læs

[Maxwell Gibbs]

klokken var omkring 15. Maxwell var stukket af fra den sidste time i skolen og var kommet til nogen gamle sten. han havde sin taske over skuldren og gik bare rundt og så på stenene. de var underlige. man forstod dem jo ikke. ikke engang vis man kunne læse det. Man kunne tidelig se hvordan Maxwell prøvede at finde ud af stene, faktisk håbede han på at der stod noget om frihed på stenene men han kunne ikke læse det. Maxwell smed sin taske ned på jorden og satte sig ned ved siden af og så på stenene.
"frihed. lad der nu stå noget om frihed"
Maxwell var en friheds kæmper. ingen skulle true hans frihed så gik han i kamp og det var det han var bedst til. kæmpe for frihed.

[Avery C. Valmont]

Avery der havde været krybbet sammen i i hulrummet mellem to store sten blokke rørte let på sig, på trods af at det var midt på eftermiddagen så lo hun stadig og sov, eller retter der gjorde hun ind til lyden fra en stemme havde trukket hendes tilbage til virkeligheden fra drømmendes verden, for i modsætning til så mange andre så havde Avery hverken arbejde eller skole at skulle passe, det eneste hun skulle tage stilling til var hendes egne regler og hendes egen tidsplan, en tidsplan der så og sige var temmelig fleksibel. Som hun lå det mellem sten blokkende i læ for vinden og gemt af vejen for fjendtlige blikke prøvede hun at finde hoved og hale i den drøm hun netop havde haft, men hun havde allerede glemt store dele af den så det eneste hun rigtig var sikker på var at det havde været en af de gode.

[Maxwell Gibbs]

Maxwells skole var rettere bare noget der holdte gang i hjernen når man ikke gik i skole mere. Maxwell anede ikke at han ikke var alene. men hvad gjorde det også han kendte jo ikke denne person der var der. Maxwell lagde sig ned og så op på himlen. så mørk. irreterende mørk. kunne det ikke snart blive læst som i det historier han havde hørt. Maxwell var ikke bliver fanget af nogen fra skoler eller andet. han havde altid stukket af og han ville ønske at han fik et liv hvor at der ikke var alle de regler. alle regler om opførelse og planlægning. han ville bare gerne være fri. friheden betød liv for ham.

[Avery C. Valmont]

Avery skubbede drømmen ud af hovedet med et lille smil spilleden hen over de mørke læber hvor så lydløst som muligt satte sig op, drevet af hendes nysgerrighed gned hun søvnen ud af øjne hvor efter hun forsigtig tittede frem bag stenblokken for i søgen efter ejermanden til den stemme der havde vækket hende, men han hun ikke hun se nogle kravlede hun helt frem for sit skjult så hun kunne strække sig og bringe sit tøj i orden. Tøjet der bestod at et par slidte, tæt siddende jeans og en stor ulvepels vest vis V udskæring gav et pænt udsyn over hendes barm, var lige så beskidt som resten af hende, men dette generede på ingen måde Avery. Hun klaterede ubesværet op på en af de nærmeste sten blokket hvor hun satte sig på huk i hvad der best kunne beskrives som en letter dyrisk stilling i det hun lod de mørke øjne glide søgende hen over det omkring liggende landskab.

[Maxwell Gibbs]

Maxwell trak vejret dybt og kunne mærke en fremmed lugt. Maxwell så rundt i lokalet og håbede på at det ikke var en som han ikke kunne klare at være ved. Maxwell satte sig op og rettede lidt på kasketen. han så rundt for at finde lugtens ejermand. hans øjne som menneske kunne ikke se så godt i mørke men han ville helst ikke forvandle sig vis det var en jager. panter skin var jo godt til karminen. han ville ikke være det skin.

[Avery C. Valmont]

Det tog ikke Averys trænede øjne ret længe at spotte Maxwell's omrids i det mørke græs godt og vel 100 meter fra hendes udkigs post på klippeblokken. Hun var født og opvokset i Nýchta og var der ved van til mørket, dette betød ganske vist ikke at hendes syn var perfekt. Det hjælp selvfølge lig også på det at den fremmede havde bevæget sig, selv sad hun helt stille imens hun i agt tog den unge mand

[Maxwell Gibbs]

Maxwell så rundt men kunne ikke se nogen. han kunne virkelig mærke øjne der stirrede på ham. han valgte dog at ligge sig ned igen og så stadig rundt. der gik dog noget tid før at han begyndte at prøve at få kontakt med personen.
"hvem end du er så gi dig til kende"
råbte han og så rundt efter en bevægelse.

[Avery C. Valmont]

Et legesygt smil gled en over Averys læber i det hun hørte hans råb, dog svarede hun ham ikke. Skønt hun nu var bevist om at den fremmede havde bemærket hendes tilstedeværelse, så var der noget ved den måde hans blik søgte rundt på der fortale hende at han endnu ikke havde set hende. Lige så stille trak hun sig tilbage for atter at skjule sig bag stenblokken mens hun brugte et par minutter på at tænke over hendes næste træk... kloger folk ville nok være gået deres vej og havde ladet den fremmede være i fred, men sådan stod det ikke helt til med Avery, hun var begyndt at kede sig og desuden så havde hun set en udfordring ved en unge mand, en udfordring der bestod af at se hvor langt ind på livet af ham hun kunne snige sig uden at blive opdaget, det med at falde i et med sine omgivelser og derved bevæge sig mere eller mindre uset havde altid været en af Averys helt store talenter og var sandsynligvis også noget af grunden til at Avery havde klaret sig så godt som tyv i så mange år, desuden lå der også noget andet bag, Avery havde aldrig kunne mod stå en udfordring, en svaghed alle hendes 'venner' kendte til, for ikke at sige en svaghed det alt for ofte bragte hende i problemer.

[Maxwell Gibbs]

Maxwell blev irreterret over ikke at få noget svar af den fremmede. han lavede et let pift og ventede roligt. pludselig gned noget sig mod pigens ben. det var en sort skikkelse. som så bevægede sig over til Maxwell. Maxwell så ned og smilte.
"hvad så du Chill og hvor henne"
Maxwell talte til sin ven og kæledyr Chill en sort kat. Katten så mod pigen og miawede. Maxwell så den vej og kunne ane hvor det var chill havde set noget.
"jeg ved du er der. kom frem."
Maxwell ville ikke forvandles for at finde hende. hun kunne da bare komme frem.

[Avery C. Valmont]

Der gik et lille sæt igennem Avery i det katten pressede sig imod hendes ben, hun sendte katten et køligt blik hvor på hun knap hørligt mumlede "Havde jeg været ulv så var du end som mellem måltid." Avery fulgte katten med øjne et par minutter men trak sig så tilbage og trak sig så væk stenblokken og snig sig nærmere i dække af andre store sten, hele tiden med et halvt øje på katten. Da hun var nået ca. halvvejs over til den fremmed lød hun tør for skjule stedet, Avery trak blot let på skuldrene og lod sig glide ud at skyggerne ca. 60 meter til venstre fra det sted katten havde opdaget hende først. Hun så på den fremmede med hovedet let på skrå et par sekunder før hun med et lille smil hvilende i mundvigen sagde "Sig mig, hvorfor skulle skulle jeg give mig selv til kende når du ikke selv har har har gjort mine til at ville gøre det samme? "

[Maxwell Gibbs]

Maxwell så på katten og så rundt. da han hørte stemmen lagde han hovedet på skrå og så mod hende. han rejste sig op og så mod hende.
"jeg gav mig da til kende. jeg gjorde tegn til jeg var her... mere end hvad du gjorde"
Maxwell smil var på en måde drilsk men også lusket. hans kasket sad lidt skråt og fik ham til at se ud som en der tit lavede ballade. hans øjne var dyriske og dog menneskelige. han så mod hende og mærkede at Chill, katten hoppede op på hans skuldre og så mod hende.

[Avery C. Valmont]

Avery sendte katten et kort blik der tydeligt sagde vi to er ikke færdig med hinanden lille ven før hun igen vente blikke i mod manden, en letter barnlig charme hvilede over Avery, men sammentidlig var der også noget vildt og dyrisk over hende. Avery trådte uforstyrret et par skridt nærmere, hvor på hen endnu engang trak på skuldrene og svarede "Der hvor jeg kommer fra vader man ikke bare op til fremmede og siger hej... i hvert fald ikke uden at vide om denne person på nogle vis kan udgøre nogle trussel for en selv " men disse ord satte hun sig ned på hug og legede let med det høje græs i mens hun lavede nogle små klik lyde med tungen,, tydeligt et forsøg på at lokke katten hen til sig .

[Maxwell Gibbs]

Maxwell trak let på skuldrene og gik lidt mod hende men ikke meget. "måske. men der hvor jeg kommer fra giver man lyd fra sig, at man er til stede." Maxwell kunne høre hendes kliken med tungen og så på Chill som blot rejste børster af hende. det var tydeligt at Chill ikke brød sig om at folk altid prøvede at lokke den til sig. det havde mange nemlig prøvet.
Maxwell lagde en hånd på Kattens hoved og strøg den ned af ryggen. han kendte katten og så mod pigen. "lad vær at prøve at kalde på Chill. han bryder sig ikke om fremmede" Maxwell trak vejret dybt og havde lyst til at forvandle sig. for at kunne se hende bedere.

[Avery C. Valmont]

Avery var lige ved at kaste sig ud i en større forklaring om hvorfor det kunne være en ulempe at give sig selv til kende, men stoppede så sig selv og svarede i stedet "Javel... vis du absolut insistere, du kan kalde mig Canis" hendes blik havde ikke flyttet sig fra katten imens hun talte, først da hun havde talt færdig så hun op på ham med et hemmeligheds fuldt smil spillende hen over læberne, Canis var det navn hun var mest kendt under i Nýchta, Canis var en berygtet tyv og på ingen måde en folk fra Nýchta havde noget ønske om at få besøg af. Hvad katten angik, så nikkede hun blot forstående til det han sagde og stoppede sit forsøg på at lokke den hen til sig, dog viste hun ved sig selv at hun endnu ikke var færdig med den og at hun ikke ville tøve med at flå den vis lejeligheden byd sig .

[Maxwell Gibbs]

Maxwell stod blot og så på pigen. da hun sagde canis tænkte han længe. han havde hørt det navn et eller andet sted fra. men hvor kunne han dog ikke huske. det var nok ikke så vigtigt igen.
"så kan du kalde mig Max"
hvorfor han skulle sige hele hele sit navn kunne han ikke se. han så hvordan hun havde kigget på katten og strøg den over ryggen og hviskede noget til den i øret. Katten hoppede ned fra hans skuldre og begyndte at gå væk fra dem. den var på væk hjem.