Andél
Engel 
Uofficiel healer.
Posts: 58
|
Post by Andél on Apr 23, 2011 22:33:58 GMT 2
Floden virkede så rolig og afslappende. Og rygterne om at dette sted var hvor man burde søge hen hvis man ikke var i balance, var helt rigtigt. Syntes Andél da. Trods manglen på solens lys, var der noget smukt, næsten unaturligt over området hvor han befandt sig. Der var natur, sikkert skabt med hjælp fra Elverne og Mizu'erne. Andél, som så mange andre, satte pris på det, synet af liv, foruden det man forventede. Naturen var jo også liv, Det gav dem liv, var en del af cyklusen. Den ungt udseende engel Andél, bevægede sig nu let langt flodens bred, for hvad han troede, var første gang. Siden han havde vågnet, havde der været så meget andet. Han huskede selvfølgelig ikke at han havde været der før. For længe længe siden. Der var i midlertidigt ikke så stille, da drengen, i godt humør nynnede en let melodi. Ikke at han kunne huske hvor han havde hørt den fra. En ting man i den gang ikke kunne sige Andél var, var det trist, netrykt, selvom han som engel, nok burde være trykket mere af de delvist triste omgivelser.
|
|
|
|
Post by Jenna on Apr 23, 2011 22:51:21 GMT 2
en lille pige soppede i kanten af floden langs kanten, egentlig for sig selv men Jenna var lige i nærheden af Tammy der havde det hyggeligt for sig selv, Tammy's hår var sat i en hestehale med et krystal spænde tydeligvis lavet af en Mizu. om det var gjort frivilligt eller under tvang var jo så ikke til at se på det jo, men hun gik med det så skamløst at man nok kunne få en ide om det ikke var tilfælde af tvang som hun tilsyneladende sorgløst soppede rundt i vandet
|
|
Andél
Engel
Uofficiel healer.
Posts: 58
|
Post by Andél on Apr 24, 2011 17:23:54 GMT 2
Nynneriet stoppede brat. Ikke som sådan fordi noget hændte. De lyse øjne faldt blot på pigen. Floden var jo åben, at se hvad der befandt sig længere fremme, var ingen forhindring. Med mindre man så dårligt eller slet ikke så noget. Mest af alt tøvede Andél pludselig i sin gang, fordi han slet ikke havde forventet at møde nogen. Ikke at det var ham et problem. Han var nok også mest typen der havde det bedst, omgivet af andre. Han var ikke god alene. Et smil voksede hurtigt på hans læber, som han satte gang i sine skridt igen, og nærmede sig hende… delvist rolig, måske lidt ivrig. Hun virkede trods alt ikke særlig gammel. Måske en der gad lege med ham? ”Uhhm… Haaii`??”. Den spørgende stemme, var tydeligt tøvende og usikker. Ikke fordi han var genert, men fordi han vidste ikke lige alle ønskede selskab. Eller ville forstyrres. Og måske legede hun allerede godt nok for sig selv??
|
|
