens kræft magisk og eurofuriserende. Han valgte dog at overhøre at hun gerne vil nyde stilheden, da det kunne forståes som en hentydning til at han skulle gå igen, men han havde lige sagt indirekte at hun ikke havde noget valg i at afvise ham en gåtur i mørklagte gader og stræder. Han blev træt af at gå med sin vandrepind, så da Izumi var uopmærksom et kort øjeblik hævet han hånden og fik den til at forsvinde på samme måde som den var kommet. Han skjulte det ved at kløe sig i nakken.
Han blev lidt trist, da hun fortalte at hun burde gå tilbage til sit arbejde, hvilket vil betyde hun nok ville forlade ham, men han havde ikke tænkt at lade hende slippe så let. Han fulgte efter hende "Fortæl mig kære Mizu, Hvordan et det at være afhængige af et arbejde for at forsørge sig selv?". Aeris vidste meget, da vinden ofte havde informationer han kunne bruge. Det var dog ikke særlig tit han brugte denne evne, da det ofte ødelagde samtaler hvis han vidste for meget om den anden person.

[Izumi Mei Yin]

En ting var sikkert, hun havde ikke rigtig lyst til at skulle møde på arbejde. Men samtidig havde hun ikke lyst til at få problemer med sin chef, så hun blev vel nød til det? Hun kunne ikke rigtig undvære vindens lette brise, som blot strejfede hendes hud med blide bevægelser. Så længe at vinden ikke lige pludselig tog til i styrke, så ville hun gerne blive udenfor i luften. Det var også næsten som om vinden fik fat i hendes lårkorte kjole, dog reagerede hun hurtigt, og fik grebet kjolen og lagt den ind til sin krop igen. Lige i det øjeblik ville hun højt sandsynligt være uopmærksom. Izumi's blik gled over på han, hvor hun blot så at han kløede sig i nakken?
"Ved ikke rigtig om jeg er afhængig på den måde. Da jeg egentlig ikke har noget imod at lave noget for fornøjelsens skyld. Men jeg er da afhængig angående med at forsøge mig selv, er dog van til følelsen."
Sagde hun med et roligt smil på læben og vendte blikket ned af en af de mange gyder. Dog kunne man høre noget musik og jublen længere fremme. Som kom fra hendes arbejdsplads. Izumi havde en mindre fornemmelse af at han aldrig nogen sinde kunne finde på at gå ind sådan et sted?

[Aeris]

Han forsøgte at udlede et klart svar af hendes svar på hans spørgsmål, men det var ikke lige til at finde ud af om hun brød sig om sit arbejde. Han reagerede ikke på lyderne der kom længere nede af gaderne. Han vidste udmærket godt, hvad der var i den retning og kunne og så med lidt rationalitet regner ud at der ikke var så mange mulige job tilbage, der var i funktion på denne tid af døgnet. På trods af at han ikke opholde sig så forfærdeligt længe på jorden, med god begrundelse, så havde havde han oplevet lidt af hvert og også set det der var værre end et værtshus af den kaliber, dog lod han sig ikke påvirke på samme måde som menigmand. Hans blik lod falde på en tikker der sov. Han stoppet kort op og lagde hovedet på skrå og lod et vindpust møde sit øre. Han bed sig svagt i læben med et kort hovedryst og lagde et styk brød under hans hånd. Han ville have lagt nogen mønter, men han brød sig ikke om penge på den måde det var blevet til en besættelse for nogen. Han vendte sig mod hende og sendte hende et smil og fulgtes med hende igen.

[Izumi Mei Yin]

Izumi havde nu aldrig haft noget imod at skulle møde sent, da hun faktisk mere eller mindre var et nat menneske - også selvom Mizuer hørte til havet, så nød hun altid nattens mørke og dystre afkroge. Dog lagde hun sit hovede en anelse på skrå, da hans handlinger ledte hende mod ham. Var han seriøst ved at hjælpe en tikker? Noget kunne derfor tyde på at han i hvert fald ikke hørte til i Nýchta.. Og hun tog næppe fejl.
"De trækker en del opmærksomhed til dig, ved at hjælpe folk i Nýchta?"
sagde hun med et roligt smil på læben, dog var hun også nysgerrig efter at vide hvorfor han opførte sig på den måde?
Længere fremme kunne man fornemme en mindre behagelig atmosfære. Men det var vel bare fordi mændene efterhånden havde fået for meget at drikke. Dog lod Izumi sig ikke mærke af det. Hun var travlt optaget af ham..

[Aeris]

"Er det så slemt?" spurgte han lidt kækt og sendte hende et blink. Han var udmærket klar over at det ikke var det mest smarte her i dette land at være behjælpelig. Folk havde en frygt her for andre mennesker og mente de havde nok i at forsørge sig selv, så hvis de også skulle til at hjælpe fremmede, så var der ikke altid nok til ens egne og nærmeste. Længere fremme lå en form for et torv, med en masse værtshuse. Ude foran et af dem lod der til at være optræk til et slagsmål, hvor nogen dørvagter ikke ville lade en tilsyneladende stærk beruset flok komme ind. Han betragtet sceaneriet, var det her hun arbejdet. Han brød sig ikke om at bedømme folk, men han fik alligevel lidt ondt af hende at hun skulle have sin daglige gang her, men noget fortalte ham hun var i stand til at passe på sig selv.

[Izumi Mei Yin]

Izumi så en smule eftertænktsom ud, da han spurgte om det nu også var så slemt. Egentlig vidste hun ikke hvad hun skulle svare, da det ikke var op til hende at bedømme det. Det var nok nærmere deres omgivelser.. Nogle gange kunne det godt blive fortolket forkert at hjælpe andre, men på den anden side, så havde de vel ikke noget rigtigt at sige.
Lige pludselig gik Izumi bare i stå og så på den folk mænd, der havde samlet sig udenfor hendes arbjdsplads. Det var tydeligt at mændene gerne ville ind. Men noget kunne også tyde på at mændene ikke en gang ville være i stand til at yde noget inde på stripbaren. Altså spild af tid.
"Kan du nu ikke styre de fulde igen, Matthew?"
Spurgte Izumi ganske roligt, men med et hånligt smil på læben, dog vendte vagten blot hovedet mod hende og så lettere opgiven på hende, som om han ikke vidste, hvad han skulle gøre ved problemet.
"Stå ikke bare der og glo, så hjælp mig dog, Izumi"
Stemmen var dyb, men også en smule opgivende. Da han efterhånden havde forsøgt alt. Izumi vendte blikket mod Aeris, for at give tegn til at hun blev nød til at hjælpe, men også ville vende tilbage til ham bagefter. 

[Aeris]

Aeris betragtet situationen. Han brød sig som sagt ikke at blande sig i menneskers problemer, da det hverken var velset som element eller var spor positivt at elementerne blandet sig i verden. Aeris havde altid haft den mening at mennesker var bedst tjent, hvis blot elementerne holde sig til deres eget. Han var dog selv blevet fristet ned på jorden, da han havde hørt så meget om det. Man kunne fristes til at tro at han fandt sin evige vandren trætende i længden, men det var lige modsat. Han var skabt til at være en del af vindene, men der var en grund til at han kunne gå på jorden, når problemer som dette med solen var forsvundet. Han var dog ikke bevidst om hvad det var, men hvis det var denne gang, så vidste han at det ville møde ham. Han var dog skeptisk og havde svært ved at forestille sig blande sig i denne kamp mellem de to riger. Han betragtet den af udseende unge Mizu blande sig kampen med de fulde mænd.

[Izumi Mei Yin]

Det var yderst tydeligt, at dørvagten ikke helt vidste, hvad han skulle gøre i denne situation, men som altid henvendte han sig til Izumi. Derfor kom det ikke rigtig bag på hende, at hun blev bedt om hjælp.
"Du skylder mig efterhånden en meget stor tjeneste, Matthew. Hvis chefen vidste, at jeg fik kunder væk hver gang der var større problemer, så ville de sikkert fyre dig"
Hendes stemme var lettere alvorlig, men Matthew trak blot på skulderne, da han egentlig ikke rigtig gad at tænke på det. Men Izumi så opgivende på ham og gik hen til mændene, som muligvis var for glade for at se hende. Hun gik midt ind i flokken og lagde blot armene over kors.
"Jeg må desværre bede jer om at forlade området.."
sagde hun først ganske roligt, men mændene valgte blot at omringe hende. Derved kunne hun tydeligvis lugte, at de havde drukket en hel del alkohol og nok snart ville falde om. De var som altid håbløse, men da de ikke så ud til at ville gå. Lukkede hun blot øjnene og koncentrerede sig om at få fat i det blod, som strømmede igennem deres kroppe. Og så lige med et stivnede de alle sammen og vendte sig om for at bevæge sig væk fra området. Izumi stod blot stille med lukkede øjne, da hun blev nød til at koncentrere sig en del om at styre dem alle sammen, men det lykkedes da også efter noget tid. Selvom hun blev en smule svimmel.

Matthew stod med åben mund, men han havde dog ikke forventet andet af hende, og da hun først åbnede øjnene kiggede han taknemmeligt på hende, for derefter at vende tilbage til døren for at vogte over den. Hun sukkede lettet og vendte blikket tilbage mod Aeris med et smil for at skjule sin svimmelhed.