|
Post by Hi & Küki Sen'in on Apr 29, 2011 17:49:13 GMT 2
Det var aften og stjernerne var rigtig klare. På marken gik en ung udseendet Fønix rundt nød den friske luft. To kolde øjne så på fønixen oppe fra et træ. Hurtigt fløj en pil igennem luften og lande bag fønixen og et net som sat fast i nettet landt over fønixen og fangede denne fønix. Personen fra træet hoppede ned fra træet og gik over til fønixen. "Nu kommer du ikke til at gå videre" Fyren som havde skudt nettet hed Küki og var selv vinge lever. Han var dødsengel og de sorte vinger var inde under tøjet lige nu. Med rolige skridt gik han over til fønixen og tog fat om nettet og løftede det. Fønixen var bange og prøvede at se rundt efter nogen som ville kunne hjælpe. Men de var alene der ude. Küki smilte koldt og foldede sine vinger ud og gjorde klar til at lette. For at få denne fønix dreng til skibet.
|
|
|
Post by Anna Valerius on Apr 29, 2011 18:22:44 GMT 2
Anna havde følt det, før det var sket, og hun var heldigvis lige i nærheden. Det kunne godt være, at hun var ved at lære noget, men hun var straks fløjet af sted. Frygten stak i hende, men hun vidste ikke hvorfor, men det ville hun snart finde ud af. Anna fløj over området og fandt ud af, hvad der var sket temmelig hurtigt. En ung phoenix dreng var blevet fanget i et net af en dødsengel. Hun regnede dog ikke med, at han var der, fordi han skulle afhente phoenixen, fordi han skulle dø, fordi phoenixer døde ikke, de genopstod. Hun fløj lydløst tættere på. Phoenix drengen var fordybet i sin hulken, så han opdagede hende ikke. Midt i luften forvandlede Anna sig til et menneske i sin røde kjole. Hvis det lykkedes for hende, ville hun lande på dødsenglens skuldre i siddende stilling, så hun sad på hans skuldre, mens hendes kjole ville dække hans ansigt, dog ikke hans vinger. Derefter ville hun vikle sine ben under hans arme og om på ryggen og læne sig bagover, så han ville få over balance. Hvis det ikke lykkedes for hende, så ville hun gribe ud efter gerningsmanden eller lande meget heftigt på røven.
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Apr 29, 2011 19:37:19 GMT 2
Küki baskede med vingerne og da kvinden kom mod ham fløj en krage ind i hende for at ændre hendes retning. Kragen var ven med Küki. Küki så op da han hørte det. han så kvinden og skyndte sig at rykke sig. Han så på kvinden og hævede brynet. Hvem troede denne kvinde at hun var. Küki tog nettet op og begyndte at grine af hende. Kragen lande på Küki's skuldre og begyndte at skrige af hende. Kragen var ikke glad for at hun ville angribe Küki. Han så roligt på hende og så ned på fønix drengen. Var det ham hun ville ha fra ham. Så måtte hun anstrenge sig.
|
|
|
Post by Anna Valerius on Apr 29, 2011 19:48:28 GMT 2
Anna ømmede sig en del, da hun var landet på røven. Hun var blevet overrasket, da en krage pludselig havde angrebet hende, så hendes kurs ikke længere passede sammen med, at hun kunne lande på dødsenglen. Dog var hun stadig i live og havde ikke brækket noget, så alt var godt indtil videre. Hun så op på dødsenglen, da han begyndte at grine af hende. Hun smilede dog bare til ham, hvorefter hun rejste sig op. Drengen i nettet genkendte hende med det samme, hvert fald på hendes hår og smykket, der sad på hendes arm, med tårefyldte øjne bad han hende om hjælp. Anna sendte ham et beroligende smil og et blik, de fortalte, at det nok skulle gå. Hun havde været ude for ting, der var værre. Anna så nu igen på dødsenglen og kragen på hans skulder. Hun skubbede sit hår bag ørerne, hvorefter hun roligt sagde, "Løslad drengen."[/color] Hun havde mere eller mindre fået en plan, som ikke kunne slå fejl.
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Apr 29, 2011 20:19:10 GMT 2
Küki så ned på drengen og rystede på hovedet. "Tror du jeg vil løslade ham fordi du siger det." Küki smilte koldt til hende og gik over mod hende med rolige skridt. Han var ikke bange. Pludselig kom en dolk igennem luften og skær nettet over så Fønix drengen faldt ned på jorden. Küki så forfærdet mod dolken og så hvor den kom fra. En sort håret fyr kom ud fra mørket og uden at Anna så det lavede han tegn med hovedet til Küki. Küki foldede vingerne ud og lettede imens at han råbte ned mod Anna og denne fremmede mand for Anna i hvert fald. "Denne gang laver jeg ham slippe... Men fanger jeg ham igen kan du ikke rede ham" Küki så en sidste gang på Anna før at han fløj væk sammen med kragen. Manden som havde kastet dolken gik over og samlede den op. Han vendte sig mod Anna og smilte roligt. Hans smil virkede venligt og rart og hans øjne vidste ikke om han var ond eller sød. Han gik over til hende og rakte hende en hånd for at hjælpe hende op igen.
|
|
|
Post by Anna Valerius on Apr 29, 2011 20:28:58 GMT 2
Anna sukkede og svarede bare igen, "Så må vi gøre det på den hårde måde."[/color] Hun skulle lige til at række hånden ud efter sit eget våben, da en dolk susede forbi og ramte nettet, som dødsenglen havde i sine hænder. Hun så bare efter dødsenglen, da han råbte, men hun i sine tanke tænkte, at der ikke ville blive nogen næste gang. Hun kravlede hen til drengen for at sikre sig, at der ikke var sket ham noget. Han omfavnede og takkede hende, men Anna mente, at han skulle skynde sig væk igen. Drengen smuttede hurtigt væk. Anna så rundt og fik øje på den pågældende person, som havde blandet sig før. Hun klemte øjne lidt sammen og så mistænksomt på ham, men tøede dog op, da han rakte hende en hånd. Hun tog i mod den og kom op at stå igen. "Tak."[/color]
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Apr 29, 2011 20:41:53 GMT 2
Fyren fik hjulpet hende op og så venligt på hende. "Gjorde han Dem noget Frøken" Charme og en genlet mand. Det var Hi. En Vampyr vis person var svær at finde ud af. Han så på Kvinden med et charmerende blik og bukkede lidt for hende da han så hendes smykker. Hun måtte være den fønix vogter han havde hørt nogen tale om. Hi rettede sig op og virkede til at ville hjælpe hende, og ikke til at være en koldblodig morder. Da han smillede kom lidt af hans skarpe tænder til syne. Dog håbede han ikke at hun dømte en bog på omslaget. Hvilket mange desværre gjorde. Hi var jo venlig nok på bunden... Vis det ikke var børn eller fjender. Han var jo nød til at gøre folk så ham som en venlig type.
|
|
|
Post by Anna Valerius on Apr 29, 2011 20:52:26 GMT 2
"Jeg er uskadt."[/color] sagde Anna og smilede, hun var glad for hans bekymringer. Fønix fuglene var ofte bekymret for hende, men det havde hun vænnet sig til, så nye bekymringer gjorde hende altid glad. Hun blinkede et par gange og så meget forvirret på personen, da han bukkede for hende, vidste han muligvis, hvem hun var? Fordi det var oftest folk, som der vidste, hvem hun var, som bukkede for hende, hvis de da havde tiden til det. Annas ene fod lyttede lidt på sig, da hans tænder kom til syne. Hun havde aldrig før mødt en vampyr, så hun vidste ikke rigtig, hvordan hun skulle reagere eller have det. Hun havde hørt mange ting om dem, også fordi kongefamilien i Nýchta bestod af vampyrer. Så hendes tanker var lige nu meget splittet, men hun valgte ikke at flygte.
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Apr 29, 2011 21:01:52 GMT 2
Hans blik lande på hendes fod der løftede sig og han smilte roligt. "Bange for vampyre?" Han åbnede munden så tænderne meget kunne ses og det var tydeligt at han ikke havde i sinde at bide hende. Bare vise de var der. Tungen gled over tænderne da han så hun blev. Utroligt at hun ikke flygtede. Men også dejligt, måske kunne denne dag blive sjov alligevel. "Undskyld glemte helt at præsentere mig. Navnet er Hi. Også kaldet Ild." Han sagde kun det sidste da Hi betød ild. Men det var jo ikke fordi at han kunne lave ild som en fønix. Det var faktisk mere pga øjnene. Smukke røde øjne. Smuk som ild. Hi håbede lidt på at denne kvinde ville blive spændende for ham ellers måtte han jo selv skabe lidt spænding i det hele.
|
|
|
Post by Anna Valerius on Apr 29, 2011 21:11:33 GMT 2
Anna smilede, da han spurgte, om hun var bange for ham. "Jeg har aldrig mødt en vampyr før, og du har endnu ikke gjort mig bange."[/color] svarede hun roligt. Hun betragtede let hans tænder, da han endnu engang vidste dem frem, altså helt denne gang. Hun var endnu ikke bange for ham, da han havde vist sig, at han var hidtil en venlig person, men sådan kunne de fleste jo opføre sig. Det havde hun lært af erfaring. "Anna Valerius."[/color] gengældte hun præsentationen og nejede let i det og så igen op. Hun syntes, at han havde en interessant øjenfarve, ligesom at andre syntes, at hun havde noget interessant hår, fordi noget af det virkede, som fjer, hvert fald største delen af det.
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Apr 29, 2011 21:20:31 GMT 2
Hun var ikke bange for ham bare fordi at han ikke havde gjort hende bange. Ville hun ha han skulle gøre hende bange. Han smilte venligt og strøg lidt hår tilbage. "Ønsker De at jeg skal gøre Dem bange da?" Hi gik over til hende og da hun sagde sit navn nikkede han til det. Så havde han ret. Han synes nok han havde hørt om en vogter af fønixende som startede med A. Hi så rundt på marken for at tjekke om der var nogen men de var alene. Hi så på hende og håbede faktisk på at kunne smigre sig ind på hende så hun måske faldt lidt for ham så han havde nogen at "lege" med på land. Hi havde jo aldrig rigtigt haft nogen flirt hverken på land, vand eller i luften, så denne Anna kunne jo være meget sjov vis hun faldt for ham.
|
|
|
Post by Anna Valerius on Apr 29, 2011 21:39:10 GMT 2
Anna blev stående, da han nærmede sig hende, men hun var nød til at lægge hovedet lidt tilbage, fordi han var nok en 30 cm højere end hende. "Det var ikke sådan ment."[/color] prøvede Anna at forklare, men hun vidste ikke rigtig, hvordan hun skulle forklare det, fordi hun blev som sådan aldrig bange, og den eneste gang, hun enlig havde været det, det var, da hun var blevet fanget af Akumi, men hun var dog sluppet væk igen. Hun var nok ikke rigtig bange, fordi hun altid mente, at der var værre ting i livet. Og sådan havde hun altid været, optimistisk. Og Anna har enlig aldrig tænkt over det med at have en mage, fordi hun havde altid været optaget af sin opgave. Hun håbede lidt, at landene ville finde fred med hinanden, selvom der stadig ville være nogen, som ville meget imod sammenarbejdet, hendes ønske var nok verdens fred.
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on Apr 29, 2011 21:48:00 GMT 2
Hi smilte til hende og lagde en blid hånd på hendes skuldre. "Det ved jeg godt. jeg driller os bare... Jeg ville da ikke gøre sådan en yndig Frøken noget." Hi så roligt på hende og begyndte at lave charmerende øjne til hende for måske at gøre hende blød. Hi søgte ikke rigtig en mage/Kone. Mere bare en at lege med. Det kunne jo altid blive sjovt. Hi var jo en ret flot fyr af sin alder at være. Men han var jo også vampyr. Og vampyre var jo smukke. "Jeg ved det nok ikke er passende men er De endelig en Frøken eller er De en Frue?" Han måtte vide om han kunne lege med hende. Han gad ikke nogen som kunne pusse deres mand på en. Det ville være alt andet end sjovt.
|
|
|
Post by Anna Valerius on Apr 29, 2011 22:32:26 GMT 2
Anna så på hans hånd, da Hi lagde den på hendes skulder, en uvilkårlig gysen gik gennem hende, hun vidste dog ikke hvorfor. "Kan du ikke lægge den formelle tiltale væk?"[/color] spurgte hun, da hun ligesom ikke rigtig brød sig om det. Hun tiltalte heller ikke fønixerne med De eller Dem, men den hun snakkede mest med, var jo også blevet en af hendes nærmeste venner. "Hverken det ene eller det andet, kald mig Anna."[/color] sagde Anna lidt igen, hun havde det bedst med, at andre kaldte hende ved hendes navn og ikke alt mulig andet. Hun så nu ned på sine fødder, mens hun let krøllede tæer. Situationen var blevet hende en anelse for underlig og han virkede lidt nærgående, hun plejede ikke at omgås folk, så hun vidste ikke helt, hvad der skete, eller hvad hun enlig skulle gøre.
|
|
|
Post by Hi & Küki Sen'in on May 3, 2011 19:54:00 GMT 2
Hi smilte roligt til hende da hun spurgte om han ville lade vær. Han nikkede som i at han nok skulle lade vær. Han så roligt på hende og smilte lidt. "Men er du så en frøken eller en fru. Alsår om du er gift eller ej... Eller er du måske enke?" Hi så varmt på hende og håbede at kunne vinde hendes tillid. Det kunne være fedt. Hi så op og to krager kredsede over dem. Hi så på dem og smilte lidt. Han elskede krager og disse to var helt specielle for ham.
|
|