|
|
Post by Balok the Nameless on Jun 16, 2011 20:44:24 GMT 2
”Dreams are always nice.”[/color] mumlede Balok frem for sig. Man kunne altid forsvinde ind i en drømmeverden, men på et tidspunkt blev man altid mindet om, at man skulle tilbage til realiteten, hvor det vigtige skete. Han rykkede længere tilbage på grenen, så han kunne læne sig op ad stammen på træet, mens han ben fortsatte med at gynge stille frem og tilbage.
Balok fjernede hurtigt en enkelt tåre, som havde fundet sig vej ud og var på vej ned ad hans kind. Det var anden gang i dag. ”I dunno.. How do you get over a person? How do you live on? I feel stupid.. but I don’t want to lose more people.. I don’t want this pain anymore.. I want to do things without being scared.”[/color] sagde han, mens tårerne langsomt trillede ned ad hans kinder, han gad ikke engang fjerne dem. Tårerne var mest på grund af frygt, fordi han jo gerne ville have et tættere forhold til nogen folk, han ville gerne være tættere på Noctis. Han lagde hovedet tilbage mod stammen og stirrede frem for sig.
|
|
|
|
Post by Noctis Késina on Jun 16, 2011 21:21:56 GMT 2
Noctis hørte udmærket godt hvad Balok sagde, men han valgte ikke at kommentere det. Han satte sig over på grenen på den modsatte side af træet, og han lænede sig op af stammen. Hvis stammen ikke havde været der have Balok og ham siddet ryg mod ryg. Han smilede for sig selv, han nød den her stilhed, og han var glad for at Balok kunne betro sig til ham, selvom det handlede om sager som sårede hans følelser for Balok.
Han kunne lugte blandingen af salt og vand i luften, og han opdagede at Balok græd. Hans bryst strammede lidt da det gik op for ham. Han klatrede smidigt hen til den gren hvor Balok sad, og han tørrede hans tårer væk. "I don't dare to give you any advice, when I never had that feeling of losing someone who I loved,"[/b] han smilede sørgmodigt til Balok, og han satte sig tilbage til sin egen gren, som han sad på før. Så han igen sad med ryggen mod stammen, men denne her gang tog han dog Baloks hånd i sin.. "I'll be happy, as long as you remember that you aren't alone,"[/b] hans puls steg en smule, da han endelig havde taget mod til sig at tage hans hånd i sin, og han kunne mærke hvordan alt hans fokus nærmest var i hans hånd, som om det var den eneste del af hans krop som kunne føle noget lige nu.
|
|
|
|
Post by Balok the Nameless on Jun 16, 2011 21:34:32 GMT 2
Balok betragtede Noctis, da han valgte at kravle om på den anden side af stammen. Han prøvede at forestille sig, at de sad ryg mod ryg, selvom det nok ville være svært oppe i et træ, nogen ting var bare lettere på jorden. Det var også på jorden de fleste spor var, som han kunne følge, dog når han fik mulighed for det, så valgte han at kravle op i et træ. Og på slottet kunne han godt finde på at kravle op ad muren. Og alt den klatreren havde givet ham hårde og ru hænder og fødder.
Han blev lidt overrasket, da Noctis pludselig sad foran ham og tørrede hans tårer væk. Ikke lige, hvad han havde håbet, fordi han ønskede ikke helt, at Noctis skulle se ham græde, men han kunne nu alligevel godt lide følelsen. Hans ene mundvige bevægede sig, da Noctis smilede til ham. Han fulgte ham kort med øjne, da han igen satte sig om på den anden side af stammen.
”It is hard to lose someone. I lost my parents, when I still was a child and I lost my adoptive mother, she was killed in front of me. Then I had some luck in life, but it was also taking away from. I’m just one damn unlucky person, who is predicted to live alone.. even if I don’t want to live alone.”[/color] sagde han forsigtig og klemte Noctis hånd, som var i hans hånd. Flere tåre trillede ned ad hans kinder. ”I hope, that I’m not alone.”[/color] sagde han med en lidt grødet stemme, selvom den lød lidt glad. Han havde ligenu allermest lyst til at falde om halsen på Noctis, han havde brug for et kram.
|
|
|
|
Post by Noctis Késina on Jun 16, 2011 21:42:34 GMT 2
Noctis kunne mærke hvordan Balok klemte hans hånd, og han smilede stille for sig selv.. "Why is it that someone like you, have to go through so much misfortune?"[/b] Han gav slip på Baloks hånd og klatrede hen til Baloks gren igen.
Han så hvordan Balok stadig græd. Han smilede berolignende og tørrede Baloks tårer væk igen. Det var fristende for ham at kysse Balok på panden for at berolige ham, men han tænkte også bare det at holde i hånd med ham lige nu, var nok for ham. Men han gav dog Balok et kram.. "I'll always be with you,"[/b] han smilede charmerende til Balok, inden han igen tog hans arme omkring ham.
|
|
|
|
Post by Balok the Nameless on Jun 16, 2011 21:55:11 GMT 2
”I don’t know. The rest of my family will probably say, that I’m cursed, because I’m only a half blood drow.. or so my father said to me once, cause I asked if we ever would meet rest the family.”[/color] prøvede Balok sig frem med. Han vidste heller ikke, hvorfor han skulle være så fandens uheldig. Han skulle bare have en masse modgang i hans liv.
Han kiggede nu igen på Noctis, som var kravlet ind foran ham igen. Han fik da rigelig med motion. Han lukkede kort øjne, da Noctis fjernede hans tårer igen, han tog sig selv i at nyde det.
Balok slog automatisk armene om Noctis, da han gav ham et kram. Det var en rar følelse og det var lige, hvad han brug for. Han klemte i et længere stykke tid og mærkede igen, hvordan tårerne løb ned ad hans kinder. ”Always.”[/color] gentog han mumlede for sig selv, det lød næsten, som en hvisken. ”Always.”[/color]
|
|
|
|
Post by Noctis Késina on Jun 16, 2011 22:12:28 GMT 2
Noctis smilede bare til Balok, usikker på hvad han skulle gøre, så han blev bare ved med at kramme Balok, og måske kunne han yde ham lidt trøst på den måde. "Sadly enough, I don't know the ways of drows"[/b] han rodede lidt i hans hår usikker på om det gjorde ondt eller ej. Han følte bare at Balok lignede en der manglede en eller anden form for kontakt.
Han blev dog glad da Balok gengældte krammet uden videre, uden nogen tøven.. Han smilede bare og gav ham et kram igen, mens han nussede hans baghovede. "Always,"[/b] sagde han bekræftende.
|
|
|
|
Post by Balok the Nameless on Jun 16, 2011 22:18:34 GMT 2
”You’re not the only one.. I either don’t know the way of drows, and somehow I couldn’t care less.”[/color] sagde Balok, fordi han havde på fornemmelsen, at hvis han gjorde det, så ville han alligevel være blevet udstødt og ville nok ikke kende verden, som han så den nu. Det kendte han jo ikke noget til, og han var ikke særlig interesseret i at vide noget.
Han lagde sit hoved på Noctis skulder og lagde hans pande mod Noctis hals. Selvom hans hovedpine var blevet værre, så lagde han faktisk ikke mærke til det, fordi det eneste, som han holdte fokus på i det øjeblik var Noctis. Han overvejde igen, om han turde tage skridtet videre.
|
|
|
|
Post by Noctis Késina on Jun 16, 2011 22:35:22 GMT 2
Noctis blev ved med at kramme Balok og nussede hans baghovede. "But I'm happy you didn't learn that, because if you did.. You wouldn't be this way,"[/b] Han smilede charmerende og selvsikkert til Balok og nussede hans nakke mens han kiggede ham ind i øjnene.
Hans puls steg lidt da Balok lagde sit hovede ned på hans skuldre og havde hovedet ved hans hals. Han trykkede Balok lidt længere ind til ham, mens han smilede. Det her var rart.
|
|
|
|
Post by Balok the Nameless on Jun 16, 2011 22:45:09 GMT 2
Balok fornemmede, hvordan hans nakkehår rejste sig op, mens Noctis nussede ham. Han havde lyst til at lægge hovedet fremad, så nakken blev mere blottet. Det var en rar fornemmelse og gjorde ham afslappet og rolig. Han holdte af denne form for opmærksomhed, det gjorde, at han følte, at han hørte til et sted. Han glemte alt om sin frygt og glemte også sin fortid, i dette øjeblik levede han i nutiden. ”But I’m here.. and I’m me.”[/color] sagde han roligt og smilede. Han ville ikke begynde at joke omkring, hvad der kunne være sket og, hvordan han kunne være blevet, fordi det ville et sted ødelægge øjeblikket. Han kunne sikkert joke om det på et andet tidspunkt, men ikke lige nu.
Han tog en dyb indånding og lod duften af Noctis fylde hans næse, hvorefter han pustede ud gennem munden. Han lod hans arme søge ned om maven/taljen på Noctis. Han blev halvt opmærksom på, at de faktisk sad på en gren i et træ.
|
|
|
|
Post by Noctis Késina on Jun 16, 2011 22:57:14 GMT 2
Noctis smilede.. "Yeah and thank God for that,"[/b] Han grinede lidt og slappede helt af. Han blev dog opmærksom på at de var oppe i træet og sad på en gren. Han rømmede sig lidt. "Do you want to stay up here or do you want to go down on earth again,"[/b] Han grinede lidt igen. Hans puls steg da Balok lagde hans arme om hans talje. Han sukkede tilfreds, og lod bare sit hoved falde ned på Baloks skulder.
Han lagde sine arme om Balok og ellers sad han der bare. Han var lykkelig for at Balok var som han var, og han ville ikke ønske at han var anderledes.
Han lukkede sine øjne og tillod sig for et øjeblik bare at nyde det her.
|
|
|
|
Post by Balok the Nameless on Jun 16, 2011 23:14:49 GMT 2
”Well.. if one of us fall, I don’t how fast I can react, cause the headache is a pain. I wish I could have some of my tea.”[/color] mumlede Balok og lød faktisk halvt søvnigt. Han kunne godt falde i søvn og sove, og ville nok først vågne, når han slog sig, hvis han faldt ned fra træet. Og hans hovedpine var virkelig en plage, da han nu lagde mærke til den, den var også med til at gøre ham søvnig.
”I guess, we have to ruin the moment..”[/color] mumlede han så og skar en grimasse i ærgrelse. Han kunne ellers godt blive siddende sådan her resten af sit liv, så ville han i det mindste dø lykkelig. Han begyndte modvilligt at trække sig væk fra Noctis. Varmen var steget ham til kinderne, så han var blevet en anelse rødlig.
|
|
|
|
Post by Noctis Késina on Jun 16, 2011 23:23:21 GMT 2
Noctis grinede lidt.. "Then shall we go down, before one of us fall?"[/b] Han smilede til Balok, og havde han glemt alt om at de havde været ude og drikke lidt, og at Balok var blevet lidt fuld, så han havde lidt hovedpine.. Det havde han helt glemt.
Han flyttede sig lidt væk fra Balok, og syntes han så ret træt ud, hvilket gjorde ham lidt urolig, og fik ham til at tænke at de nok skulle klatre ned nu.
Han hørte svagt hvad det var Balok havde sagt, men han var ikke helt sikker på om han hørt rigtigt. "Did you say something?"[/b] Han kiggede nysgerrigt på Balok, mens han langsomt begyndte at klatre ned af træet.
|
|
|
|
Post by Balok the Nameless on Jun 16, 2011 23:31:20 GMT 2
”After you, then.”[/color] sagde Balok og smilede forsigtigt. Han kiggede efter Noctis, da han begyndte at kravle ned. ”No, I didn’t say anything.”[/color]sagde han måske lidt for hurtig, men han ville nok heller ikke kunne gentage. Hvorefter han selv begyndte at kravle ned.. eller kravle var så meget sagt. Han hoppede nærmer fra gren til gren. Den sidste gren havde han dog nær misset, men han kom sikkert ned på jorden. Her begyndte han så at tage sit udstyr på igen, så det ikke blev glemt. Han trak også sin hætte op over håret, så det igen blev skjult. Han følte, at han igen var begyndt at blive frisk, men det betød også for ham, at hans hovedpine var blevet værre.
Han kiggede efter Noctis, som forhåbentlig var kommet ned fra træet. ”So where do we go now?”[/color] spurgte han og kløede sig bag det ene øre. Han trængte virkelig til noget varm the.
|
|
|
|
Post by Noctis Késina on Jun 16, 2011 23:37:28 GMT 2
Noctis klatrede smidigt ned af træet som en kat, og han smilede til Balok flere gang. Han syntes at Balok havde svaret lidt for hurtigt på hans spørgsmål, men det gad han ikke rode i lige nu.
Så snart han kom ned på jorden igen tog han sin skjorte på, tog sin langbue og sit sværd og var klar til at tage afsted.
Han stod og tænkte i et stykke tid inden han endelig svaret på Baloks spørgsmål.. "How about at your house? You need to do something about that headache,"[/b] han smilede bekymret til ham, mens han stille og rolig gik hen til Balok med et smil.
|
|
|
|
Post by Balok the Nameless on Jun 17, 2011 0:01:07 GMT 2
”It is kind of a long journey, so I do understand, if you don’t want to travel the whole way.”[/color] mumlede Balok, da han ikke helt vidste, hvad han skulle sige til det. Han kløede sig igen bag øret. Han stod lidt og så rundt, inden han helt fattede, at det var ham, som skulle lægge ud med at gå, det var trods alt ham, som kendte vejen hjem til sig selv. Han tog det første skridt, og så det andet skridt, og så gik det lidt ad sig selv. ”Well.. we should get going.”[/color] sagde han og smilede forsigtigt til Noctis. ____________________After Some More Hours____________________ Balok havde ingen idé om, hvad tid på dagen det var, da de ankom til den lille træhytte, som lå midt ude i nowhere, som var et sted ved bjergkæden nær Kurai slottet. Han stoppede nogle meter fra hytten og så mod vest, mod et træ i det fjerne. Derefter vendte han sig mod Noctis, smilede og sagde, ”Well.. welcome to my home.”[/color] Lidt efter gik han indenfor og lod døren stå åben, så Noctis bare kunne gå ind. Det var en ret primitiv hytte, som bestod af en stue, et køkken, to værelser og en ’hemmelig’ kælder. De to værelser lå længst væk fra indgangen, mens køknet lå tættest på. Balok rumsterede rundt ude i køknet, hvor der var nogle få halvfyldte skabe og et bord med to tilhørende stole. Han var ved at koge noget vand, mens han ledte efter noget. ”Do you want some tea, too?”[/color] spurgte han lidt højt med et hoved inde i et skab, ”And I do not only have one for headache..”[/color] Det sidste tilføjede han med et smil, hvorefter han fandt den bøtte, som han skulle bruge. Derefter ville han kigge efter Noctis for at se, hvor han var blevet af. //Resten af huset; - Generelt lidt støvet - Stuen består af en 2-mands sofa, en lænestol og et lille bord med en lille grøn plante. - Værelserne har hver en seng og et lille sengebord. - Indgang til kælderen er en faldlem, som er lige efter indgangsdøren. - Køknet har også et kølerum til mad (;
|
|
